Her finder du en række værktøjer og platforme, du kan anvende til publicering, samarbejde og deling af dine data. Herunder også eksempler på licenser til dine data.
Licenser bruges til at fortælle andre, hvad de må og ikke må gøre med dine data.
DeiC Interactive HPC er en national supercomputer, som drives af AAU, AU og SDU. Navnet UCloud, som bruges i daglig tale, skyldes, at supercomputeren drives af UCloud systemet, som er et Open Source HPC system udviklet af SDU.
UCloud er designet til at underbygge forskeres behov for computerkraft og datastyring og har en brugervenlig og intuitiv grafisk grænseflade.
Platformen indeholder forskellige applikationer og programmer, der kan tilpasses og benyttes efter behov. UCloud kan dermed anvendes til f.eks. dataanalyse og simuleringer og kan skalere både op til meget store datamængder og komplekse simuleringer og ned til situationer, hvor man har brug for et teknisk program, som kan være besværligt at installere på sin laptop.
Har du spørgsmål eller problemer, kan du tage fat i kontaktbibliotekaren for dit område, som står klar til at hjælpe dig.
Alternativt er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek.