I en systematisk litteratursøgning søger du efter relevant litteratur på en struktureret måde. Formålet med at lave en systematisk litteratursøgning er at optimere sandsynligheden for, at du fnder al relevant litteratur samt minimere risikoen for utilsigtede skævheder og bias i dine søgeresultater. Desuden gør systematikken det muligt for dig at finde huller i den eksisterende litteratur, så du undgår at reproducere allerede eksisterende forskning.
Inden for nogle fag er der tradition for at arbejde med systematiske reviews og andre typer af reviews, hvor der er bestemte krav til, hvordan du skal foretage litteratursøgningen og rapportere resultaterne. Men de grundlæggende principper for opbygning af en struktureret og systematisk litteratursøgning er også nyttige i mange andre sammenhænge, hvor du skal afdække litteraturen om et emne.
For at lave en god systematisk litteratursøgning bør du overveje:
HVILKE søgeresultater du får undervejs i processen
Har du spørgsmål eller problemer, kan du henvende dig til kontaktbibliotekaren for dit område, som står klar til at hjælpe dig.
Alternativt er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek i AU Library.
Dine søgeord er afgørende for, hvad du finder, så det er værd at investere tid i at arbejde grundigt med dem.
Start med at tage udgangspunkt i dit forskningsspørgsmål eller din emnebeskrivelse. Hvilke centrale begreber eller aspekter forventer du, at de publikationer du søger, vil indeholde? Vær så konkret som muligt. De begreber, du vælger, bør ideelt set være at finde i publikationens titel og/eller abstract, da mange databaser kun søger her.
Overvej derefter for hvert begreb, hvilke synonymer, relaterede begreber, overordnede/underordnede termer, modsætninger, forkortelser, grammatiske eller sproglige variationer, der kan være relevante at inkludere. Terminologiens konsistens og entydighed kan variere betydeligt fra begreb til begreb. I nogle tilfælde vil alle relevante publikationer bruge det samme ord for et emne, mens der i andre tilfælde kan være flere forskellige måder at skrive det samme på. I visse databaser er der desuden kontrollerede emneord, som du kan anvende i din søgning.
En måde at have et godt overblik over dine søgeord er ved at organisere dem i blokke:
Når du laver din samlede søgning, vil de publikationer, der bliver fundet, indeholde mindst ét ord fra hver blok. Dette kaldes en bloksøgning.
Du behøver ikke have alle dine søgeord på plads, inden du begynder at søge. Det er ofte en god idé at teste dine søgeord tidligt i processen for at vurdere, om resultaterne matcher dine forventninger. Testsøgninger og gennemgang af allerede kendt litteratur inden for emnet kan også give værdifuld inspiration til yderligere relevante søgeord.
I mange databaser skal du overveje, om du vil søge med fritekstord, med kontrollerede emneord eller med en kombination af de to.
Kontrollerede emneord er databasespecifikke emneord, som er defineret af den enkelte database. Når en publikation bliver indekseret i databasen, bliver den tildelt et antal kontrollerede emneord, som tilsammen mere eller mindre præcist dækker publikationens emne. Ikke alle databaser har kontrollerede emneord.
Fordelen ved kontrollerede emneord er, at databasen har valgt ét ord for hvert begreb. Det sikrer, at du kan lave en konsistent emnesøgning, hvor du kan finde referencer om det samme emne med det samme emneord, uanset ordvalget i titel og abstract.
Når du søger fritekst, søger du i ord fra titler, abstracts, forfatterdefinerede emneord, m.m. I nogle databaser søger du endda i hele publikationen. Ved fritekstsøgning er det vigtigt, at du finder alle relevante varianter af dine søgeord, da der ikke er nogen kontrol med hvilke ord, den enkelte publikation bruger. Til gengæld er du ikke begrænset af. hvilke ord den enkelte database har valgt at optage på sin kontrollerede emneordsliste.
For at indsnævre en fritekstsøgning kan du vælge kun at søge i bestemt delfelter. Du kan f.eks. afgrænse en søgning til kun at finde publikationer, hvor søgeordet findes i titlen, eller du kan vælge, at dine fritekstord kun skal søges i titel+abstract (og ikke i f.eks. forfatternavne, affilieringer eller tidsskriftnavne).
Billedet viser et eksempel på en søgning på begrebet "patient education" i titel og abstract i databasen PubMed:
Har du brug for at finde ‘alt’ om et emne, f.eks. til et systematisk review eller andet litteraturstudie, skal du normalt bruge både kontrollerede emneord og fritekstord. Dette kan også være en god tilgang, selvom din litteratursøgning ikke skal være helt så omfattende. Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at vælge den ene eller den anden tilgang, alt efter hvad dit emne er, og hvad du skal bruge litteratursøgningen til. Helt overordnet kan man sige at:
Når du har dine søgeord, skal du vælge, hvor du vil søge. De overordnede muligheder er:
Det kan ofte betale sig at søge i mere end én database, da ingen databaser er komplette. Her kan det være smart at udforme din søgestreng i en sætning, så den let kan kopieres over i en anden database. Kontrollerede emneord skal dog altid ‘oversættes’ til den nye database.
