Biblioteket hjælper primært med litteratursøgning, referencehåndtering og redskaber til screening.
Inden du går i gang med dit review og den dertilhørende systematiske informationssøgning, er det vigtigt, du gør dig nogle overvejelser om hvilken reviewtype, der passer bedst til dit emne og projekt.
Her på siden kan du finde information, redskaber og tips til at lave et review samt hjælp til hvilken type review, der passer til dit projekt.
Har du spørgsmål eller problemer, kan du tage fat i kontaktbibliotekaren for dit område, som står klar til at hjælpe dig.
Alternativt er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek.
Læs mere om Covidence og andre typer software til systematiske reviews.
Der findes mange forskellige typer reviews, og der udvikles stadig nye. Hvilken type du skal vælge, afhænger af dit forskningsspørgsmål, din problemstilling, formålet med forskningen og de aktuelle betingelser for at lave reviewet. Alle typer reviews kan i princippet benyttes inden for alle fagdiscipliner.
Ved at besvare nogle spørgsmål på siden Right Review, kan du blive ledt på vej i valget af reviewtype.
Type af review | Ramme | Litteratursøgning | Analyse/syntese | Antal screenere | Tidsramme |
---|---|---|---|---|---|
Systematisk review | Fokuseret spørgsmål ofte formuleret som PICO (population / intervention / comparison / (context) / outcome) | Omfattende og udtømmende fokuseret litteratursøgning, baseret på præ-defineret protokol | Ofte en undersøgelse af eller sammenligning af effekter ved en eller flere behandlinger. Analyse / syntese af empiriske studier. Prædefinerede in- og eksklusionskriterier og kvalitetsvurdering af inkluderede studier | 2 screenere | 1-2 år |
Scoping review | Fokuseret spørgsmål ofte formuleret som PICO (population / intervention / comparison / (context) / outcome) | Omfattende og udtømmende fokuseret litteratursøgning, baseret på præ-defineret protokol | Bred kortlægning: hvad karakteriserer den eksisterende forskning, hvad forskes der i, hvordan forskes der og i hvilket omfang. Ofte forskellige typer af studier og ikke nødvendigvis kvalitetsvurdering | 2 screenere (anbefales) | Variabel |
Rapid review | Fokuseret spørgsmål, der ofte undersøger empirisk evidens relateret til et bestemt politik- eller praksisspørgsmål | Fokuseret og afgrænset litteratursøgning. Pragmatisk tilgang. f.eks. afgrænset til årstal, sprog, lande, færre databaser etc. | Typisk narrativt og i tabelform | 1 eller flere screenere | 2-6 måneder |
Traditionelt narrativt review | Forskningsspørgsmålet er drevet af analytiske erkendelsesinteresser | Fokuseret og afgrænset litteratursøgning. Bygger på ekspertudvælgelse og -vurdering af central litteratur | Giver en grundig gennemgang af centrale teorier, studier og metoder inden for et forskningsområde. Fokus er på at skabe mening og forståelse. Formidles oftest narrativt og sigter mod en analytisk sammenskrivning af den aktuelle forskningslitteratur. Sigtet er konceptualisering af den aktuelle forskningsagenda, teoriudvikling og perspektivering af fremtidig forskning | 1 eller flere screenere | Variabel |
Umbrella review | Et review, der samler flere allerede eksisterende reviews, lavet efter samme standard (f.eks PRISMA). Et bredere defineret spørgsmål end systematisk review, men stadig præcist defineret | Omfattende søgning efter systematiske reviews og meta-analyser inden for emnet. Ingen primærstudier | Giver et overblik over emnet/interventionen og identificerer mangler. Kvalitetsvurdering af studier inkluderet i de systematiske reviews og/eller af selve de systematiske reviews | 2 screenere | Variabel |
Formålet med et systematisk review er at finde, udvælge og sammenfatte alt tilgængelig evidens om et specifikt forskningsspørgsmål via forudbestemte og gentagelige metoder.
