Aarhus Universitets segl

Tidsskriftet Sprogforum

Sprogforum - tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik

Sprogpædagogisk Informationscenter har en lang tradition for at samarbejde med Sprogforum - tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik.
Centeret indgår i den redaktionelle storgruppe og samarbejder med redaktionen om bl.a. formidling af nye bøger om sprog og sprogpædagogik m.m. fra AU Library's sprogsamling.

Sprogforum henvender sig til alle med interesse for sprog- og kulturundervisning: sproglærere, efteruddannere, lærebogsforfattere, forskere og studerende – og de samme grupper bidrager med artikler om alle sider af sprog- og kulturundervisning.

Tidsskriftet er fagfællebedømt og udkommer på Tidsskrift.dk, hvor alle tidligere numre også er frit tilgængelige.

Mere Sprogforum:


Se også mere om bl.a. tidsskriftets historik, arkiv med ældre numre og om den internationale redaktion med links til udenlandske artikler nedenfor.

Om centret og Sprogforum

Sprogforum har eksisteret i 30 år.

Sprogforum udkommer fra og med temanummer 78 som open acces-tidsskrift på tidsskrift.dk

Det første nummer udkom i 1994 på Danmarks Pædagogiske Bibliotek, som fra 1. januar 2018 hedder AU Library, Emdrup og er en del af Det Kgl. Bibliotek. Numrene 1- 36 ligger frit tilgængelige i arkivet her på Sprogpædagogisk Informationscenters hjemmeside (- se under Sprogforums udgivelser og arkiv).
Fra nummer 66 udkom Sprogforum på Roskilde Universitetsforlag, Samfundslitteratur.
Fra temanummer 37 til og med nr. 65 udkom Sprogforum på Århus Universitetsforlag.

Sprogpædagogisk Informationscenter er del af tidsskriftets storgruppe, indgår i temaredaktioner og bidrager som redaktionens faste samarbejdspartner bl.a. til tidsskriftets bibliografiske rubrikker på basis af litteratur om sprog og sprogpædagogik, der befinder sig i bibliotekets bogsamling.

Praktisk information


Køb Sprogforum 

Numre fra 66 og frem bestilles på Samfundslitteratur.

Den enkelte numre fra 36 og frem til 65 bestilles på Aarhus Universitetsforlag.

Ældre numre fra 1-35 kan blive tilsendt ved henvendelse til Sprogpædagogisk Informationscenter: anfr@kb.dk

Kontakt redaktionen

Reaktionen kan kontaktes på: sprogforum@hum.ku.dk

Sprogforum

Københavns Universitet

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Emil Holms Kanal 6

2300 København S

sprogforum@hum.ku.dk

Se mere om Sprogforums redaktion.

Se Sprogforum på biblioteket

De enkelte numre findes også i AU Library Emdrups tidsskriftsamling:
Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik

Sprogforum og centrets tidligere udgivelser på biblioteket

Centret har (dengang under navnet INFODOK) udgivet Sprogforum fra 1996 til 2006, siden er tidsskriftet udkommet på henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, Århus Universitetsforlag, Roskilde Universitetsforlag og i dag ligger alle numre tilgængelig på tidsskrift.dk

Sprogpædagogisk Informationscenter har under navnet INFODOK før 1994 udgivet
Tværsproglige Blade

Sprogforums udgivelser og arkiv


Sprogforum fra og med 78 udkommer udelukkende som open access-tidsskrift med fri adgang til artiklerne. Tidligere udkom Sprogforum også som trykt bog og e-bog (fra nummer 66 til 77) på Roskilde universitetsforlag/Samfundslitteratur (nummer 66 -77) og tidligere på Aarhus Universitetsforlag (nummer 36 – 65).

Alle temanumre er tilgængelige som open access-artikler i Sprogforums arkiv på Det Kongelige Biblioteks tidsskrift.dk

Sprogforum nr. 1 til 35 kan desuden ses i nedenstående oversigt med direkte link til numrene.

