Aarhus Universitets segl

Systematisk litteratursøgning

  • Hvad er en systematisk litteratursøgning og hvordan kommer jeg i gang?

Hvad er en systematisk litteratursøgning?

En systematisk litteratursøgning vil sige, at du griber søgeprocessen struktureret an og tilrettelægger din søgning på forhånd. Du overvejer grundigt dine søgeord, valg af databaser, brug af forskellige søgemetoder samt reflekterer over de søgeresultater, du får undervejs i processen.

Med en systematisk litteratursøgning har du større chance for at undgå skævheder og bias, og du har mulighed for at finde huller i den eksisterende forskning. Derved minimerer du også risikoen for at reproducere allerede eksisterende forskning.

Det er vigtigt, at du dokumenterer dine søgninger undervejs, således søgningerne i princippet er reproducerbare.

Inden for nogle fag er der tradition for at arbejde med systematiske reviews, hvor der er helt bestemte krav til, hvordan litteratursøgningen skal foretages og resultaterne rapporteres. Der kan også være andre typer reviews, der er relevante for dig. Mindre kan dog også gøre det, og hvis du følger principperne for opbygning af en struktureret og systematisk søgning, er du godt på vej.  

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller problemer, kan du kontakte kontaktbibliotekaren for dit område, som står klar til at hjælpe dig.

Alternativt er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek i AU Library.

Find de bedste søgeord

Dine søgeord er afgørende for, hvad du finder. Derfor er det værd at bruge tid på at arbejde med dem. Det er op til dig at finde de bedste og mest relevante søgeord, der kan dække de forskellige aspekter af det, du arbejder med i din forskning.

Det handler om at være kreativ og overveje alle synonymer, nærsynonymer, relaterede begreber, del-helheds begreber, modsætninger, forkortelser, grammatiske eller sproglige variationer af dine søgeord. Denne kortlægning af potentielle relevante søgeord vil effektivisere dit arbejde med at sammensætte en hensigtsmæssig søgestreng, som giver en god balance mellem bredde og relevans i dine søgeresultater.

Du kan evt. opstille og gruppere dine søgeord, som passer til forskellige aspekter inden for dit forskningsspørgsmål:   

Inden for nogle fagområder kan terminologien være inkonsistent, og måske også have skiftet over tid, så her skal du være ekstra omhyggelig med at få opbygget en god pulje af søgeord, der kan kombineres på forskellige måder. Dette gælder også ved tværfaglige emner og ved nye forskningsområder, som endnu ikke har fået en fast terminologi.  

Hvis dit fagområde har en forholdsvis fast og etableret terminologi, kan der være hjælp at hente i databasernes emneordslister og thesauri, så du sikrer dig, at du bruger den, i databasen, vedtagne form af søgeordene.    

Bloksøgning kan hjælpe dig til at effektivisere og strukturere arbejdet med dine søgeord.

Bloksøgning - organisér dine søgeord

For at effektivisere og strukturere arbejdet med dine søgeord, kan du organisere dem i tematiske blokke, der dækker de forskellige aspekter inden for det felt, du arbejder med:

Det kan være en god idé at danne sig et overblik over søgeord, fordi:

  • Du får overblik over hvilke søgeord, du kan kombinere med AND og hvilke, du kan kombinere med OR.
  • Det minimerer risikoen for, at du glemmer et vigtigt søgeord og dermed går glip af vigtigt materiale. Inden for nogle fagområder kan terminologien være tvetydig og skiftende, så man skal være ekstra omhyggelig med at identificere mulige relevante søgeord.


Alt afhængig af sprog og de forskellige emnemæssige aspekter inden for det aktuelle projekt, kan det være, du skal søge i forskellige databaser. Her kan organiseringen i blokke også hjælpe dig til at konkretisere, hvor du skal søge.

Eksempel på bloksøgning

I den enkelte database kombinerer du dine søgeord inden for de enkelte blokke med OR. På tværs af blokkene kombinerer du med AND. Eksempel fra databasen Pubmed:

Læs evt. mere om kombinering af søgeord.  

Trunkering, maskering, frasesøgning og nærhedsoperatorer

Trunkering er, når du bruger et jokertegn/wildcard, f.eks. * eller ?. Trunkeringstegnet erstatter et eller flere bogstaver og sættes oftest i slutningen af dit søgeord. Det kan dog også sættes midt i et søgeord, og i nogle databaser også i starten af dit søgeord.

Eksempel:

  • behavio* søger på behavior, behavioral, behaviour, behavioural etc.
  • bevar* søger efter bevare, bevaring, bevaringsværdig osv.


Trunkering er især godt til at favne forskellige grammatiske former af søgeord samt forskellige stavemåder, f.eks. engelsk og amerikansk, og ved transskriptioner af eksempelvis kyrillisk eller arabisk tekst.

