Aarhus Universitets segl

Radio/TV

Radio / TV fra Mediestream

Du har mulighed for at benytte radio- og tv-udsendelser samt reklamefilm fra Mediestream i undervisningen. 

Mediestream indeholder radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte danske kanaler siden december 2005 samt reklamefilm og udvalgte ældre udsendelser.

Radio, tv og reklamefilm skal streames via mediestream.dk, som alle ansatte og studerende på AU har adgang til via WAYF. Indholdet i Mediestream må ikke downloades, videresendes, ændres eller benyttes kommercielt. Offentlig fremvisning er kun tilladt i undervisningsøjemed.

Læs mere om betingelserne for brug af Mediestream

Optagelser af radio/TV

Du har også mulighed for selv at optage en radio- eller tv-udsendelse og vise den i undervisningen qua aftalerne med Copydan AVU Medier. 

Du kan se, hvilke radio- og tv-kanaler du må optage på Copydan AVU Mediers hjemmeside under Basis- og Plus-aftalen.

Bemærk, at aftalen ikke gælder optagelser af kommercielle film og TV-serier.