I anledning af Erling Bjøls 100-års fødselsdag har Henning P. Duus valgt at hædre Bjøl ved at foranledige en digitalisering af Bjøls kompendier i International Politik.
Erling Bjøl var den første professor i International Politik ansat ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. (Se artikel i Omnibus 10-12-2018: På sporet af professor Bjøl).
"Bjøl skaber en inspirerende og nødvendig forbindelse mellem ’international politik’ som fagdisciplin og den for Bjøl altid nødvendige historiske viden for at forstå den virkelige verdens internationale politik, men han inddrager også nødvendig viden om geografi, økonomi, teknologi, socialpsykologi og ide- og kulturhistorie på en unik måde"
(Henning P. Duus (2018), tidligere lektor i statskundskab ved Hærens Officersskole)
(Erling Bjøls kompendier i International Politik er digitaliseret og offentliggjort efter aftale med Erling Bjøl og Henning P. Duus.)