Kindlers Literatur Lexicon
Det klassiske og mest omfattende leksikon om verdenslitteratur på tysk. Helmut Kindler udarbejdede den første udgave 1965-72, anden udgave udkom 1988-92 (ved Walter Jens), og tredjeudgaven foreligger nu i print og online. Artiklerne er nyskrevne og/eller reviderede, og det er muligt at søge på forfatter, værk og litterære oplysninger.
MLA International Bibliography
Henvisninger til artikler og bøger inden for litteratur- og sprogvidenskab. Dækker europæiske, asiatiske, amerikanske og afrikanske sprog og litteraturområder. MLA er en af de førende internationale bibliografier inden for feltet.
Tidsskriftsbase, som giver fuldtekstadgang til ansete tyske videnskabelige tidsskrifter. Dækker bredt fra bl.a. sprogvidenskab, kunst, litteratur- og musikvidenskab over pædagogik, filosofi, historie, religion og teologi til samfundsvidenskab og naturvidenskab. Der tilføjes løbende nye tidsskrifter.
Portal for jødiske studier med ”Internetarchiv für jüdische Periodika”, en tidsskriftsbase med digitaliserede udgaver af de vigtigste jødiske aviser, magasiner og tidsskrifter, udgivet i Tyskland på tysk mellem 1806 og 1938. Basen henvender sig til historikere, filosoffer, religionshistorikere og -studerende, samt andre fagfolk, der beskæftiger sig med tysk, jødisk og tysk-jødisk historie og kulturhistorie. Tidsskrifterne er ikke registreret i biblioteksbasen og kan ikke slås op der.
Der literarische Expressionismus Online
Tekstarkivet giver adgang til et stort udvalg af toneangivende tysk ekspressionistisk litteratur i centrale tyske tidsskrifter, årbøger og antologier fra årene 1910 til 1930. Teksterne præsenteres i nøjagtige gengivelser af originalerne (faksimile), men er samtidig søgbare som fuldtekst. Der er mulighed for at vælge tysk eller engelsk indgang.
Intelex Past Masters
E-bogsbase, der stiller elektroniske klassikere til rådighed inden for bl.a. filosofi. Der er adgang til værker af Fichte, Hegel, Kant, Kierkegaard, Nietzsche, Peirce, Schelling, Schopenhauer og Wittgenstein.
Har du styr på reglerne for ophavsret når du studerer? Må du bare kopiere og dele bøger, artikler, billeder og lignende?
Vi har samlet alle relevante informationer om informationssøgning og om hvordan du hurtigt og effektivt finder de materialer, du har brug for.
Vi har samlet de bedste ressourcer til dig som studerer, så du nemt kan overskue de tilbud, AU Library har til dig.