Du bør anvende trunkering med omtanke. Placeringen af jokertegnet er ikke ligegyldig. Du kan f.eks. overveje at søge i hhv. ental og flertal i stedet for. Så får du kun præcis de endelser af ordet, du ønsker. Det kan i nogle databaser, og indenfor nogle fagområder (med præcis fagterminologi), give de bedste resultater.

Hvilket tegn du skal bruge og hvordan det præcist fungerer, afhænger af den enkelte database. Se under ”hjælp” eller søgetips i den pågældende base.

Maskering er en særlig form for trunkering, hvor du erstatter ét enkelt bogstav i et søgeord med et maskeringtegn. Maskering bruges oftest midt i søgeordet:

Eksempel:

  • organi*ation søger både efter organisation og organization.


Frasesøgning
anvender du, når du vil sikre dig, at databasen søger på præcis det, du har skrevet. Det gør du ved at sætte ét eller flere ord i anførselstegn. Frasesøgning er især godt til sammensatte begreber.

Eksempel:

  • "solar energy"


Her finder du kun referencer som indeholder den præcise frase: ”solar energy”. En søgning uden anførselstegn vil i mange databaser oversættes til søgningen solar AND energy, hvor begge ord skal være til stede, men ikke stå sammen og i den rækkefølge.

Nærhedsoperatorer bruger du til at angive hvilken afstand, der højest må være mellem nogle af dine søgeord, og evt. om rækkefølgen er fast eller ej. Brugen af nærhedsoperator kan give både mere fleksibilitet og kontrol i din søgning.

Eksempel:

  • cognitive NEAR/2 therapy


Her finder du referencer, hvor ordet cognitive står inden for en afstand af højst 2 ord fra ordet therapy. Dvs. søgningen også fanger ord og sætninger som ”cognitive behavioural therapy” og ”therapy with cognitive behavior treatment”.

Databaserne kalder også nærhedsoperatorerne for proximity operators. 

Kombinér dine søgeord – booleske operatorer

Databaserne anvender booleske operatorer til at kombinere dine søgeord. De bruges til at udvide eller indsnævre søgningen.

De booleske operatorer er: AND, OR, NOT eller OG, ELLER, IKKE. Sprogvalget afhænger af databasen.

AND/OG begrænser dit søgeresultat. AND/OG angiver fællesmængden – her skal begge dine søgeord forekomme. Din søgning bliver mere præcis, end hvis du søger på hvert søgeord enkeltvis:

OR/ELLER udvider din søgning. OR/ELLER angiver foreningsmængden – her skal blot et af (eller begge) dine søgeord forekomme. Dit søgeresultatet bliver større og bredere:

NOT/IKKE begrænser din søgning. NOT/IKKE angiver differensmængden. Her må søgeordet efter den booleske operator ikke forekomme. NOT/IKKE frasorterer søgeresultater (kaldet støj), men du bør anvende det varsomt, så du ikke ender med at sortere eventuelt relevante hits fra:

         

Du kan godt bruge flere operatorer i den samme søgning, f.eks. når du arbejder med bloksøgning, men hvis du søger med både AND og OR i samme søgestreng, er det vigtigt, at der er parenteser om de ord, der hører sammen i en OR-blok.

Eksempel:

  • (astma OR allergy) AND children


Vi anbefaler, at du laver enkle søgninger med kun én operator ad gangen. Efterfølgende kan du så kombinere dine søgesæt til nye søgninger.

Kontrollerede emneord eller fritekstsøgning?

Dine søgeord er afgørende for, hvad du finder. Derfor er det værd at bruge tid på at finde de bedste ord at søge med. I mange databaser skal du desuden overveje, om du vil foretage en fritekstsøgning, eller om du vil søge på kontrollerede emneord.

Kontrollerede emneord

Kontrollerede emneord er de "udvalgte" emneord, som databaseproducenterne sætter på de enkelte referencer, og som betegner hvad et dokument ”handler om”.

De kontrollerede emneord vælges ud fra et kontrolleret vokabular. De sikrer, at du kan lave en konsistent emnesøgning, ved at referencer om det samme emne kan findes med det samme emneord, uanset ordvalget i titel og abstracts.

De kontrollerede emneord varierer fra database til database, og du kan ikke regne med, at det søgeord, der f.eks. er et kontrolleret emneord i én database, også er det i en anden database.

Listen med kontrollerede emneord kan være hierarkisk ordnet og kaldes så for en thesaurus. Her kan du vælge mellem brede overordnede termer (BT broader terms) og snævrere og mere specifikke termer (NT narrower terms). Thesauri findes især indenfor medicin, naturvidenskab og psykologi og pædagogik.

