Trunkering er, når du bruger et jokertegn/wildcard, f.eks. * eller ?. Trunkeringstegnet erstatter et eller flere bogstaver og sættes oftest i slutningen af dit søgeord. Det kan dog også sættes midt i et søgeord, og i nogle databaser også i starten af dit søgeord.

Trunkering er især godt til at favne forskellige grammatiske former af søgeord samt forskellige stavemåder, f.eks. engelsk og amerikansk, og ved transskriptioner af eksempelvis kyrillisk eller arabisk tekst.

Du bør anvende trunkering med omtanke. Placeringen af jokertegnet er ikke ligegyldig. Du kan f.eks. overveje at søge i hhv. ental og flertal i stedet for. Så får du kun præcis de endelser af ordet, du ønsker. Det kan i nogle databaser, og indenfor nogle fagområder (med præcis fagterminologi), give de bedste resultater.

Hvilket tegn du skal bruge og hvordan det præcist fungerer, afhænger af den enkelte database. Se under ”hjælp” eller søgetips i den pågældende base.

Maskering er en særlig form for trunkering, hvor du erstatter ét enkelt bogstav i et søgeord med et maskeringtegn. Maskering bruges oftest midt i søgeordet:

Frasesøgning anvender du, når du vil sikre dig, at databasen søger på præcis det, du har skrevet. Det gør du ved at sætte ét eller flere ord i anførselstegn. Frasesøgning er især godt til sammensatte begreber.

Her finder du kun referencer som indeholder den præcise frase: ”solar energy”. En søgning uden anførselstegn vil i mange databaser oversættes til søgningen solar AND energy, hvor begge ord skal være til stede, men ikke stå sammen og i den rækkefølge.

Nærhedsoperatorer bruger du til at angive hvilken afstand, der højest må være mellem nogle af dine søgeord, og evt. om rækkefølgen er fast eller ej. Brugen af nærhedsoperator kan give både mere fleksibilitet og kontrol i din søgning.

Her finder du referencer, hvor ordet cognitive står inden for en afstand af højst 2 ord fra ordet therapy. Dvs. søgningen også fanger ord og sætninger som ”cognitive behavioural therapy” og ”therapy with cognitive behavior treatment”.

Databaserne kalder også nærhedsoperatorerne for proximity operators. 

Dine søgeord er afgørende for, hvad du finder. Derfor er det værd at bruge tid på at finde de bedste ord at søge med. I mange databaser skal du desuden overveje, om du vil foretage en fritekstsøgning, eller om du vil søge på kontrollerede emneord.

Kontrollerede emneord

Kontrollerede emneord er de "udvalgte" emneord, som databaseproducenterne sætter på de enkelte referencer, og som betegner hvad et dokument ”handler om”.

De kontrollerede emneord vælges ud fra et kontrolleret vokabular. De sikrer, at du kan lave en konsistent emnesøgning, ved at referencer om det samme emne kan findes med det samme emneord, uanset ordvalget i titel og abstracts.

De kontrollerede emneord varierer fra database til database, og du kan ikke regne med, at det søgeord, der f.eks. er et kontrolleret emneord i én database, også er det i en anden database.

Listen med kontrollerede emneord kan være hierarkisk ordnet og kaldes så for en thesaurus. Her kan du vælge mellem brede overordnede termer (BT broader terms) og snævrere og mere specifikke termer (NT narrower terms). Thesauri findes især indenfor medicin, naturvidenskab og psykologi og pædagogik.

Fritekstsøgning

Når du søger fritekst, søger du i ord fra titler, abstracts, noter og emneord etc. Det er derfor op til dig at finde alle de mulige og relevante søgeord samt variationer heraf. Dvs. du skal være kreativ og overveje alle synonymer, nærsynonymer, del- og helhedsbegreber, modsætninger, forkortelser, grammatiske eller sproglige variationer.

Især når du arbejder tværfagligt, er det vigtigt, at du ikke låser dig fast på din egen fagterminologi, men også ”oversætter” til de andre fagområders terminologi og fagtermer.