Bibliografier kan være meget tidsbesparende, da de frasorterer irrelevant litteratur fra andre fagområder, der benytter nogle af de samme søgeord. En bibliografi har ikke nødvendigvis litteraturen tilgængelig i fuldtekst, men har blot registreret metadata i form af f.eks. titel, abstract, keywords osv. Du kan skaffe fuldtekst via bibliotekssystemet på vores hjemmeside.
Fagsiderne er et oplagt sted at finde relevante databaser, ligesom din kontaktbibliotekar og dine kollegaer kan hjælpe dig med indsigt om, hvorvidt en database favoriserer forskning fra en særlig verdensdel, forskningstradition eller et videnskabeligt fokus mere end andre.
Hvis du kender de centrale tidsskrifter inden for dit emne, kan du tjekke, at disse omfattes af de udvalgte databaser. Dette fremgår eksempelvis hos Web of Science af deres Master Journal Lists.
Værktøjet Ulrichsweb er godt til at tjekke tidsskrifters tilgængelighed og indeksering.
Se hvilke databaser, du har adgang til på Aarhus Universitet.
Google Scholar er Googles bud på en akademisk citationsdatabase på tværs af fagområder og sprog.
En fordel ved Google Scholar er den simple brugerflade, som er effektiv til titelverifikation, eller til at lave en hurtig søgning. Til dansk litteratur kan den også være oplagt som supplement til Danmarks Forskningsportal (Research Portal Denmark). Google Scholar supplerer også din søgning godt, hvis du ønsker at finde grå litteratur.
En stor ulempe ved Google Scholar er, at du ikke kan få indsigt i, hvad du egentlig søger i. Du kan ikke tjekke, om et specifikt tidsskrift er indekseret, som du kan i de videnskabelige databaser. Du går altså let glip af noget, og du kan ikke dokumentere præcist hvilke tidsskrifter/samlinger, du har søgt i. Du skal også være opmærksom på, at du ikke kan afgrænse til peer review eller lave reproducerbare søgninger.
Tegnene (* eller ?) erstatter et eller flere bogstaver og sættes oftest i slutningen af dit søgeord. Brug trunkering, når du ønsker, at din søgning skal omfatte flere varianter af samme ord.
Eksempel på brug af trunkering:
|
Maskering er en særlig form for trunkering, hvor du erstatter et bogstav i et søgeord med et maskeringstegn.
Eksempel på brug af maskering:
|
Frasesøgning anvendes til at søge på sammenhængende begreber eller sætninger, hvor ordene skal stå lige ved siden af hinanden i den præcise rækkefølge, de er skrevet. Det gør du ved at sætte to eller flere ord i anførselstegn.
Eksempel på brug af frasesøgning:
|
Nærhedsoperatorer anvendes til at angive hvilken afstand, der højst må være mellem nogle af dine søgeord og eventuelt, om rækkefølgen er fast eller ej.
Eksempel på brug af nærhedsoperatorer:
|
I eksemplet finder du referencer, hvor ordet cognitive står inden for en afstand af højst to ord fra ordet therapy. Det vil sige, at søgningen også fanger ord og sætninger som ”cognitive behavioural therapy” og ”therapy with cognitive behavior treatment”.
Nogle af disse funktioner (f.eks. maskering og nærhedsoperatorer) bruger forskellige tegn i forskellige databaser, så det kan være en god idé at tjekke hjælpesiden i den konkrete database.
Brug af booleske operatorer (AND, OR, NOT) er en søgeteknik, du kan bruge i næsten alle databaser. Operatorerne har forskellig virkning på dine søgeresultater og dermed de titler, du finder og skal gennemgå.
AND indsnævrer antallet af resultater i din søgning.
Når du sætter AND mellem dine søgeord, fortæller du databasen eller søgemaskinen, at alle dine søgeord skal være til stede i alle dine søgeresultater. Mange databaser har AND som standard mellem ord, så du sikrer dig kun at få vist materialer, der som minimum indeholder et ord fra hver af dine søgeblokke.
Hvis du f.eks. søger efter videnskabelige artikler, der handler om klima og angst, kan du bruge AND for at sikre, at de artikler, du finder, nævner både klima og angst. Figuren illustrerer, hvordan du med brug af AND finder fællesmængden. Det vil sige de resultater, hvori begge ord indgår:
OR udvider din søgning og øger derved antallet af resultater.
Når du sætter OR mellem dine søgeord, fortæller du databasen eller søgemaskinen, at dine søgeresultater skal indeholde mindst ét af dine søgeord, men ikke nødvendigvis dem alle. OR bruges til at sammensætte de søgeord, der er inde i samme blok, altså de forskellige søgeord og synonymer, der beskriver samme aspekt.