 


Sprogforum - 2005, nr. 33 til 35

Sprogforum - 2004, nr. 29 til 32

Sprogforum - 2003, nr. 25 til 28

Sprogforum - 2002, nr. 22 til 24 + ekstranummer

Sprogforum - 2001, nr. 19 til 21 + ekstranummer

Sprogforum - 2000, nr. 16 til 18

Sprogforum - 1999, nr. 13 til 15 + ekstranummer

Sprogforum - 1998, nr. 10 til 12

Sprogforum - 1997, nr. 7 til 9

Sprogforum - 1996, nr. 4 til 6 + ekstranummer

Sprogforum - 1994/95, nr. 1 til 3

Emnebibliografier og bognyt

Information om nye bøger og samlingens indhold i samarbejde med Sprogforum

Fra og med temanummer 74 bliver både et udvalg af nye bøger og forslag til søgninger til temanumrene præsenteret her på Sprogpædagogfisk Informationscenters hjemmeside.

Centret har tidligere i mange år udarbejdet de faste rubrikker Godt Nyt/Temanyt og Andet Godt Nyt i tilknytning til Sprogforums temanumre.
Godt Nyt/ Temanyt indeholder bibliografier med nyere udvalgt litteratur om temaet fra samlingen på AU Library Emdrup. Desuden præsenterer vi alt efter emne og spalteplads udvalgte e-ressourcer med relevans for de enkelte temanumre. Andet Godt Nyt/Andet Nyt indeholder nye bøger fra bibliotekets samling.
Rubrikkerne findes i de trykte udgivelser og i e-bøgerne.


Redaktionen for Sprogforum

Sprogforum udgives fra 2024 af Forlaget Sprogforum og udkommer som fuldt open access-tidsskrift på tidsskrift.dk

Alle numre er tilgængelige på denne platform. Enkelte af de ældre artikler findes dog kun i de trykte tidsskrifter på grund ophavsret. Ældre numre af Sprogforum — tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik findes på henholdsvis Roskilde Universitetsforlag og Århus Universitetsforlag. Fra 1994 til 2005 blev Sprogforum udgivet af Sprogpædagogisk Informationscenter under navnet INFODOK på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Redaktionen huses i dag af Københavns Universitet .

Sprogforum redigeres på flere niveauer:

Storgruppen har til opgave at lægge de overordnede rammer for udgivelsen, fastlægge temaerne for de kommende numre, evaluere de udkomne samt i den daglige praksis at udbrede kendskabet til Sprogforum.
Storgruppen for de enkelte årgange kan ses i det trykte tidsskrifts kolofon.
Denne gruppe mødes et par gange om året og udpeger bl.a. her for hvert nummer en temaredaktion, som skal være ansvarlig for at et nummer bliver til virkelighed. Det indbefatter kontakt til forfattere, gennemlæsning og eventuel beskæring af de indkomne artikler samt at der er en linje i nummeret.

En fast redaktionsgruppe har til opgave at gennemlæse og redigere hele nummeret, kronikkerne, læserbrevssiderne og de "åbne sider".

Redaktionsgruppen medlemmer ses i kolofonen i de enkelte temanumre, men består i 2024 af:
Susanne Jacobsen Pérez (ansv.), Bergthóra Kristjánsdóttir, Karen Risager, Lone Krogsgaard Svarstad,  Jan Lindschouw og Marnie Lai – med bidrag fra: Sprogpædagogisk Informationscenter på AU Library, Emdrup.

Redaktionsgruppen fra februar 2018:
Louise Tranekjær (ansv.), Karen Risager, Lone Svarstad, Bergthóra Kristjánsdottir og Karen Sonne Jacobsen.

Redaktionsgruppens medlemmer fra sommeren 2017:
Karen Lund (ansv.), Karen Risager, Bergthóra Kristjánsdottir, Karen Sonne Jacobsen og Louise Tranekjær.

Redaktionsgruppen fra 2014:

Karen Lund (ansv.), Bergthóra Kristjánsdottir, Karen Sonne Jacobsen og Karen Risager.

Redaktionsgruppen fra 2002 til og med 2005:

Annegret Friedrichsen (ansv.), Karen Lund, Karen Risager og Michael Svendsen Pedersen.

