Aarhus Universitets segl

Interviews og samtaler

Interviews og samtaler om bøger

Velkommen! Nedenfor kan du fremadrettet finde samtaler om og præsentationer af forskning, projekter og aktuelle bøger om sprogpædagogik og sprogundervisning.

Du kan også se en lille serie videoer om forskernes brug af lærebogssamlingen.


Videofortælling - Karen Risager

Du kan nu se den anden video om forskeres brug af skolebogssamlingen på AU Library, Emdrup, såvel samlingen med nyere læremidler som den ældre skolebogssamling.

I denne videofilm fortæller professor (emer.) Karen Risager om sin brug af bibliotekets samlinger og giver eksempler på sin forskning i læremidler. I de senere år har hun både udgivet danske og engelske bøger om den kulturelle dimension i nyere læremidler og har også besøgt de ældre samlinger på biblioteket i Emdrup.

Samlingen i Emdrup er en historisk samling, som dækker folkeskolens fag igennem tiden, herunder sprogfagene, såvel dansk sprog, fremmedsprog, modersmåls- og andetsprogsundervisning. Samlingen anskueliggør, hvad danske elever er blevet undervist i siden omkring 1800 og kan fortælle os om skolen i Danmark igennem tiderne. Både de nyere og ældre samlinger bruges i dag af eksempelvis skolelærere, af DPU-studerende til opgaveskrivning samt af forskere til historisk læremiddelforskning. Se mere under Undervisningsmidler.

Videofortælling – Bergthóra Kristjansdóttir

Se den første video om forskeres brug af skolebogssamlingen på AU Library, Emdrup, såvel samlingen med nyere læremidler som den ældre samling.

I denne videofortælling giver Bergthóra Kristjansdóttirs et levende eksempel på sin forskning i læremidler med udgangspunkt i bøger fra vores historiske skolebogssamling.

Samlingen i Emdrup er en historisk samling, som dækker folkeskolens fag igennem tiden, herunder sprogfagene, såvel dansk sprog, fremmedsprog, modersmåls- og andetsprogsundervisning. Samlingen anskueliggør, hvad danske elever er blevet undervist i siden omkring 1800 og kan fortælle os om skolen i Danmark igennem tiderne. Både de nyere og ældre samlinger bruges i dag af eksempelvis skolelærere, af DPU-studerende til opgaveskrivning samt af forskere til historisk læremiddelforskning. Se mere under Undervisningsmidler.

Udvalgte eksempler på sprogpublikationer baseret på forskning i læremiddelsamlingen

Udvalgte eksempler på publikationer baseret på forskning i læremidler fra Det Kongelige Bibliotek, læremiddelsamlingen i Emdrup, både den nyere og den historiske skolebogssamling.

Appel, C. Danske skolebøger fra 1500-, 1600- og 1700-tallet: Problemer og perspektiver fra krydsfeltet mellem bog- og skolehistorisk forskning. Lychnos (2010), 111-136.

Appel, C. & Coninck-Smith, N. (2013-2015). Dansk skolehistorie (Bd. I-V). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag.

Baden Staffensen, K. Rochows mange børnevenner – en undersøgelse af Rochow-versioners tilblivelse, udformning og udbredelse. Uddannelseshistorie, 52(2018), 99-118.

Bremholm, J., Bundsgaard, B., Fougt, S. S., Skyggebjerg, A.K. (red.) (2017). Læremidlernes danskfag. (Didaktiske Studier 1). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 286 s.

Bremholm, J. De anvendte læremidlers danskfag belyst kvantitativt (28-54). I Bremholm, J. m.fl. (red.) (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (Kapitel 2).

Christensen, N., & Skyggebjerg, A. K. (2009). Verden i tekst og billeder: Anskuelsestavlen i børnelitteraturhistorisk perspektiv. (48-67). I Ratcliffe, M.N. m.fl. (red.) (2009): Autopsi. Mere end 500 anskuelsestavler. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Friedrichsen, A. På rejse i nordisk nabolitteratur – børnelitterære figurer i tidlig nabosprogsundervisning. Sprogforum. Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik, 13/ 40 (2007), 52-58.

Friedrichsen, A. & Risager, K.: Dannelse i en anden tid – om to historiske lærebøger i sprog. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, årg. 25/ 69 (2019), 22-30.

