På denne fagside finder du et udvalg af ressourcer til dig, der studerer Museologi. Spiller dine museologiske studier sammen med andre fag – måske inddrager du stof fra antropologi, arkæologi, historie pædagogik/didaktik eller noget helt femte – anbefaler vi, at du besøger den relevante AU Library-fagside. Kig forbi Biblioteket eller skriv til os, hvis du har brug for hjælp, eller har forslag til informationer, som vil kunne gøre siden bedre.
Har du brug for tips, tricks og mere viden om informationssøgning, kan du med fordel besøge AU Librarys sider og AU’s Studypedia.
Her finder du et udvalg af danske og internationale opslagsværker og håndbøger. Blandt dem støder du både på brede tværfaglige ressourcer og på værker med særligt fokus på museer og museologi. Begge typer er relevante til åbning af et emne, afklaring af begreber og faktatjek.
Opslagsværker med museums/museologisk fokus
Dictionary of Museology
Dictionary of Museology er et internationalt opslagsværk, der afspejler mangfoldigheden af kulturelle og disciplinære tilgange til teori og praksis på museumsområdet i dag. Ordbogen rummer over 1000 begreber, skrevet af over 100 forskere og målrettet et bredt spektrum af museumsprofessionelle, akademikere, forskere og studerende.
Glossary of Museology - Lexique de museology Udgivet i 1989, Jean Blanchet og Yolande Bernard (Minister of Supply and Services, Ottawa).
A Companion to Museum Studies Udgivet i 2006, red. Sharon Macdonald (Blackwell companions in cultural studies; 12).
Handbook of the Economics of Art and Culture Udgivet i 2006, red. Ginsburgh, Victor A et.al. (Elsevier).
Trykte håndbøger, der kan bestilles via Det Kgl. Bibliotek:
The International Handbooks of Museum Studies Udgivet i 2015, red. Macdonald, Sharon, and Helen Rees Leahy (John Wiley & Sons Ltd).
Opslagsværker af bredere karakter
Lex.dk
Lex er Danmarks nationalleksikon og nok et landets største fora for forskningsformidling med indhold, der er skrevet og redigeret af fagfolk. Sitet er frit tilgængeligt for alle og indeholder af artikler fra en række centrale opslagsværker, som du søger i samtidigt: Den Store Danske og Trap Danmark samt specialværker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Børnelitteratur.
Medie- og kommunikationsleksikon
Medie- og kommunikationsleksikon informerer om centrale fagbegreber og akademiske metoder bl.a. inden for medieteori, mediehistorie, kommunikationsteori, digitale og sociale medier, visuel teori, radio, tv og film. Leksikonet er dansksproget, skrevet og redigeret af fremtrædende specialister på området. Artiklerne er fagfællebedømt og ledsaget af meget anvendelige lister med anbefalet faglitteratur.
Oxford Reference Online
Meget bred database med stort udvalg af e-bøger, ordbøger og referenceværker som Oxford University Press udgiver. Referenceværkerne dækker alle akademiske fagområder herunder historiske og teoretiske opslag om kultur og institutioner. Det betyder bl.a. at der kan søges på begreber, der anvendes på tværs af fag: Resultatet kan du efterfølgende forfine til et enkelt fagområde via emnemenuen, ’Subjects’, til venstre.
Har du brug for papirbøger om museologi og museumsrelevante emner har vi samlet et godt udvalg. Du finder dem på AU Library Kasernen.
I Kunsthistories samling på AU Library Kasernen finder du primært papirbøger om museer og museologi opstillet i to grupper:
Kom på biblioteket og læs i bøgerne!
Søger du i Det Kgl. Biblioteks database kan du med relevante søgeord finde materiale om museologi. Ønsker du alene at se de materialer, der findes på AU Library Kasernen, kan du tilvælge denne lokation, via filteret ’Biblioteker’ under overskriften ’ Afgræns resultat’ sidens venstre kolonne.
Herunder finder du en række tidsskrifter, der er centrale for studierne i museologi. De kan alle tilgås digitalt via Det Kgl. Biblioteks database, såfremt du er logget ind som ansat eller studerende ved AU. Vær opmærksom på, at KB ikke nødvendigvis har adgang til alle årgange af listens tidsskrifter. Omfanget vil fremgå af siden linket fører dig til. Har du brug for artikler herudover, kan du bestille dem via vores fjernlånsordning .