Hvis du for eksempel søger efter videnskabelige artikler, der handler enten om klima eller miljø, kan du bruge OR for at sikre, at de artikler, du finder, indeholder enten klima eller miljø.
Figuren illustrerer, hvordan du med brug af OR finder foreningsmængden. Det vil sige de materialer, hvori ét eller flere af dine søgeord indgår:
NOT begrænser din søgning ved at ekskludere resultater, hvori specifikke ord indgår.
Når du bruger NOT mellem dine søgeord, fortæller du databasen eller søgemaskinen, at dine søgeresultater ikke må indeholde et bestemt søgeord. Dette kan du benytte for at mindske støj i dine resultater. Du skal dog være forsigtig med at bruge NOT, da du kan miste relevante resultater ved at udelukke bestemte ord.
Hvis du for eksempel søger efter videnskabelige artikler om vacciner, men du ikke ønsker at få resultater vedrørende Covid, kan du benytte NOT.
Figuren illustrerer, hvordan du med brug af NOT finder differensmængden. Det vil sige de materialer, hvori et søgeord er udelukket, og kun det andet søgeord indgår:
Du kan med fordel bruge flere operatorer i din bloksøgning. Det er dog vigtigt, du sørger for, at AND og OR i søgestrengen adskilles på den rigtige måde, så databasen eller søgemaskinen læser søgningen korrekt. Du kan bruge parenteser til at adskille dine blokke. En god huskeregel er, at du bruger OR inde i dine blokke og AND mellem dine blokke.
Her ser du en figur, der illustrerer en søgning på to blokke sammensat med AND - (climate* OR environment*) AND (anxiety OR anxious):
Du kan med fordel søge på en blok ad gangen, og efterfølgende sætte søgningerne sammen i databasens historik.
Billedet her viser et eksempel på en sammensat søgning i en database. En søgning på to blokke sammensat med AND - (anxiety OR anxious) AND (climate* OR environment*):
Det er en god idé, at du formulerer afgrænsninger og krav til den ønskede litteratur, før du begynder din systematiske litteratursøgning. Det hjælper til at gøre din søgning mere præcis og litteraturudvælgelsen mere objektiv.
Inklusionskriterier kan benyttes på flere faconer. De kan f.eks. indgå som søgeord, som en filtrering ved hjælp af databasens afgrænsningsmuligheder eller som et kriterium, når du manuelt gennemser søgeresultatet.
Mange databaser giver mulighed for at grovsortere søgeresultatet via forskellige afgrænsninger i databasen.
Det kan blandt andet være:
Vær forsigtig med at ekskludere med operatoren NOT. For eksempel kan det at ekskludere ordet ”boys” let medføre, at du går glip af litteratur, hvor piger sammenlignes med drenge, eller hvor begge køn indgår. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at du foretager din udvælgelse af litteraturen ved at screene et større søgeresultat på baggrund af titel og abstract. Det koster tid, men sikrer også, at du ikke går glip af relevant forskning.
Særligt i din udvælgelse af litteratur sikrer tydelige inklusions- og eksklusionskriterierne, at du forbliver objektiv i dine til- eller fravalg. Udvælgelsen sker ud fra prædefinerede kriterier om relevans for emnet - ikke ud fra et spontant skøn om støtte til din metode eller synspunkt.
Når du har lavet en systematisk litteratursøgning, er det vigtigt, at du dokumenterer søgningen. Dette kan være en hjælp til dig selv, når du skal gentage eller lave en søgning om, og samtidig sikrer dokumentationen også akademisk kvalitet i form af reproducerbarhed og gennemsigtighed.
Afhængig af hvilken form for opgave eller udgivelse, du skal lave, kan der være forskelle i hvor detaljeret, du skal dokumentere din søgning.
Helt overordnet anbefaler vi, at du som minimum dokumenterer:
Det kan være en fordel at oprette en konto i de databaser, du søger i, da du dermed kan gemme søgninger. Så har du hele tiden styr på, og kan genfinde, hvad du har lavet, og med et enkelt klik kan du udføre samme søgning igen.
At have en konto i databaserne giver dig også mulighed for at opsætte alerts, så du får besked, når der indekseres nyt materiale, som passer på netop din søgning.
Næsten alle databaser giver mulighed for at markere de relevante poster i et søgesæt og efterfølgende gemme disse eller eksportere dem til et referenceværktøj som EndNote eller Zotero.
AI-værktøjer kan være særligt nyttige i den indledende fase af din informationssøgning, hvor du kan have brug for at udfolde og forstå et emne.
AI-værktøjer anbefales ikke til udførelse af selve informationssøgningen. De fleste AI-værktøjer søger primært i frit tilgængeligt materiale på internettet og inkluderer derfor ikke litteratur, der er tilgængelig gennem betalingsmure i akademiske databaser. Selv om nogle databaser har deres egne indbyggede AI-værktøjer til informationssøgning, bør en systematisk litteratursøgning være transparant og reproducerbar, hvilket gør disse løsninger mindre optimale.
