AU Library

Aarhus Universitets segl
Du er her: AU Library Forsker Publicering

Publicering

  • - en vejviser til publiceringsprocessen

Bliv guidet gennem hele publiceringsprocessen, trin for trin. Fra de første forberedelser til synliggørelse af din forskning.

Find praktiske råd samt vigtige ressourcer og værktøjer, der kan hjælpe dig med at vælge publiceringskanal, forberede og indsende dit manuskript, håndtere rettigheder og gøre din forskning synlig for et bredere publikum.

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller problemer, kan du tage fat i kontaktbibliotekaren for dit område, som står klar til at hjælpe dig.

Alternativt er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek.

1. Forberedelse og planlægning

Digitale metoder og værktøjer

Brug digitale værktøjer til at effektivisere din forskning og skrivning - f.eks. referenceværktøjer, programmering (R, Python), transskriberingssoftware (Whisper og Transcriber), analysesoftware (NVivo) og screeningsværktøjer (Covidence).

Data management

Planlæg, hvordan du indsamler, opbevarer og publicerer dine data. Nogle bevillingsgivere kræver en Data Management Plan, der beskriver hvordan du vil håndtere dine data.

Medforfattere og samarbejdsaftaler

Lav en klar, skriftlig aftale med dine medforfattere. I langt de fleste tilfælde er det slet ikke nødvendigt med et egentligt aftalepapir. En mail, som alle svarer på, er ofte nok til at undgå misforståelser.

  • Afklar f.eks. med din medforfattere:
    • Må du bruge artiklen i din ph.d.-afhandling?
    • Må du publicere en preprint version i f.eks. Pure?
    • Skal du tildele artiklen en bestemt Creative Commons-licens?
    • Må du senere publicere artiklen eller afhandlingen kommercielt?
  • Tjek tidsskriftets retningslinjer for medforfatterskab.
  • Ressourcer:

2. Valg af publiceringskanal

Hvor skal jeg udgive min forskning?

Valget af publiceringskanal (tidsskrift, bog, konference osv.) afhænger af, hvem du vil nå med din forskning. Overvej fra start, hvem du ønsker som målgruppe – både fagligt og bredere.

  • Tjek kanaler, der udgiver lignende forskning:
    Hvilke tidsskrifter, bøger eller konferencer læser du og dine kolleger?
  • Spørg om råd:
    Tal med din vejleder eller kolleger om, hvilke kanaler der passer bedst til dit projekt.
  • Overvej flere muligheder:
    Det er fornuftigt at have flere kanaler i tankerne – så du kan justere, hvis førstevalget ikke lykkes.
  • Læs mere om valg af publiceringskanal på PhD on Track – Where to publish.

Impact og tidsskriftsindikatorer

Der findes mange forskellige mål, eller tidsskriftsindikatorer, for at sammenligne tidsskrifternes gennemslagskraft, kaldet impact. Ofte bygger målet på en udregning af antallet af publikationer i en bestemt periode sammenholdt med antallet af citationer. Disse metoder bliver ofte kritiseret for ikke altid at afspejle forskningskvalitet eller troværdighed, og bør derfor bruges med omtanke

Open access

At publicere Open Access gør din forskning tilgængelig for alle og øger synligheden. Nogle bevillingsgivere, f.eks. EU, kræver at du publicerer Open Access. Aarhus Universitet har desuden sin egen Open Access-politik.

Der er flere veje til Open Access, afhængigt af hvor du publicerer:

  • Gylden Open Access: Artiklen er frit tilgængelig på tidsskriftets hjemmeside, ofte mod betaling af APC (Article Processing Charge).
  • Hybrid Open Access: Du kan vælge Open Access i et abonnementsbaseret tidsskrift mod betaling af APC.
  • Diamond Open Access: Artiklen er frit tilgængelig uden betaling for forfatter eller læser.
  • Grøn Open Access: Du uploader det accepterede manuskript i et åbent repositorium som f.eks. Pure (ofte efter en embargoperiode), og gør det på denne måde tilgængeligt som Open Access.
     