Magasinet Museum (frem til 2022 med titlen Danske Museer).
Her finder du en række danske og internationale hjemmesider, der på forskellige vis samler politikker for og viden om museums- og kulturarvsområdet. Vi præsenterer også steder, hvor du kan søge i digitaliserede samlinger af primært dansk kulturarv. Afsenderne er både officielle institutioner og interesseorganisationer.
ICOM Danmark
ICOM Danmark er stedet for den nationale komite, der varetager organisationens interesser på dansk grund. Her kan du følge, hvordan ICOM’s arbejde omsættes til en danske museumssammenhæng, og finde de vigtige dokumenter og retningslinjer, herunder de museumsetiske regler, oversat til dansk.
OMD – Organisationen af Danske Museer
OMD er de danske museers interesseorganisation. OMD varetager den danske museumssektors faglige og politiske interesser, og tilbyder desuden efteruddannelse og kompetenceudvikling på det museumsfaglige område.
Slots- og Kulturstyrelsen
Styrelse under Kulturministeriet, der bidrager til udformning af den siddende regerings målsætninger på kulturområdet, herunder yder faglig rådgivning omkring landets statsanerkendte museer.
Digitale kulturarvssamlinger
Europeana
Internetportal, som giver fri adgang til millioner af digitaliserede museumsgenstande, bøger, aviser, breve, arkivalier, malerier, tegninger, kort, fotografier, mm. Bidrag fra mere end 2000 europæiske kulturinstitutioner.
Det Kgl. Biblioteks samlinger
KB har ansvaret for at digitalisere og formidle den danske kulturarv, sekundært udenlandske materiale i Biblioteket samlinger. Du finder alt fra arkitekturtegninger til luftfotos, scenekunst til stormagasinkataloger, landkort til computerspil og meget mere her. En del kan du tilgå hjemmefra, noget skal du på biblioteket for at kunne bruge.
Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv
I Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv finder du radio- og tvudsendelser, som Danmarks Radio selv har produceret. I første omgang kan du søge i indhold fra perioden 2006-24. Mængden af udsendelser udvides løbende, men har du brug for at søge i medieindhold fra DR (og TV2), du ikke finder i arkivet, anbefaler vi, at du benytter MedieStream.
Her får du adgang til det datamateriale Danmarks Statistik løbende indsamler om danskernes kultur- og fritidsvaner.
Anmeldelser af kunst og kultur findes såvel i nyhedsmedier og magasiner som i fag- og forskningstidsskrifter. Her præsenteres nogle veje til de førstnævnte kategorier. Leder du fx efter anmeldelser af forskningslitteratur, går vejen altovervejende via de ressourcer, som på denne fagside findes under ’Artikelbaser’.
Anmeldelser i Mediestream
Basen giver fri online adgang til avisanmeldelser, der er ældre end 100 år via Mediestream. Nyere aviser, frem til omkring år 2000, kan du tilgå fra særlige bruger-pc’er, som findes på Bibliotekerne på AU’s Campus. De nyeste anmeldelser, dvs. fra omkring årtusindskiftet og frem, finder du via InfoMedia.
Anmeldelser i Bibliotek.dk
Dansksprogede anmeldelser af forestillinger, udstillinger, film m.m. kan søges via bibliotek.dk. Benyt ’Avanceret søgning’ og skriv titel og/eller kulturinstitution. Anvend funktionen ’Afgræns yderligere’ og vælg ’Genre og form’: Her skriver du ’anmeldelser’.
Værker er i alle former og i alle medier beskyttet af Ophavsretsloven frem til 70 år efter skaberen/skabernes død. Selvom internettet er fyldt med billeder af værker, kan de ikke bare benyttes uden tilladelse. Hvis du alene gengiver andres værker i forbindelse med dine opgaver, oplæg og eksaminer på AU, har du meget stor sikkerhed for ikke at gøre noget forkert. Løser du derimod opgaver uden for universitet, fx i forbindelse med en praktik, skal du i reglen have tilladelse, hvis du anvender værker som er ophavsretligt beskyttet.
Når du laver oplæg, eksaminer og lign. på dit studie, har du vide rammer med hensyn til at finde og bruge billeder af andres kreative arbejde, uden at få lov. Vær opmærksom på, at du:
1. Kun må bruge billeder, du har adgang til på lovlig vis (andres private billeder eller billeder, hvor medvirkende ikke har givet tilladelse, kan du fx ikke bruge)
2. Kun må dele billederne via AU’s digitale eksamenssystem eller BrightSpace.
Overholder du dette, er du godt dækket af de aftaler Aarhus Universitet har med rettighedshaverne, og behøver ikke at spørge dem om lov før brug.