Ansvarshavende redaktører:

- For numrene fra 2022 og frem er Susanne Perez ansvarshavende redaktør.
- For numrene fra 2018 til og med 2021var Louise Tranekjær ansvarshavende redaktør.
- For numrene fra 2006 til og med 2017 var Karen Lund ansvarshavende redaktør.
- For numrene fra 2002 til og med 2005 var Annegret Friedrichsen ansvarshavende redaktør.
- For numrene fra 1994 til og med 2001 var Elsebeth Rise ansvarshavende redaktør.

For numrene var fra 1994 til og med 2001 var Per Lukman ansvarshavende grafiker.

Tidsskriftet blev grundlagt i 1994 af Elsebeth Rise (ansv.), Karen Lund, Karen Risager og Michael Svendsen Pedersen.

For tidligere ændringer i sammensætningen af storgruppen samt skiftende temaredaktioner se kolofonen i de enkelte temanumre.

Den enkelte artikelforfatters holdning behøver ikke være identisk med redaktionens.

Hvorfor Sprogforum?

Sprogforums oprindelige manifest fra 1994

2024 er jubilæumsår for Sprogforum, som fylder 30 år. Tidsskriftet blev grundlagt i 1994 på Damarks Pædagogiske Bibliotek i Emdrup, som senere fusionerede med AU Library, i et tæt samarbejde med forskere fra den daværende Danmarks Lærerhøjskole og Roskilde Universitetscenter.

Her ses den daværende redaktionsgruppes oprindelige manifest.

Nye udfordringer

Det er udfordringernes tid for sproglærere, lærebogsforfattere og efteruddannere. Flere og flere mennesker har brug for mere og mere sprogundervisning. Nye elevgrupper kommer til, ikke mindst voksne med specielle fagsproglige behov, og indvandrere og flygtninge, der som nye grupper kræver særlige tiltag. Hver især har disse grupper behov for en sprogundervisning der - både hvad indhold og metoder angår - adskiller sig fra den vi kender fra den traditionelle undervisning.

Også inden for det etablerede uddannelsessystem er meget i opbrud. Nye uddannelser oprettes, sprogfagene indgår i nye sammenhænge, uddannelsespolitiske målsætninger ændrer sig, læseplaner revideres. Alt sammen som svar på tidens krav til en moderne sprogundervisning. Hos eleverne møder lærerne ændrede holdninger, interesser og adfærdsmønstre, som gør det nødvendigt løbende at ændre metoder, materialer og interaktionsformer.

En samling af kræfterne

Sprogundervisere i Danmark har, ligesom forskere, efteruddannere og lærebogsforfattere, i høj grad vist sig i stand til at tage disse udfordringer op og har i mange tilfælde selv været initiativtagere til fornyelse. Vi har hertil kunnet nyde godt af en solid sprogpædagogisk tradition.

Men skal sprogundervisningen fortsat være på højde med udfordringerne i en international verden og bevare det bedste i traditionen, er det nødvendigt at vi samler kræfterne på tværs af institutionelle og faglige grænser.

Det er ønsket om at tage denne opgave op der ligger bag udgivelsen af Sprogforum, Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Det afspejler sig ikke mindst i den samlede redaktionsgruppe, hvor såvel sprog som institutioner er bredt repræsenteret.

Sprogforum vil være en ramme for pædagogisk og teoretisk debat om fremmed- og andetsprogsundervisning hvor:

  • undervisere udveksler erfaringer, ideer og eksperimenter på tværs af sprog, institutioner og traditioner;
  • forskere formidler undersøgelser og resultater for at bidrage til forøget viden og fornyelse;
  • undervisere peger på områder, hvor der er behov for forskning.

Sprogforum ser det som sit fornemste mål at synliggøre og videreudvikle vores fælles faglige identitet på tværs af sproglige og institutionelle grænser. Alle opfordres hermed til at bidrage hertil.

Redaktionsgruppen

Elsebeth Rise, Karen Risager, Karen Lund og Michael Svendsen Pedersen
(1994)

Annegret Friedrichsen

Forskningsbibliotekar

Andre ressourcer på Det Kgl. Bibliotek

Digitale anskuelsestavler

Kontakt

SPROGPÆDAGOGISK INFORMATIONSCENTER

Daglig leder, forskningsbibliotekar, ph.d.

Annegret Friedrichsen

AU Library, Emdrup
2400 København NV
Telefon: 91356427
E-mail: anfr@kb.dk