Kristjánsdóttir, B. (2017). Viden om verden i Fandango 7 (172-198). I Bremholm, J. m.fl. (red.) (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (Kapitel 8).

Risager, K. (1991). Cultural studies and foreign language teaching after World War II: the international debate as received in the Scandinavian countries. (pp. 33-46); Cultural references in European textbooks: an evaluation of recent tendencies (181-192). Begge kapitler i: D. Buttjes & M. Byram (eds). Mediating Languages and Cultures (181-192). Clevedon: Multilingual Matters.

Risager, K. (2018). Representations of the World in Language textbooks. Bristol; Pennsylvania: Multilingual Matters.

Risager, K. & Svarstad, L.K. (2020): Verdensborgeren og den interkulturelle læring. Inspiration og nytænkning til sprogfagene og andre fag. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Rørbech, H. (2017). Litteraturmøder i nyere læremidler (199-224). I Bremholm, J. m.fl. (red.) (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (Kapitel 9).

Skyggebjerg, A. K. (2017). Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor (103-129). I Bremholm, J. m.fl. (red.) (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (Kapitel 5).

Skyggebjerg, A. K. Er fagbøger en del af børnelitteraturen? Nordic journal of childLit aesthetics. Vol.2/1 (2016), 5836.

Skyggebjerg, A. K. (2016). Brutalitet og sødme. Isbjørneliv i danske børnebøger. I Ommundsen, Å.M., Modernitet, barndom, historie: festskrift til Harald Bache-Wiig. Oslo: Novus Forlag. 89-103.

Skyggebjerg, A. K. Til gavn og fornøjelse for de små: Didaktik og æstetik i ABC-billedbøger på vers. Uddannelseshistorie, 52(2018), 59-79.

Bogsamtale – Michael Byram & Karen Risager

Se denne video om Michael Byrams nye bog: Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence: Revisited (Multilingual Matters 2021).
Bogen er en revideret og opdateret udgave af Michael Byrams bog fra 1997.
I videoen fører Michael Byram en samtale med Karen Risager, som har skrevet forordet til bogen.

This short video tells about Michael Byram's new book: Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence: Revisited (Multilingual Matters 2021).The revised edition of Byram's classic 1997 book updates the text in the light of both recent research and critiques and commentaries on the 1st edition. He has a conversation with Karen Risager who wrote the Foreword for the book.

Visninger
Bogsamtale – Michael Byram & Karen Risager

Se bogen på AU Library/ Det Kgl. Bibliotek. 

Søg og find flere bøger af Michael Byram eller Karen Risager.

Interview med Karen Lund

Dansk som andetsprog: en spændende professionel legeplads
 – et portrætinterview med Karen Lund

(Udgivet juni 2021)

 

Ved lektor Bente Meyer (Aalborg Universitet, København) og forskningsbibliotekar Annegret Friedrichsen (AU Library, Emdrup/ Det Kgl. Bibliotek)

Efter over 20 år som henholdsvis lektor og professor MSO i Dansk som andetsprog på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet), tidligere adjunkt og lektorvikar på Københavns Universitet og mange år som medredaktør af tidsskriftet Sprogforum har Karen Lund i 2020 trukket sig tilbage som lektor emerita.


I den anledning mødtes Bente Meyer og Annegret Friedrichsen en sen eftersårsdag i 2020 med Karen Lund. Af dette efterårsmøde udsprang et kort interview, ”Sprogforum i 26 år – et interview med Karen Lund”, som udkommer i nummer 72 af Sprogforum om Digitale ressourcer som tak for Karen Lunds indsats som tidsskriftets ansvarshavende redaktør igennem 16 år.

Som mangeårig formand for Sprogpædagogisk Informationscenters repræsentantskab og som forsker på DPU har Karen Lund været en engageret samarbejdspartner for biblioteket i Emdrup. Vi bringer derfor desuden et uafhængigt interviewportræt her på Sprogpædagogisk Informationscenters hjemmeside. Samtalen giver et levende indblik i Karen Lunds eget tilbageblik og perspektiv på sit forskningsfelt og forskerliv.


Dette interview kan kun læses her på centret – med tak for det gode samarbejde!

