Når du printer på begge sider, er prisen dobbelt.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek i AU Library / Det Kgl. Bibliotek.
For at kunne anvende bibliotekets printfaciliteter, skal du logge ind med dit bruger-ID og din 4-cifrede pinkode. Det er det samme login, du bruger, når du skal låne bøger med hjem på bibliotekets selvbetjeningsautomater.
Har du glemt din pinkode, kan du logge ind på din profil i bibliotekssystemet og se eller ændre din pinkode.
Du skal også sætte penge ind på din printkonto for at kunne printe og/eller kopiere materialer.
Er du ikke biblioteksbruger på Det Kgl. Bibliotek, skal du oprette dig som bruger.
For at bruge printfaciliteterne skal der være penge på din printkonto.
Du skal som minimum indsætte mindst 10 kr. ad gangen.
Hvis du har en saldo på mindst 50 kr. på din printkonto, kan du få refunderet pengene ved at skrive en mail til oekonomi@kb.dk. Du skal oplyse navn, adresse og fødselsdato.
Brugere uden en dansk profil og printkonto kan afhente beløbet efter nærmere aftale. Dette skal ske inden afrejse fra Danmark, da vi ikke kan overføre den type beløb til udlandet.
Printkonti uden aktivitet lukkes efter 1 år. Beløb på 100 kr. og derover udbetales automatisk, hvis låner har et CPR-nummer og en Nemkonto er tilknyttet.
Hvis du på grund af tekniske problemer ikke får den udskrift/de kopier, du har betalt for, har du mulighed for få erstattet udskriften/kopien ved at henvende dig til en medarbejder på biblioteket.
Medarbejderne afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er grundlag for at frigive betalingen for den konkrete udskrift/kopi, så du kan få en ny kopi.
Hvis du har bestilt en artikel til selvprint via bibliotekssystemet, skal den printes via vores printfaciliteter, pga. vores licensaftaler.
Artikler opbevares online i 15 dage, hvorefter de slettes.
Du kan benytte vores Xerox-maskiner eller vores særlige bogskannere. Du kan sende det, du har skannet til dig selv, eller gemme det direkte på en USB-stick.
Printerne fungerer også som kopimaskiner - log ind med dit bruger-ID og din pinkode. Prisen er den samme som ved print.