Citationer er referencer til en publikation fra andre publikationer i en given database. Databasernes dækning har dermed betydning for, om en citation kan tælles.
Citationer bliver i stigende grad brugt til at belyse forskningsanvendelse og –udbredelse (impact), og der er udviklet en række indikatorberegninger, der tager udgangspunkt i citationer, f.eks.
Standarden for udregningen af disse indikatorer kan f.eks. ses i Snowball Metrics Recipe Book. Citationer indgår også som et element i beregningen af h-index og en række indikatorer for tidsskriftsimpact.
Du kan kun foretage citationsanalyser i databaser og søgemaskiner, der indekserer publikationernes referencelister.
De traditionelle citationsindekser er Web of Science og Scopus, som er konkurrerende produkter med stort overlap. Du kan anvende dem hver for sig, men det vil ofte være relevant at foretage søgninger i begge, for at kunne vurdere hvilken database, der er bedst i en given situation.
Du skal være opmærksom på, at databaserne hovedsageligt dækker tidsskriftsartikler, og at der er begrænset dækning inden for f.eks. humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsområder.
Google Scholar medtager også citationer og har en bredere dækning af publikationstyper, emner og sprog. Google Scholars grænseflade kan gøre det sværere at udforme systematiske søgninger på samme måde som i de traditionelle citationsindekser.
Har du spørgsmål eller problemer, kan du tage fat i kontaktbibliotekaren for dit område, som står klar til at hjælpe dig.
Alternativt er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek.
Citationer opstår i den almindelige publiceringscyklus som referencer i videnskabelige publikationer til tidligere publikationer.
Nye artikler, der henviser til tidligere artikler, skal publiceres og inkluderes i citationsdatabaserne, før der kan tælles citationer. Indenfor nogle fagområder går dette hurtigere end i andre. Men der vil typisk skulle gå 3-4 år fra en artikel er publiceret, til det giver mening at tælle citationer til publikationen.
Der er desuden forskellige faglige traditioner for, hvor meget man citerer. Inden for nogle forskningsområder er det f.eks. imponerende med 10 citationer per publikation, mens det inden for andre først vil være imponerende med 50. Derfor udregnes der ofte normaliserede citationer, f.eks. Field-Weighted Citation Impact.
Selvcitationer (citationer til egne tidligere publikationer) er en naturlig del af den almindelige forskningskommunikation. I evalueringssammenhæng er selvcitationer ofte udskældt, fordi forfattere selv kan påvirke mængden af selvcitationer. Nogle studier udelader derfor selvcitationer, mens andre ikke gør.
Desto større enheder, der analyseres på, desto mindre betydning vil det have at medregne selvcitationer.