Fritekstsøgning

Når du søger fritekst, søger du i ord fra titler, abstracts, noter og emneord etc. Det er derfor op til dig at finde alle de mulige og relevante søgeord samt variationer heraf. Dvs. du skal være kreativ og overveje alle synonymer, nærsynonymer, del- og helhedsbegreber, modsætninger, forkortelser, grammatiske eller sproglige variationer.

Eksempel:

  • kulturarv, bevaring, fredning, konservering … og på engelsk cultural heritage, preservation, conservation, transformation … etc.


Især når du arbejder tværfagligt, er det vigtigt, at du ikke låser dig fast på din egen fagterminologi, men også ”oversætter” til de andre fagområders terminologi og fagtermer.

Når du søger fritekst, er det forskelligt, hvilke søgefelter, de enkelte databaser søger i. Nogle databaser søger helt ned i referencelisten eller i publikationens fulde tekst. For at præcisere en søgning kan du benytte feltsøgning. Til en emnesøgning kan du f.eks. afgrænse dine søgeord til kun at optræde i enten titelfelt eller abstractfelt. Eksemplet er fra databasen Pubmed:

Dette giver et søgeresultat, hvor frasen ”patient education” optræder i enten titel eller abstract.

Feltsøgning kan også bruges til at ramme nogle helt bestemte felter, såsom ” Geographic Terms”, ”CompanyEntity” eller ”Conference location” og dermed minimere ikke-relevante resultater i din søgning.

Skal jeg vælge fritekstsøgning eller bruge kontrollerede emneord?

Har du brug for at finde ”alt" om et emne, f.eks. til et systematisk review, så skal du bruge både kontrollerede emneord og fritekstsøgning. Men i andre tilfælde kan der være fornuftige argumenter for at vælge den ene eller den anden tilgang, alt efter hvad du arbejder med. Helt overordnet kan man sige:

  • En søgning på kontrollerede emneord vil give snævrere, men mere præcise søgeresultater.
  • En fritekstsøgning vil give mange søgeresultater, men også en del ”støj” (dvs. ikke-relevante referencer).
  • Hvis du arbejder inden for et fagfelt, hvor terminologien er konsistent, kan det være en fordel at bruge de kontrollerede emneord.
  • Hvis du arbejder inden for et fagfelt med skiftende eller flertydig terminologi, eller hvis du arbejder tværfagligt, kan det være en fordel at foretage fritekstsøgninger.

Inklusions- og eksklusionskriterier

Det er en god idé at overveje dine inklusions- og eksklusionskriterier, mens du arbejder med at tilrettelægge din søgning. Hvilke dele af litteraturen vil du tage med, og hvilke dele af litteraturen vil du ikke tage med?

Overvej bl.a.:

  • Om du kun ønsker nyere forskning (f.eks. fra de sidste 5-10 år).
  • Om det kun er tidsskriftartikler og ikke bøger, rapporter eller konferenceindlæg, du har brug for.
  • Om der er emnemæssige kriterier, som f.eks. populationen, der undersøges - f.eks. kun kvinder eller kun børn under 10 år.
  • Om der er tale om geografiske afgrænsninger, f.eks. kun danske eller skandinaviske forhold.


De kriterier, der knytter sig til emnet, skal afspejles af dine søgeord.

Alt efter hvor skarpe dine inklusions- og eksklusionskriterier er, har mange af databaserne redskaber, der kan hjælpe dig til at filtrere din søgning ud fra forskellige formelle kriterier, så som udgivelsesår, sprog, dokumenttype og peer-review.

I nogle tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt, at du selv foretager filtreringen ved den første grovsortering af søgeresultatet, så relevante referencer ikke går tabt. En grovsortering er som regel det at vurdere relevansen af det fundne, kun ud fra titel og abstract i søgeresultatet. Herved kan et stort antal referencer relativt hurtigt gennemses.

Næsten alle databaser giver mulighed for at markere de relevante poster i et søgesæt og efterfølgende gemme disse og/eller eksportere dem til et referenceværktøj.

Vælg de relevante databaser

Når du har dannet dig et overblik over dine søgeord, skal du vælge hvilke databaser, du vil søge i. Der skelnes mellem forskellige typer af søgeværktøjer og databaser. Som udgangspunkt er det altid bedst at søge i flere databaser, som kan supplere hinanden:

  • Bibliografiske databaser: registrerer "alt" om et emne, et geografisk område, en person, institution eller lignende.
  • Biblioteksdatabaser: afspejler, hvad der fysisk og elektronisk findes via et eller flere biblioteker.
  • Tidsskriftdatabaser: indeholder tidsskrifter fra en bestemt leverandør.
  • Specialdatabaser: f.eks. databaser, der registrerer grå litteratur, konferencebidrag, OA-arkiver, radio/tv, GPS data, præparater, artefakter etc.


