Aarhus Universitets segl

Kristendom

Opslagsværker

  • Theologische Realenzyklopädie Online (TRE)
    Det er e-udgaven af det trykte internationale leksikon af samme navn, udgivet i Tyskland i 36 bd., 1976-2004. Dækker alle aspekter af teologi og religionsvidenskab. Der er litteraturhenvisninger ved alle artikler.
  • WiBiLex – Das Wissenschaftliche Bibellexikon im Internet
    Deutsche Bibelgesellschaft står bag udgivelsen af dette videnskabelige bibelleksikon, der er frit tilgængeligt. Målet er mere end 3000 artikler om såvel GT som NT. Udgivelsen er knap halvvejs.

Bibliografier

  • New Testament Abstracts
    NTA er den primære kilde til litteratur på sit felt, og langt mere omfattende end ATLA. NTA registrerer bl.a. mere katolsk litteratur. Hvad angår den ældre litteratur, dvs. litteratur fra før 1985, kan NTA med fordel samsøges med ATLA. Den nyeste litteratur registreres hurtigere i ATLA end i NTA.
  • L’Année philologique
    Den absolut mest omfattende internationale bibliografi over forskningslitteratur om alle aspekter af det klassiske Grækenland og Rom. Emnerne spænder fra litteratur og sprog herunder også tidlige kristne tekster og kirkefædrenes skrifter, historie, kunst, arkæologi til numismatik og epigrafik mm. Der henvises til artikler, anmeldelser, bøger og konferencebidrag. Bibliografien udarbejdes af The Société Internationale de Bibliographie Classique under redaktion af Éric Rebillard.
  • Nordisk Patristisk Bibliografi
    Systematisk oversigt over patristisk litteratur og litteratur om patristik, skrevet fra Reformationen og fremefter af nordiske forfattere på nordiske sprog eller udkommet i Norden. Bibliografien registrerer bøger og tidsskriftsartikler, samt større afsnit om patristiske emner i mere generelle værker. Der er bl.a. referencer til udgaver og oversættelser af kirkefædrene og sekundærlitteratur.

Tekstarkiver

  • Patrologia Latina
    Et tekstarkiv med værker på latin i fuldtekst af latinske kirkefædre og teologer fra 220 e. Kr. til 13. årh.

Ordbøger

Græsk

Latin

Hebraisk


Ophavsret

Har du styr på reglerne for ophavsret når du studerer? Må du bare kopiere og dele bøger, artikler, billeder og lignende?

Informationssøgning

Vi har samlet alle relevante informationer om informationssøgning og om hvordan du hurtigt og effektivt finder de materialer, du har brug for.

Mere til dig som studerer

Vi har samlet de bedste ressourcer til dig som studerer, så du nemt kan overskue de tilbud, AU Library har til dig.