Aarhus Universitets segl

Hjemmeadgang

Hvad er hjemmeadgang?

Studerende og ansatte ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har mulighed for at få hjemmeadgang til de elektroniske ressourcer, som Det Kgl. Bibliotek /AU Library abonnerer på.

Hjemmeadgang betyder, at du kan få adgang til elektroniske tidsskrifter, e-bøger, databaser m.m. fra en hvilken som helst pc, du benytter, både hjemmefra og fx under ophold i udlandet.

Hvordan logger du på?

Når du er oprettet som bruger, kan du også få adgang til vores elektroniske ressourcer.

Studerende og ansatte ved Aarhus Universitet logger på fjernadgangen via tre forskellige login-systemer:

  • Via WAYF
  • Via Det Kgl. Bibliotek / AU Library
  • Via AUs VPN

Ansatte ved Aarhus Universitetshospital kan logge på fjernadgangen således:

  • Når du opretter dig som bruger, skal du være i Citrix
  • Du kan derefter logge ind på to måder:
    • Uden for Citrix: Gå ind på bibliotekets loginside og log ind med email og password
    • Inden for Citrix: Benyt en af disse apps 'AU Library-E-tidsskrifter mv' eller 'AU Library-PubMed' eller start på siden library.au.dk. Vælg WAYF > Region Midtjylland, når du bliver bedt om at logge ind.
  • Find mere information om:

Regler for hjemmeadgang

Hjemmeadgang er strengt personligt og må kun benyttes i personligt studie- og forskningsøjemed. Kommerciel udnyttelse af data, systematisk download af store datamængder (herunder hele bøger eller hele tidsskrifter), samt systematisk lagring af data er strengt forbudt.

Det er endvidere forbudt at videregive bruger-ID og password (pinkode) til andre og at benytte hjemmeadgangen i forbindelse med anden arbejdsplads. Hvis biblioteket eller dataleverandøren opdager misbrug, vil adgangen blive lukket for den pågældende. Al trafik vedrørende hjemmeadgang bliver logget både hos dataudbyderen og på biblioteket.

Problemer med adgangen?

  • Anvender du en arbejdscomputer, kan du komme ud for problemer med hjemmeadgang til AU Library's elektroniske ressourcer. Problemet skyldes ofte, at der fra din virksomheds/organisations side er installeret en firewall, der blokerer for download af artikler fra AU Library.

    I sådanne tilfælde opfordrer vi dig til, at du anvender din private computer til download af artikler eller taler med din virksomheds IT-afdeling om evt. åbning af de to porte, som virksomhedens netværk ikke umiddelbart tillader adgang til.