Spørgsmål og svar

Karen, du var jo en af grundlæggerne af faget Dansk som andetsprog. Hvordan ville du selv beskrive udviklingen inden for faget og din betydning eller din egen rolle inden for det?

KL: Gennem det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet for at udvikle og professionalisere området dansk som andetsprog for voksne flygtninge og indvandrere – først i mange år som underviser i dansk som andetsprog og siden som skribent, foredragsholder, efteruddanner, underviser og forsker inden for området.

Det har været et langt – og meget spændende – træk fra jeg som ganske ung lærerstuderende i 1971 begyndte at undervise på Dansk Flygtningehjælps sprogskole i Kolding og skulle til at lære at se på mit eget modersmål som fremmedsprog. Dansk som andetsprog var på det tidspunkt et nyt undervisningsområde, der stort set startede fra nul. Der var eksempelvis nærmest ingen undervisningsmaterialer. Det var i øvrigt sproglaboratoriernes storhedstid, hvor vores kursister i bedste behavioristiske stil ”mile-mele-mæle-malede” og lavede strukturbaserede build-up-øvelser.

Men én af udfordringerne var, at vi som andetsprogslærere fra en start ikke havde noget sprog til fælles med vores kursister ud over dansk. På mine hold op gennem 1970’erne var der flygtninge fra bl.a. Polen, Eritrea, Portugal, Sydafrika, Vietnam og Chile, og den sproglige mangfoldighed og et manglende fælles sprog betød, at dansk var den eneste vej frem. Det blev på den måde tidligt et iboende professionsanliggende for vores område, at vi bevægede os i et metodisk felt omkring træk fra naturmetoden, den audiovisuelle metode og den kommunikative metode. Og det var heldigvis heller ikke en farbar vej at bygge en undervisning primært på grammatiske principper – hverken for matematikprofessoren eller for kursister med kort eller ingen skolebaggrund.

Mens jeg uddannede mig til forskelligt, underviste jeg i ti år sideløbende på Dansk Flygtningehjælps Sprogskoler dels i Kolding og dels i Aarhus og senere på Studieskolen i København. Alle os lærere i dansk som andetsprog i 1970’erne var voldsomt engagerede: Vi eksperimenterede, vi selvudviklede og vi lavede materialer, for der var ingen bøger, der rigtig kunne bruges.

Min tid på flygtningehjælpens sprogskoler ville jeg aldrig undvære! Der havde vi en sociokulturel og humanistisk indfaldsvinkel som en integreret del af vores sprogundervisning. Vi havde meget fine relationer til vores kursister og sideløbende tætte samspil med flygtningehjælpen, som havde ansatte til såvel flygtninge-, bolig-, social- og lægerådgivning. Det var en berigende tid.

Du studerede på Københavns Universitet, og omkring midten af 1980’erne begyndte dit liv som ansat på universitetet?

KL: Ja, efter tiden på sprogskolerne i Jylland kaldte kærligheden mig til København. Her fortsatte jeg med at undervise på Studieskolen, indtil jeg blev færdig som kandidat i fransk og dansk fra Aarhus og Københavns Universitet. Blandingen af at undervise og uddanne mig, synes jeg, har været en fabelagtig god kombination både for min personlige og min professionelle udvikling. Det fantastiske ved Studieskolen i begyndelsen af 1980’erne var, at de allerede på det tidspunkt havde meget professionelle undervisere som udviklede gennemarbejdede undervisningssystemer med adækvat sprogbrug – dels baseret på en Krashen’sk natural approach-tilgang og senere også med mere sociokulturelle kognitive tilgange. Det var også en skole, hvor de pædagogiske diskussioner var en central del både på lærermøder og pausesnak.

I begyndelsen af 1980’erne kom der endelig en postgradual overbygningsuddannelse på Københavns Universitet inden for dansk som andetsprog – den første egentlige uddannelse i Danmark. Entusiastiske indvandrerlærere okkuperede uddannelsen – sultne efter at få teori på den praksis, vi havde bedrevet i 10-15 år.

Fra den gruppe er vi mange, der efterfølgende fik stillinger i ministerier, på sprogcentre og i forskningsfelterne. Og det betød, at vi fik en fælles professionel ’legeplads’ til fortsat at arbejde videre med at få opbygget feltet og få professionaliseret området dansk som andetsprog. Det har været en kæmpe spændende udvikling for os – og for området. Vi bevægede os fra anarki til en opbygning af en egentlig professionalisering af dansk som andetsprog for voksne flygtninge og indvandrere.