De bibliografiske databasers styrke er deres fokus på emnet, frem for hvor det fysisk findes og hvilken form det måtte have. Du kender sikkert allerede vigtige databaser inden for dit område, men det kan være en god idé at tjekke dækningen i de enkelte databaser, så du er bevidst, om databasen har en slagside mod f.eks. amerikansk litteratur eller mod tidsskriftlitteratur fremfor monografier?
Tjek derfor eksempelvis:

  • Er der begrænsninger i forhold til hvilke geografiske eller sproglige områder, der dækkes?
  • Går databasen langt nok tilbage i tid i forhold til det, du ønsker at finde?
  • Hvor hurtigt bliver databasen opdateret med hensyn til registrering af den nyeste litteratur?
  • Dækker databasen alle de publikationstyper, du har brug for? 

Overvej også, om du skal søge i én database ad gangen eller om du kan lave en samsøgning i flere databaser på én gang.

Se hvilke databaser, du har adgang til på Aarhus Universitet.

Se evt. udvalgte databaser og ressourcer inden for dit fag/fagområde.

Samsøgning eller én database ad gangen?

En samsøgning, hvor du søger på tværs af flere databaser med forskellig faglig dækning, kan have sine fordele, især hvis du arbejder tværfagligt.

Samsøgning udføres via de store databaseværter som Ebsco og ProQuest, hvor du nemt kan vælge de baser ud, som du gerne vil søge i.

Samsøgning kan også være rigtig god i de indledende faser til at finde de bedste databaser til lige præcis dit emne.

  • Fordelen ved samsøgning er, at du på en nem måde kan få afsøgt en stor mængde litteratur.
  • Ulempen er, at præcisionen i dine søgninger daler, og at du ikke kan anvende de enkelte databasers særlige søgefelter og kontrollerede emneord.

Google Scholar

Google, og især Google Scholar, anvendes af mange forskere som første stop i forbindelse med en litteratursøgning, og det kan i en indledende fase være fint. 
Vi kan dog ikke anbefale Google Scholar til systematisk litteratursøgning af følgende årsager:

  • Store mængder af den videnskabelige litteratur findes ikke frit tilgængeligt på internettet, og høstes derfor ikke af Google. Du søger således kun i ”toppen af isbjerget” - i modsætning til de bibliografiske databaser.
  • Datagrundlaget er uklart, og du ved ikke, hvad der er med i ”databasen” og hvad der ikke er med. Dette gør det også svært for andre (og dig selv) at eftergøre dine søgninger på et senere tidspunkt.
  • Forældet information blandes med ny relevant information. Ligeledes findes der også ofte flere versioner af den samme artikel (f.eks. preprints, postprints, forlagsudgaver osv.), hvilket nogle gange kan være en fordel, men som også fordrer, at du er opmærksom på at få den seneste version.

Søgemekanismen bag Google Scholar er til gengæld rigtig god og du kan udnytte den til at finde lignende artikler og til at finde flere versioner af det samme dokument (i de tilfælde, hvor det er relevant). Du kan også bruge Google Scholar til nemt at finde fuldtekstudgaver af artikler, enten via AU Library's abonnementer eller som Open Access.

Google Scholar er et godt værktøj til at verificere referencer, og du kan eksempelvis bruge den som supplement til citationssøgninger i Web of Science og Scopus. Ofte får du andre citationer i Google Scholar end i Web of Science og Scopus (hvilken database, der giver flest hits, varierer af fagområdet og de specifikke søgeord).

Læs mere om Google Scholar:

Dokumentation

Det kan være forskelligt, hvor detaljeret, du skal dokumentere dine søgninger. Helt overordnet anbefaler vi, at dokumentationen som minimum indeholder:

  • Hvilke databaser du har afsøgt.
  • Hvilke ord, du har søgt på - og hvordan (f.eks. brug af trunkering, afgrænsning på søgefelter).
  • Afgrænsning på sprog, publikationstype, år m.m.
  • Søgeresultatet (antal referencer).
  • Dato for hvornår du har udført søgningerne.


Det kan være en fordel at gemme søgninger i de forskellige databaser, så du hele tiden har styr på, og kan genfinde, hvad du har lavet. 

Databaserne giver dig også mulighed for at opsætte alerts, så du får besked, når der er udgivet nyt materiale på din søgning.


Reviews

Læs om forskellige typer reviews, og om hvordan du kommer godt i gang med at udarbejde reviews.

Alerts

Læs mere om hvordan du får alerts på artikler, nye numre af tidsskrifter samt nye resultater på dine tidligere søgninger. 

Referencehåndtering

AU Library supporterer referenceværktøjet EndNote, som alle ansatte og studerende ved Aarhus Universitet har fri adgang til.