  • Ressourcer:

Undgå Predatory Journals

Ønsker du at publicere i et Open Access-tidsskrift, bør du være opmærksom på, at der også findes tvivlsomme (’predatory’) forlag og tidsskrifter.

3. Klargøring af manuskript

Skriveprocessen

Akademisk skrivning kræver øvelse og støtte. Der findes heldigvis masser af ressourcer, der kan lette arbejdet.

Dit valg af titel og keywords eller nøgleord, samt formulering af abstract, kan have stor betydning for, hvor synlig og søgbar din artikel bliver efter udgivelse. Det er derfor værd at overveje, om dit valg af f.eks. keywords er optimale for at gøre dig søgbar inden for det fagfelt, du gerne vil tale ind i. Det kan være en god idé at teste de keywords, du har valgt, i en søgning og se, om resultatet giver artikler, der ligner din.

Referencehåndtering

Et referenceværktøj som Mendeley, Endnote eller Zotero kan både effektivisere din skriveproces og hjælpe dig med at sikre, at dine referencer er korrekte. AU Library udbyder kurser i både Endnote og Zotero og kan også hjælpe dig med spørgsmål vedrørende brugen af værktøjerne.  

Tekstlighed og plagiering

Flere og flere tidsskrifter er begyndt at indføre screeningssoftware som f.eks. Crossref Similarity Check, der screener artikler for tekstlighed med andre tekster og dermed muligt plagiat. Der kan være legitime grunde til, at tekstlighed forekommer i en artikel. Der kan f.eks. være tale om parafrasering, citat og referencer. Ofte vil du derfor få en screeningsrapport med mulighed for at revidere eller begrunde eventuelle tilfælde af tekstlighed.

Indsendelse og formkrav

Følg tidsskriftets retningslinjer for indsendelse og formatering.

  • Find guidelines under f.eks. “Submission Guidelines”, “Author Guidelines” eller “Skrivevejledning” på tidsskriftets hjemmeside.

Følgende beskriver en typisk proces omkring indsendelse af et manuskript:

  • Manuskriptfærdiggørelse og formatering
  • Indsendelse via e-mail eller online system
  • Angivelse af materialetype
  • Peer review og accept
  • Kontraktunderskrivelse

Accept eller afslag

Det er helt almindeligt at få en artikel afvist – også for erfarne forskere. Når du har indsendt en artikel til et videnskabeligt tidsskrift, bliver den først vurderet af redaktionen. Hvis de vurderer, at artiklen ikke passer til tidsskriftet, kan du få et hurtigt afslag (en såkaldt desk rejection). Andre gange sendes artiklen videre til peer review, hvor den også kan blive afvist på baggrund af reviewrapporterne.

Hvis du får afslag, så husk, at det er en naturlig del af publiceringsprocessen. Hav gerne en plan B (og måske også C, D og E) klar, så du hurtigt kan sende manuskriptet videre til et andet tidsskrift. Mange tidsskrifter offentliggør deres acceptance rate – altså hvor stor en andel af de indsendte artikler, der bliver accepteret.

4. Peer review og rettigheder

Peer review

Når din artikel er indsendt, og redaktionen vælger at gå videre med den, bliver den vurderet af fagfæller – en proces kaldet peer review (eller fagfællebedømmelse). Formålet med peer review er at kvalitetssikre forskningen, før den publiceres.

Der findes flere modeller for peer review, afhængigt af fagområde og tradition. De mest udbredte er:

  • Double anonymized peer review: Både forfatter og bedømmer er anonyme for hinanden. Kun redaktionen kender identiteterne. Formålet er at sikre en objektiv og fair proces.
  • Single anonymized peer review: Bedømmeren kender forfatterens identitet, men ikke omvendt. Her kan bedømmeren kommentere anonymt. I sjældne tilfælde kan rollerne være omvendt.
  • Open peer review: Ingen anonymisering – både forfatter og bedømmer kender hinandens identitet, og reviewrapporten kan i nogle tilfælde offentliggøres. Formålet er at skabe mere gennemsigtighed i processen samt sikre en bedre omgangstone, idet man ikke kan ’gemme sig’ bag anonymitet.  