Omkring 1984 blev jeg involveret i udviklingen af den første længerevarende kompetencegivende efteruddannelse til nye undervisere i dansk som andetsprog: Alle nye lærere med dansk eller sprog som fag, der ønskede at undervise i dansk som andetsprog for voksne flygtninge og indvandrere, skulle følge et 150-timers kursus, der havde fokus på dansk som fremmed-/andetsprog, andetsprogspædagogik og kulturforståelse. Det vil sige, feltets professionsanliggende allerede fra 1986 blev defineret som et sprog- og kulturfag. 

Efterfølgende afholdt jeg ekstremt mange kurser for Københavns Kommune og VPC sammen med Lars Skov, hvor vi uddannede rigtig mange indvandrerlærere. Det fungerede godt, og lærerne blev bestemt også dygtigere, men vi savnede jo et egentligt eksamensbåret kompetenceløft.

Fra midt i 1980’erne begyndte jeg også at undervise på Københavns Universitet, både på faget Dansk som fremmed- og andetsprog og på de sproglige områder på danskfaget. Det var super, super spændende og meget arbejdskrævende.

I mellemtiden fik du også et ph.d.-stipendium. Ph.d.-afhandlingen hed: Lærer alle dansk på samme måde – en længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Kan man sige, at fra den tid af blev sprogtilegnelsen et af dine centrale felter?

KL: Ja!  – og det er life-long! Jeg har altid været meget optaget af sprogtilegnelsesdimensionen og af teoriudvikling. Men hvis ikke jeg havde haft mit solide praksisgrundlag at bygge på, er jeg bange for, der ville have været en ubærlig kløft mellem praksis og teori. Teorierne skal jo helst ikke svæve uforankrede i et højere luftlag.

Det har desuden været meget vigtigt, også for min professionelle udvikling, at jeg kontinuerligt har haft fokus på den didaktiske pædagogiske udvikling inden for dansk som andetsprog.  

Ph.d.-arbejdet på KU foregik nogenlunde samtidig med, at der blev opslået det første sprogadjunktur i 15 år. Jeg søgte og fik adjunkturet, og det var lidt på godt og ondt, for så skulle jeg både varetage adjunkturet og sideløbende skrive min ph.d.-afhandling færdig. Og samtidig havde jeg et lille barn.

 

… og med den baggrund kom du i 1998 til Danmarks Lærerhøjskole som kort tid efter i 1999 blev til DPU. Her blev du ansat som første lektor i Dansk som andetsprog på Afdeling for Humanistiske Fag?

 

Ja, efter at jeg var færdig med min ph.d.-afhandling, og selvom jeg var rigtig glad for at være på KU, var det spændende at komme ud på DPU. Her fik jeg mere eksplicit teoretisk fokus på den sociokulturelle og den interkulturelle dimension. Christian Horst havde det som sin styrke, og vi har haft et fantastisk samarbejde. Også mit samarbejde med Anne Holmen har været til stor glæde og inspiration for mig både på KU og DPU. Jeg har også haft et berigende samarbejde med mine tidligere medstuderende på KU i Undervisnings- og Integrationsministeriet igennem årene. Vi var flere, der fortsat trak på samme læst i vores bestræbelser på at professionalisere DSA-området. Vi udviklede bl.a. læseplaner, skrev en lang række tiltrængte ministerielle temabaserede antologier til området og var aktive medlemmer af ALTE (Association of Language Testing in Europe).

Hvad var i dit eget tilbageblik nogle af de vigtigste områder for din indsats på DPU?

KL: Et vigtigt kompetenceløft fik feltet i 1998 med Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog. Det var en afgørende trædesten i professionaliseringen af vores område.

I samme anledning kom vi også på finansloven: I forbindelse med de nye eksamensbårne uddannelseskrav til nye underviserne blev der nemlig med en bevilling på finansloven skabt økonomisk grundlag for at etablere omfangsrig efteruddannelse af dansk som andetsprogs-underviserne i hele landet.

For DPU betød det, at vi i de kommende mange år har uddannet rigtig mange studerende, dels på den kompetencegivende uddannelse og dels på de landsdækkende efteruddannelseskurser, som foregik i hele landet.

