Som underviser ved Aarhus BSS har du mulighed for at gøre brug af Pensumservice.
Pensumservice består i, at vi fra AU Library genererer færdige pensumlister i pdf-format, på bagrund af din læse-/studieplan, og indkøber trykte og elektroniske eksemplarer af pensumlitteraturen i bogform.
En pensumliste fra AU Library er en liste med referencer til pensumlitteraturen samt validerede links til elektroniske ressourcer.
Pensumservice består af:
- En gennemgang af din læse-/studieplan, hvor vi tjekker litteraturen i forhold til aftaler med Copydan samt licenskontrakter med danske og internationale forlag.
- Sikring af adgang til elektroniske ressourcer. Vi linker til artikler i elektroniske tidsskrifter eller e-bøger fra AU Library, så vidt det er muligt, og sørger for, at links til pensumlitteraturen virker, uanset om du er på eller uden for campus.
- Indkøb af bøger fra pensum til biblioteket, så der altid er adgang til et eksemplar. Det kan være i både trykt form eller som e-bøger.
- En pensumliste i pdf-format i et ensartet layout med referencer til pensumlitteraturen og evt. links til kilderne i elektronisk form.
Hvorfor skal du gøre brug af Pensumservice?
- Du sparer tid med at tjekke din pensumlitteratur i forhold til kopiering, indscanning, linkning, upload etc.
- Vi sørger for, at alle links virker – også uden for campus.
- Dine studerende kan få adgang til en semesterhylde med pensumlitteraturen i bogform.
Semesterhylder
Har du ikke mulighed for at indscanne og uploade dele af pensumbøger på Brightspace - i henhold til CopyDan-aftalens bestemmelser for indscanning - kan vi hjælpe dig med at stille bøgerne til rådighed på biblioteket, evt. på en semesterhylde.
Henvend dig til en af kontaktbibliotekarerne tilknyttet dit institut for at høre nærmere.