Et systematisk review er kendetegnet ved følgende krav:
Læs mere om systematiske reviews ved blandt andet Campbell collaboration, i manualen fra Joanna Briggs Institute samt i håndbogen fra Cochrane, hvor du også kan læse om litteratursøgning til et systematisk review.
Scoping reviews betegnes ofte som forarbejde til systematiske reviews, idet du laver en kortlægning af den eksisterende litteratur inden for et felt.
I scoping reviews kan du blandt andet undersøge, hvor meget der er skrevet, hvordan der skrives om et emne, og hvor der er huller eller brug for opdatering inden for et felt. Scoping reviews er med andre ord med til at sætte konteksten for et givent forskningsområde. Ofte afdækker du et lidt bredere emnefelt, inklusiv flere forskellige typer af studier, end ved det systematiske review. Forskningsspørgsmål kan være formuleret som et PCC (Population, Concept, Context).
Der findes en afrapporteringsstandard til scoping reviews hos PRISMA, men der findes ingen formel kvalitetsvurdering.
Du kan læse mere om scoping reviews i manualen fra Joanna Briggs Institute.
Research literature reviews er en overordnet betegnelse for reviews, der benytter sig af den systematiske og transparente tilgang fra systematiske reviews.
Ved et research literature review laver du en grundig afsøgning af den videnskabelige litteratur inden for et bestemt felt på en struktureret og systematisk måde. Men du anvender ikke nødvendigvis etablerede standarder for søgeprotokoller og afrapportering. Formålet er ofte at kortlægge, hvad der er skrevet om en problemstilling, og kan minde om det, der betegnes som et scoping review.
Et narrativt review følger ikke en specifik systematisk metode, men baserer sig på forfatterens fortolkning og perspektiv.
Ved det traditionelle narrative review er grundlaget for litteraturgennemgangen ofte en afgrænset mængde litteratur, som specialister inden for feltet har udvalgt og gennemgår ud fra specifikke relevanskriterier.
Informationssøgnings- og udvælgelsesprocessen beskrives ikke nødvendigvis systematisk eller særlig eksplicit, men bygger på en kritisk udvælgelse og vurdering af central litteratur.
Målet er ofte at præsentere ”the current state of knowledge” om et bestemt emne- eller fagområde. Der er ofte også et ønske om at fremkomme med nye perspektiver, begrebsliggørelser eller forståelser via reviewet.
Forskningsspørgsmålet er drevet af analytiske erkendelsesinteresser. Fokus er rettet mod at skabe mening og forståelse, samt mod at give en grundig gennemgang af centrale problemstillinger, teorier, studier og metoder inden for et forskningsområde. Formidles oftest narrativt og kan være en analytisk sammenskrivning af den aktuelle forskningslitteratur. Sigtet kan være at konceptualisere den aktuelle forskningsagenda, teoriudvikling og perspektivering af fremtidig forskning.
Der er ikke nogen gylden standard for, hvordan et traditionelt narrativt review afrapporteres. Det ligger dog implicit, at det bør følge traditionelle akademiske retningslinjer.
Et rapid review er kort sagt en mere simpel og hurtigere form for systematisk review.
I et rapid review har du et fokuseret spørgsmål udarbejdet med samme metode som et systematisk review. Du har dog begrænset tid og ressourcer (budget).
Litteratursøgningen er derfor fokuseret og afgrænset, og der er en pragmatisk tilgang - eksempelvis ved at afgrænse til årstal, sprog og lande - samt ved at anvende færre databaser.
Da rapid reviews kan have større bias, er det ekstra vigtigt med transparens og grunding dokumentation.
Læs mere i vejledningen om rapid reviews udgivet af Cochrane.
Umbrella reviews kaldes også for ”review of reviews” eller ”overview”.
Du kan udføre et umbrella review, når der allerede findes en mængde systematiske reviews af høj kvalitet om det samme emne. I litteratursøgningen søger du efter reviews, men ikke efter primærstudier. I nogle umbrella revires kvalitetsvurderer du primærstudierne i de fundne reviews.