Peer review-processen kan også variere i forhold til, om den er intern eller ekstern, og hvor mange bedømmere der er involveret.

Læs mere om peer review.

Ophavsret og forlagskontrakt 

Som forsker på et universitet har du som udgangspunkt selv ophavsretten til de artikler, bøger, figurer, tabeller m.m., som du frembringer i forbindelse med din forskning. Når du skal publicere din forskning, vil du imidlertid ofte blive bedt om at indgå en forlagskontrakt med forlaget. En forlagskontrakt definerer rettighederne til udgivelsen af din publikation.

  • De såkaldte ideelle rettigheder bevarer du altid som forfatter, dvs. retten til at blive anerkendt og krediteret som forfatter.
  • De såkaldte økonomiske rettigheder er derimod nødvendige at overdrage i en eller anden grad, da det giver forlaget lov til at publicere og distribuere din artikel.

På AU Library's side om ophavsret for forskere kan du læse mere om:

Læs videre om ophavsret for akademikere hos UBVA

5. Synliggørelse af forskning

ORCID: Unikt forsker-ID

ORCID er et unikt, digitalt forsker-ID, der sikrer, at din forskning altid tilknyttes dig – også hvis du skifter navn, arbejdsplads eller publicerer i forskellige sammenhænge. Med et ORCID iD kan du samle alle dine publikationer og forskningsaktiviteter ét sted og gøre det lettere for samarbejdspartnere, tidsskrifter og fonde at identificere dig.

Aarhus Universitet anbefaler, at du som forsker opretter et ORCID iD.

Pure: Registrering og synliggørelse

Når du registrerer dine publikationer i Pure, AU’s forskningsdatabase, gør du din forskning synlig og søgbar for andre. Ved at uploade Open Access-versioner, hvor det er muligt, øger du også tilgængeligheden og opfylder eventuelle krav fra bevillingsgivere.

Som ansat på AU skal du registrere dine publikationer i Pure, som bruges til at indsamle, vedligeholde og synliggøre forskning fra Aarhus Universitet.

Impact og bibliometri

Der findes flere måder at måle din akademiske gennemslagskraft (impact) på, og bibliometriske indikatorer er ofte brugt i denne forbindelse. Disse indikatorer kan give et indblik i, hvor meget din forskning påvirker og bruges af andre, men bør altid tolkes med omtanke.

  • Citationer: For publikationer, der er søgbare i Scopus, Web of Science og Google Scholar er det muligt at se, hvor mange citationer dine publikationer har fået, og det er muligt at udregne det omdiskuterede H-index for dig som forfatter.
  • Altmetrics: Alternative metrikker, der viser, hvor meget opmærksomhed dine publikationer får på sociale medier, forskningsplatforme og i nyhedsmedier. Det kan f.eks. være antal downloads, likes, delinger eller omtale.
  • Læs mere om bibliometri.

Bibliometriske metoder og indikatorer er ofte udskældt for ikke altid at afspejle forskningskvalitet eller gennemslagskraft korrekt, særligt på tværs af forskellige fagområder. De bør derfor bruges som supplement til kvalitative vurderinger og ikke som eneste målestok for impact.

Publicering af data og FAIR-principperne

Ved at publicere dine data gør du det muligt for andre forskere at efterprøve og bygge videre på dine resultater, hvilket styrker tilliden til forskningen og fremmer videnskabelig udvikling.

Overvej publicering af data hvor det er muligt:

  • Tjek tidsskriftets eller forlagets retningslinjer for datadeling og dokumentation.
  • Vær opmærksom på databeskyttelse (GDPR), særligt hvis dine data indeholder personoplysninger. Læs om databeskyttelse på AU.

Forsøg at gøre dine data FAIR:

  • Findable: Data skal være lette at finde for både mennesker og maskiner.
  • Accessible: Data skal være tilgængelige for dem, der har brug for dem.
  • Interoperable: Data skal kunne udveksles og kombineres med andre data.
  • Reusable: Data skal være veldokumenterede og klar til genbrug af andre.

Læs mere om FAIR-principper og data management på AU Library's hjemmeside om data management.

Revideret 04.12.2025
-
AU Library