Når du søger fritekst, er det forskelligt, hvilke søgefelter, de enkelte databaser søger i. Nogle databaser søger helt ned i referencelisten eller i publikationens fulde tekst. For at præcisere en søgning kan du benytte feltsøgning. Til en emnesøgning kan du f.eks. afgrænse dine søgeord til kun at optræde i enten titelfelt eller abstractfelt. Eksemplet er fra databasen Pubmed:

Dette giver et søgeresultat, hvor frasen ”patient education” optræder i enten titel eller abstract.

Feltsøgning kan også bruges til at ramme nogle helt bestemte felter, såsom ” Geographic Terms”, ”CompanyEntity” eller ”Conference location” og dermed minimere ikke-relevante resultater i din søgning.

Skal jeg vælge fritekstsøgning eller bruge kontrollerede emneord?

Har du brug for at finde ”alt" om et emne, f.eks. til et systematisk review, så skal du bruge både kontrollerede emneord og fritekstsøgning. Men i andre tilfælde kan der være fornuftige argumenter for at vælge den ene eller den anden tilgang, alt efter hvad du arbejder med. Helt overordnet kan man sige:

• En søgning på kontrollerede emneord vil give snævrere, men mere præcise søgeresultater.
• En fritekstsøgning vil give mange søgeresultater, men også en del ”støj” (dvs. ikke-relevante referencer).
• Hvis du arbejder inden for et fagfelt, hvor terminologien er konsistent, kan det være en fordel at bruge de kontrollerede emneord.
• Hvis du arbejder inden for et fagfelt med skiftende eller flertydig terminologi, eller hvis du arbejder tværfagligt, kan det være en fordel at foretage fritekstsøgninger.

En samsøgning, hvor du søger på tværs af flere databaser med forskellig faglig dækning, kan have sine fordele, især hvis du arbejder tværfagligt.

Samsøgning udføres via de store databaseværter som Ebsco og ProQuest, hvor du nemt kan vælge de baser ud, som du gerne vil søge i.

Samsøgning kan også være rigtig god i de indledende faser til at finde de bedste databaser til lige præcis dit emne.

• Fordelen ved samsøgning er, at du på en nem måde kan få afsøgt en stor mængde litteratur.
• Ulempen er, at præcisionen i dine søgninger daler, og at du ikke kan anvende de enkelte databasers særlige søgefelter og kontrollerede emneord.

Google, og især Google Scholar, anvendes af mange forskere som første stop i forbindelse med en litteratursøgning, og det kan i en indledende fase være fint. 
Vi kan dog ikke anbefale Google Scholar til systematisk litteratursøgning af følgende årsager:

• Store mængder af den videnskabelige litteratur findes ikke frit tilgængeligt på internettet, og høstes derfor ikke af Google. Du søger således kun i ”toppen af isbjerget” - i modsætning til de bibliografiske databaser.
• Datagrundlaget er uklart, og du ved ikke, hvad der er med i ”databasen” og hvad der ikke er med. Dette gør det også svært for andre (og dig selv) at eftergøre dine søgninger på et senere tidspunkt.
• Forældet information blandes med ny relevant information. Ligeledes findes der også ofte flere versioner af den samme artikel (f.eks. preprints, postprints, forlagsudgaver osv.), hvilket nogle gange kan være en fordel, men som også fordrer, at du er opmærksom på at få den seneste version.

Søgemekanismen bag Google Scholar er til gengæld rigtig god og du kan udnytte den til at finde lignende artikler og til at finde flere versioner af det samme dokument (i de tilfælde, hvor det er relevant). Du kan også bruge Google Scholar til nemt at finde fuldtekstudgaver af artikler, enten via AU Library's abonnementer eller som Open Access.

Google Scholar er et godt værktøj til at verificere referencer, og du kan eksempelvis bruge den som supplement til citationssøgninger i Web of Science og Scopus. Ofte får du andre citationer i Google Scholar end i Web of Science og Scopus (hvilken database, der giver flest hits, varierer af fagområdet og de specifikke søgeord).

Læs mere om Google Scholar:

• https://scholar.google.dk/intl/da/scholar/about.html 
• https://www.google.com/intl/da/scholar/help.html