Den kompetencegivende uddannelse, Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog er en eksamensbåren uddannelse, som ligger på overbygningsniveau, og krav til optagelse er en læreruddannelse eller minimum en bachelor med dansk eller et fremmedsprog som fag. Det betød bl.a., at vores studerende allerede på forhånd havde relevante kompetencer med sig, som de har kunnet bygge videre på. På DPU, både i København og i Aarhus, har vi virkelig haft rigtig mange studerende. Vi måtte derfor ansætte mange eksterne lektorer for overhovedet at kunne løfte de mange parallelle uddannelsesforløb.

Det interessante ved uddannelsen er, at den indeholder fag, der spænder over såvel en sociokulturel, en sprogpædagogisk og en sprog- og læringsteoretisk dimension – og endelig en afgørende vigtig fagdimension, som har fokus på analyser af kursisternes sprogbrug og sproglige udvikling. Det har altid været centralt i det her felt, at underviserne kan differentiere deres undervisning både i bredden mellem kursister med ingen, kort eller lang uddannelsesbaggrund, og i højden mellem begyndere og viderekomne.

Den næste store succes var, at det lykkedes os at få akkrediteret en masteruddannelse i dansk som andetsprog på ryggen af Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog. I forskningsministeriet var det ikke alle, der syntes, det nødvendigvis var så interessant. Nogle af bumpene på vores vej har jo været, at dansk som andetsprogs-området ikke nødvendigvis har været et prestigeområde – i hvert fald i nogens øjne. Det har til tider været svært at komme igennem med, for … – skulle det nu være nødvendigt? Uddannelsesforbundet har i øvrigt også været en vældig god aktiv medspiller fagbevægelsesmæssigt. Der er bl.a. blevet skabt gode overenskomster for undervisere i dansk som andetsprog på sprogcentrene.

Du har også været meget engageret i biblioteket her i Emdrup?

KL: Ja, både som forsker og i forbindelse med redaktionen Sprogforum, som fra 1994 til og med 2005 blev udgivet på Danmarks Pædagogiske Bibliotek/det nuværende AU Library her i Emdrup, har den redaktionelle storgruppe og den daglige redaktion virkelig fået en fantastisk service. Ikke alene har vi haft et engagerende og sjovt samarbejde med de daglige ledere af centret og daværende ansvarshavende redaktører, forskningsbibliotekar Elsebeth Rise og dig, Annegret. Også som forskere og undervisere på DPU har vi altid fået rigtig meget hjælp og service fra alle jer ansatte på biblioteket. Som medlem af og henholdsvis næstformand og formand for repræsentantskabet for INFODOK, som i dag jo hedder Sprogpædagogisk Informationscenter, har jeg også deltaget i inspirerende møder og udvekslinger mellem medlemmerne, der repræsenterede de forskellige sproguddannelsesinstitutioner i Danmark.

Denne udveksling med de andre sprogfag fra folkeskolen, gymnasiet, professionsuddannelserne og universiteterne – både i Sprogforums storgruppe og i repræsentantskabet – har for mig været rigtig gode dimensioner at være en del af.

 

Mange tak for samtalen, Karen. Det har været en fornøjelse at lytte til din beretning om dit professionelle liv.

 

KL: Selv tak!

Udvalgte publikationer

Se interviewet om Karen Lund og Sprogforum, ”Sprogforum i 26 år - et interview med Karen Lund” (ved Annegret Friedrichsen og Bente Meyer) i Sprogforum, temanummer 72, Digitale ressourcer på Roskilde Universitetsforlag.

Se Karen Lunds profil, publikationer, foredrag m.m. på AU.typo3/ 

  • Se udvalgte publikationer af Karen Lund på AU Library, Det Kongelige Bibliotek:


Om interviewerne:

Annegret Friedrichsen

Forskningsbibliotekar

Andre ressourcer på Det Kgl. Bibliotek

Digitale anskuelsestavler

Kontakt

SPROGPÆDAGOGISK INFORMATIONSCENTER

Daglig leder, forskningsbibliotekar, ph.d.

Annegret Friedrichsen

AU Library, Emdrup
2400 København NV
Telefon: 91356427
E-mail: anfr@kb.dk