Ønsker du at benytte og dele andres billeder i andre sammenhænge: Fx i studierelevante projekter uden for AU, hvis du udgiver en tekst med illustrationer på tryk, digitalt eller via sociale medier, skal du til gengæld være påpasselig og holde dig til Ophavsretslovens regler. Hvad du kan og må beskrives mere grundigt her
Anvender du billedgoogling kan du både anvende tekst og billedmateriale som udgangspunkt for din søgning. Når du har lavet en søgning, kan du via funktionen ’Værktøjer’ afgrænse den mht. billedtype, farve og størrelse. Skal du dele billeder udover dine studieopgaver, kan du med fordel filtrere resultatet med værktøjet ’Brugsrettigheder’, så du kun ser billeder med en CC-licens, der fx tillader brug af værket i en kommerciel sammenhæng. Se mere om CC-licenser her.
Nyttig viden: Liste over ressourcer med billeder, figurer og lyd du frit må bruge.
AI-søgeværktøjer kan supplere din øvrige litteratursøgning, f.eks. i starten eller slutningen af din søgeproces. Værktøjerne ændrer sig løbende og indeholder ofte både gratis funktioner og betalingsfunktioner. AI-værktøjerne søger ned i indhold fra åbne, videnskabelige arkiver.
Åbne, videnskabelige arkiver indeholder titler, abstracts og nogle gange selve teksten fra et omfattende antal artikler, working papers m.m. Indholdet i de åbne arkiver udvælges ikke på samme måde som i etablerede videnskabelige databaser, så vær kildekritisk, når du vurderer dit søgeresultat. Du kan søge i de åbne arkiver enten via et AI-søgeværktøj eller direkte i arkivet.
Skriv godt og korrekt. Udnyt Bibliotekets ordbøger og få tjek på oversættelser, synonymer, definitioner, grammatiske regler og meget mere.
Ordbogen.com
Ordbogen.com giver dig adgang til at søge oversættelser, synonymer, definitioner og grammatiske oplysninger fra en lang række ordbøger. AU har adgang til ordbøger inden for: dansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, portugisisk, norsk, svensk og arabisk. Præcis hvilke specialordbøger, der er relevante – og som man har adgang til – kan ses på sitet, når man har foretaget en konkret søgning.
Ordnet.dk
Dansk portal der giver samlet adgang til Den Danske ordbog, Ordbog over det danske sprog (ODS) og tekstsamlingen, KorpusDK.
Sproget.dk
Yderst nyttigt kilde med vejledning og oplysning om det danske sprog samt råd og regler om sprogbrug. Adgang til Retskrivningsordbogen, Den danske Ordbog samt Ordbog over det danske sprog. Siden er udarbejdet af Dansk Sprognævn og Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Her finder du danske og internationale databaser, der kan hjælpe dig i gang eller videre med din søgning efter artikler. Baserne dækker ofte bredt, hvilket kan være en fordel, hvis du arbejder tværfagligt. Gør du ikke det, giver mange af baserne dig mulighed for at afgrænse til fagligt relevant indhold: Ofte kan du vælge en delbase, der kun rummer artikler fra det humanistiske felt, eller du kan efterbehandle en søgning gennem emne-filtrering (typisk i via en menu til venstre).
Danske artikelbaser
Bibliotek.dk
I Bibliotek.dk finder du henvisninger til alle tilgængelige materialer på danske folke- og forskningsbiblioteker, herunder artikler. Tidsskrifter og aviser udkommet i Danmark er registreret siden 1970, og langt de fleste bøger tilbage til 1482. Registreringer af større artikler og anmeldelser i aviser og tidsskrifter er sket siden 1949. Ofte findes et direkte link til InfoMedia. Hvis ikke, må du tilgå InfoMedia via kb.dk, og fremsøge artiklen på ny.
Tidsskrift.dk
Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af tidsskrifter. Her kan du her finde mere end 190 faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter samt årbøger. Det svarer til mere end 100.000 artikler. Langt de fleste artikler er frit tilgængelige uden abonnement, og kan kort efter udgivelse også fremsøges i KB’s bibliotekssystem.
Internationale artikelbaser
Google Scholar
Med Google Scholar kan du søge efter forskningslitteratur inden for alle videnskabelige områder. Rammer du artikler, som Det Kongelige Biblioteks betaler licens for, støder du på betegnelsen ’KB-link’ og kan derigennem få adgang til materialet i fuldtekst.
Google Scholar rummer også citationer: Her kan du se og undersøge, hvor mange gange en bestemt artikel er citeret af andre, ved at klikke på ’Citeret af’ under kilden.
ProQuest
ProQuests platform giver adgang til søgning i en række bibliografiske databaser samt enkelte fuldtekstdatabaser inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og medicin. Det er muligt at samsøge i alle eller at afgrænse til fx ’The Arts’ eller ’Social Sciences’.
Project MUSE
Tidsskriftsbase som giver fuldtekstadgang til peerreviewede videnskabelige tidsskrifter inden for humaniora og samfundsvidenskab – med særlig emneindgang for relevante fagområder. Der er adgang til de nyeste numre af tidsskrifterne og, i varierende omfang, til gamle numre (se: ’back issues’).
Scopus
Scopus er både en artikeldatabase og et citationsindeks. Dvs., du både kan lave almindelige søgninger og udføre citationssøgninger, så det er muligt at se, hvor mange gange en bestemt artikel er citeret af andre. Basen dækker internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab og naturvidenskab, men rummer også humanistiske studier, informations- og medievidenskab. Artiklerne i Scopus har abstracts, søgeord og titel på engelsk, uanset artiklens publiceringssprog. En del artikler findes i fuldtekst. Dækker fra 1966 og frem.
Web of Science
Multidisciplinær artikelbase af høj akademisk kvalitet. For at finde materiale fra det humanistiske felt, kan du afgrænse via: ‘Web of Science Core Collection’ afgrænse til delbasen ‘Editions: Arts & Humanities Citation Index’. Dækker udgivelser fra 1975 og frem.
JSTOR
Tidsskriftsarkiv med fuldtekstadgang til førende akademiske tidsskrifter inden for alle fagområder. Bemærk, at der typisk ikke er adgang til de seneste fem årgange, men til alle forudgående, og for enkelte tidsskrifters vedkommende helt tilbage til 1600-tallet.
Afgræns dit søgeresultat fx via markering af fagligt relevante kategorier. Se efter ’Subject’, som du finder under ’Refine results’
Her finder du faglige bibliografier (udgivelsesoversigter) til brug for din litteratursøgning. Nogle er begrænset til et konkret fagområde, andre favner bred og vinder, hvis du selv giver søgeresultaterne en faglig indsnævring. Typisk rummer databaserne referencer til artikler, antologitekster, bøger, kataloger m.m. Flere bibliografier er fuldtekst.
Bibliotek.dk
Nationalbibliografi – udgivelser i DK (bogudgivelser fra 1841-, artikler fra 1945 og anmeldelser fra 1949) Benyt evt. funktionen ’Læs mere om’ under fanebladet ’Inspiration’. Danske bibliotekskataloger (folke- og forskningsbiblioteker).
ERIC (Educational Resources Information Center)
Den mest omfattende undervisnings- og pædagogiske bibliografi i verden med henvisninger til tidsskriftsartikler, bøger konferencepapirer mv., inden for alle pædagogikkens discipliner og anden pædagogisk relateret litteratur. Dækker fra 1966 og frem.
Her finder du medieindhold primært fra danske, men også fra nordiske og internationale medier. Baserne dækker i forskellige blandinger materiale fra aviser, magasiner og fagblade samt radio- og tv-udsendelser.
Danske medieressourcer
Infomedia
Infomedia dækker indhold i danske aviser, dagblade, ugeaviser, fagblade samt en lang række andre nyhedskilder. Bemærk at en del kilder ikke er i fuldtekst, men alene i uddragsformat. En opdateret liste over hvilke kilder basen indeholder, kan, efter du er logget på, tilgås via ’Kildeinfo’ under fanen ’Hjælp’. Bemærk at Infomedia dækker fra omkring år 2000 og frem. Tidligere indhold findes i Mediestream.
Mediestream
Mediestream rummer Det Kgl. Biblioteks store digitale samlinger af danske aviser, radio og tv samt reklamefilm. I basen er der fri adgang for alle til aviser udgivet for mere end 100 år siden. Nyere avismateriale op til omkring år 2000 får du adgang til, hvis du benytter dig af særligt opsatte pc’er på bibliotekerne omkring på AU’s campus. Har du brug for det nyeste materiale, skal du anvende InfoMedia.
