På AU Library kan du låne alverdens bøger. Har du brug for en bog, som vi ikke har, skaffer vi den til dig. Ud over de trykte bøger, køber vi også en del e-bøger, som du som studerende eller ansat ved Aarhus Universitet har adgang til uanset hvor, du befinder dig.
Søger du efter bøger, er det nemmest at bruge det store søgefelt på library.au.dk. Vær opmærksom på, at du eksempelvis har mulighed for at afgrænse din søgning til kun at søge efter henholdsvis trykte bøger eller e-bøger. Alternativt kan du også anvende søgefeltet på indeværende side.
For at kunne låne trykte bøger, skal du oprettes som bruger på AU Library. De bøger, du låner via AU Library, kan du aflevere på alle AU Library’s biblioteker.
Har du forslag til materialer, som du mener AU Library burde have tilgængelige for brugerne, hører vi rigtig gerne fra dig.
Har du brug for materialer, som ikke er tilgængelige på AU Library, men er på et andet bibliotek, er det muligt at få AU Library til at skaffe materialet til dig. Læs mere om, hvordan du gør dette.
Vi har samlet nogle af de større databaser, som primært rummer e-bøger fordelt på fagområder.
Er du studerende eller ansat ved Aarhus Universitet, stiller AU Library en stor mængde e-bøger af høj faglig kvalitet til rådighed for dig.
Der er som udgangspunkt hjemmeadgang til e-bøgerne, og du kan derfor frit tilgå dem, uanset om du sidder på Campus eller hjemme i sofaen.
Udover at søge efter e-bøger, kan du browse vores databaser via databaselisten. Her kan du finde yderligere information om funktionalitet og indhold.
Da databaserne alle er vidt forskellige i funktionalitet og indhold, anbefaler vi, at du læser vejledningerne på den enkelte udbyders side for at opnå den optimale brugeroplevelse eller for at løse eventuelle problemer.
Har du brug for yderligere hjælp - skal du bare spørge.
Selvom vi har mange e-bøger, har vi desværre ikke alt. Du er dog altid velkommen til at sende en forespørgsel på en titel på e-books@statsbiblioteket.dk, og så vil vi finde ud af, om vi kan anskaffe den.