Formålet med umbrella reviews er at sammenfatte eksisterende viden med anbefalinger for praksis. Umbrella reviews påpeger samtidig, hvor der mangler viden og peger på mulig fremtidig forskning.
Læs mere om umbrella reviews i manualen fra Joanna Briggs Institute.
En protokol til et review er en detaljeret plan, som beskriver grundlag, formål og metoder for det review, du skal lave. En protokol laves altid før selve reviewet påbegyndes.
Formålet med registrering af en protokol er, at dit reviewarbejde synliggøres i den tidligste fase af forløbet. Dermed undgår du emneoverlap og du skaber gennemsigtighed omkring eventuelle ændringer for at imødegå publikationsbias.
Her er en liste over databaser eller hjemmesider til registrering af protokoller samt skabeloner til udarbejdelse af protokoller for reviews.
Campbell systematic reviews er et open access tidsskrift, som publicerer systematiske reviews. Læs om optagelse af et systematisk review i tidskriftet.
OSF er en gratis, open source samarbejdsplatform for forskere. Her kan du dele publikationer, data og igangværende forskningsprojekter.
PROSPERO er en database til registrering af protokoller for systematiske reviews, rapid reviews og umbrella reviews. Hjemmesiden indeholder blandt andet en tjekliste for indhold af protokol.
PRISMA-P er en tjekliste, du kan bruge til at lave og afrapportere en protokol.
I screeningsprocessen gennemgår du hver enkel artikel i forhold til, om den lever op til de prædefinerede inklusions– og eksklusionskriterer. I denne proces kan du gøre brug af screeningsværktøjer, der hjælper dig til en effektiv og systematisk gennemgang af artiklerne.
AU abonnerer på det webbaserede screeningsværktøj Covidence. Covidence hjælper dig gennem processen med at sortere dine referencer, knytte PDF-filer til og holde styr på, hvilke referencer, du ekskluderer og inkluderer med en note knyttet til. Du kan invitere kollegaer med ind for at vurdere relevansen af artiklerne.
Ansatte og studerende ved Aarhus Universitet samt ansatte på Aarhus Universitetshospital kan få institutionsadgang til Covidence.
For at få adgang skal du henvende dig til en af dine lokale bibliotekarer.
Øvrige har mulighed for en ”free trial”. Med denne følger dog en begrænsning på 500 referencer.
Tjek Covidences egen knowledge base for hjælp.
Der findes mange andre screeningsværktøjer tilpasset forskellige behov. I denne sammenligning af screeningsværktøjer til reviews kan du blandt andet orientere dig i forskellige muligheder, så du kan finde et screeningsværktøj, der passer til dit review og din arbejdsmetode.
Det er vigtigt at dokumentere de forskellige trin i dit review, både litteratursøgningen, screening, udvælgelse mv.
Afrapporteringsstandarder er udviklet med det formål at sikre en komplet, præcis og transparent afrapportering af reviews. PRISMA (Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-analyses)
er en af de mest anvendte afrapporteringsstandarder.
PRISMA er et værktøj bestående af en tjekliste og et flowdiagram, der indeholder minimumskrav til afrapportering af det systematiske review eller metaanalyser. Under Extensions finder du både en generel standard; Prisma for searching samt standarder til forskellige reviewtyper.
Et international netværk, der arbejder for at forbedre kvaliteten af medicinsk forskningslitteratur ved at fremme transparent og præcis afrapportering af undersøgelser.
En grund til at du bør dokumentere din litteratursøgning helt præcist er, at der ofte går relativt lang tid inden publicering. Derfor kan forlagene have et krav om, at du skal lave en opdatering af den oprindelige litteratursøgning inden artiklen publiceres.
Grib din søgeproces struktureret an og tilrettelæg din søgning på forhånd. Så kan du minimere risikoen for at reproducere allerede eksisterende forskning, og du har en større chance for at undgå skævheder og bias.
Læs mere om hvordan du får alerts på artikler, nye numre af tidsskrifter samt nye resultater på dine tidligere søgninger.
AU Library supporterer referenceværktøjet EndNote, som alle ansatte og studerende ved Aarhus Universitet har fri adgang til.