Listen med tilgængelige aviser og hvilken periode, der er dækket, finder du via sitets Info-fane. Studerende og ansatte på AU kan med WAYFF-login tilgå Mediestreams indhold af radio- og tv-udsendelser. Disse opdateres løbende, men er forsinket med op til tre uger, før de er tilgængelige.
Kulturmonitor
Kulturmonitor er et digitalt nyhedsmedie, som hver dag leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.
Altinget
Nyhedsportal med dansk politik, herunder kulturpolitik, som kerneydelse: nyheder, baggrund, analyser, portrætter og podcasts. Du finder også meningsmålinger, partiernes pressemeddelelser og nyt fra Folketinget. Du får også adgang til emneportaler inden for særlige politikområder fx ’Altinget. Kultur – specielt om medie- og kulturliv’.
Netarkivet
Siden 2005 har Det Kgl. Bibliotek med jævne intervaller indsamlet, bevaret og tilgængeliggjort den del af det danske internet, der ikke har privat eller fortrolig karakter. Arkivet er kun til forskningsbrug. Specialestuderende kan i særlige tilfælde få adgang.
Nederst på denne side er der link til andre, frit tilgængelige historiske webarkiver, som bl.a. kan anvendes til studiebrug.
Nordiske medieressourcer
Retriever
Digitale mediearkiv med mulighed for at søge i artikler og nyhedsindslag fra danske, norske, svenske, finske samt en del internationale medier. Retriever dækker printmedier, online nyhedssider samt radio- og tv-stationer.
Internationale medieressourcer
Factiva
Factiva er en international mediebase med et tyngdepunkt omkring erhvervs- og nyhedsorienteret indhold. Emner som kommunikation, teknologier og politik dækkes også.
Her finder du vej til ressourcer, der rummer e-fagbøger i fuldtekst. Et stort udvalg af e-bøger finder du desuden ved søgning i Det Kgl. Biblioteks database [link: www.soeg.kb.dk], med efterfølgende tilføjelse af filtrene ’elektronisk materiale’ og ’bøger’ via menuen til venstre.
Ebook central
Ebook central er en multidisciplinær e-bogsbase, som indholder primært engelsksprogede e-bøger, der er udgivet i nyere tid på anerkendte engelske og amerikanske forlag. Basen opdateres jævnligt med nye titler, men titler kan også udgå.
Oxford Scholarship Online
E-bogsbase der dækker bredt inden for det akademiske program, som Oxford University Press udgiver. Basen dækker perioden fra 1965 og helt op til i dag, og giver mulighed for krydslinking inden forlagets udgivelser; endvidere linkes der til artikler i referencerne, såfremt disse findes i fuldtekst.
Har du brug for at få kendskab til materiale, som befinder sig på et specifikt bibliotek, det være sig danske eller udenlandske, kan du tilgå netop dette biblioteks katalog.
Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Biblioteks store database, der bl.a. rummer alt den forskningslitteratur i bog- og artikelform, som biblioteket ejer, og som også er en indgang til de elektroniske ressourcer, som KB på vegne af Aarhus Universitet stiller til rådighed for AU’s forskere og studerende. Basen er yderst omfattende og dækker både danske og internationale kilder – også materiale der slet ikke er faglitteratur – så det giver god mening at forfine sin søgning via de forskellige filtre i ’Afgræns resultat’ til venstre. Siden indeholder også en række guides til, hvordan du tilrettelægger din informationssøgning. Disse findes både på skrift og som video.
Bibliotek.dk
Bibliotek.dk omfatter blandt andet alle tilgængelige materialer på danske folke- og forskningsbiblioteker: Bøger, tidsskrifter, aviser, musik, noder, video, cd-rom, lydbøger, materialer på nettet: e-bøger, tekster, musik, film, noder etc.; registreringer af bøger, tidsskrifter og aviser, der er udkommet i Danmark siden 1970 (og langt de fleste bøger tilbage til 1482). Registreringer af større artikler og anmeldelser i aviser og tidsskrifter er sket siden 1949.
WorldCat – verdens største bibliotekskatalog
Yderst omfattende international biblioteksdatabase, der indeholder registreringer af bogsamlinger fra ca. 72.000 biblioteker i 170 lande.
Mange landes nationabibliografier og nationale bibliotekskataloger kan findes her