Baggrundsoplysning om ophav er nyttige i vurderingen af kildens autoritet og troværdighed, og hjælper samtidig med forståelsen af indholdet.

• Se for eksempel på forfatterens uddannelse, forskningsområde, andre værker, udtalelser i pressen, Wikipedia m.m.
• I en videnskabelig artikel vil der oftest være oplysninger om forfatteren - eksempelvis hvilken institution og forskningsområde, forfatteren eller ophavet er tilknyttet.
• Reflektér også over forfatterens motivationen for at skrive teksten.

Baggrundsoplysninger om tekstens udgiver eller forlag kan du bruge i vurderingen af tekstens autoritet og troværdighed.

• Reflektér for eksempel over forlaget motivation, ideologi eller politiske forankring.
• Overvej hvor du selv har teksten fra – er det fra din underviser, Facebook, Twitter, Google, en videnskabelig database eller biblioteket? ​
• Arbejder du med tidsskriftsartikler, er det værd at forholde sig til, om de er fagfællebedømte eller udgivet i et peer-reviewed tidsskrift.

Selve indholdet af teksten er væsentlig i vurderingen af troværdighed og autoritet.

• Undersøg tekstens sprog og struktur. Er der for eksempel en indledning og en konklusion?
• Hvilken type af tekst er det? Er det en bog, en blog, en videnskabelig forskningsartikel eller en nyhedsartikel? ​
• Undersøg om der er referencer i teksten? Er det korrekte referencer? Er der påstande i teksten uden referencer?
• Hvordan argumenteres der i teksten? Er den nuanceret eller ensrettet i pointerne? Bliver modargumenter diskuteret?
• Undersøg om der er andre kilder, der modsiger tekstens pointer.

Overvej altid hvad du skal bruge teksten til i din vurdering af relevans. Din vurdering af kilder vil altid være afhængig af, hvad du vil bruge den til. Kilder skal altså vurderes i relation til formålet.

• Forskellige typer af tekster er egnede til forskellig brug, f.eks. som teori, empiri, argumentation, dokumentation eller måske inspiration.
• Hænger teksten sammen med det spørgsmål, du stiller? Er informationen stadigvæk aktuel?

• Overvej kildens værdi og relevans? Bidrager teksten til diskussion? Har du fundet informationskilder, der modsiger eller nuancerer hinanden?
• Når du søger efter information, skal du være nuanceret i dine inklusions- og eksklusionskriterier og være bevidst om, at du ikke kun leder efter tekster, der støtter din hypotese.
• Dine søgeresultater afspejler din informationssøgning, så vær grundig og nuanceret i dine valg af søgeord, og reflektér over bias i dine valg.
• Tænk over dit valg af databaser og hvilke publikationer, baserne dækker.
• Reflektér over, hvordan databaser og søgemaskiner rangerer deres søgeresultater og de algoritmer, der ligger bag.

I universitetsprojekter og -opgaver vil videnskabelige publikationer tit udgøre størstedelen af dine referencer, men ikke-videnskabelige informationskilder kan også være relevante at inddrage.

• Videnskabelige publikationer præsenterer original forskning, undersøgelser eller analyser inden for et specifikt videnskabeligt felt. Modsat andre typer information er videnskabelige publikationer ofte fagfællebedømte, hvilket vil sige, at andre forskere har vurderet publikationens videnskabelige kvalitet. Videnskabelige publikationer benytter altid referencer.
• Skal du bruge eksempler på et aktuelt fænomen eller synspunkt, kan nyhedsartikler, opslag på sociale medier, blogposts mv. være passende.