H-indexet er et index, der prøver at måle en forskers videnskabelige produktion og indflydelse (citationer) i ét mål.

Et h-index på h, betyder, at du har h publikationer, der er citeret mindst h gange.

Du kan let beregne dit h-index ved at rangordne dine publikationer efter faldende antal citationer og aflæse hvor mange publikationer (h), der har minimum h citationer.

Forskelligt h-index

H-indexet er baseret på en forskers mest citerede publikationer og kan variere afhængigt af hvilken kilde, der benyttes til beregning.

Du kan beregne h-index i citationsdatabaserne Scopus (Elsevier) og Web of Science (Thomson Reuters). Desuden ligger Anne-Wil Harzing’s Publish or Perish til grund for den beregning, der kan foretages vha. Google Scholar.

Citationsdatabaserne og Google Scholar dækker forskellige publikationer, og citationstallet vil derfor variere på tværs af databaserne. Der kan således beregnes et forskelligt h-index for den samme person, afhængigt af hvilken kilde, der anvendes.

Størrelsen på et h-index varierer også markant på tværs af fagområder, og er påvirket af, hvor mange år en forsker har publiceret aktivt. Derudover vil h-indexet ikke altid opføre sig konsistent, når man rankerer forskere. Derfor er det ofte problematisk at sammenligne forskere ved at bruge h-index.

Trods dette benyttes h-index hyppigt som et alternativ til traditionelle metoder, der typisk fokuserer på enten produktivitet eller indflydelse i form af citationer.