Har du brug for at låne en diktafon, stiller nogle af AU Library's biblioteker diktafoner til rådighed. Lånetiden på en diktafon er en måned. Tjek, hvordan du evt. bestiller, afhenter og låner diktafoner på dit lokale bibliotek.
Bruger du diktafonen til at optage interviews til din opgave eller dit speciale bør du sørge for:
Opbevar data sikkert, så andre ikke får adgang til det
Du kan læse mere om GDPR og finde en samtykkeerklæring til studerende på AU her: https://studerende.au.dk/it-support/informationssikkerhed/databeskyttelse-gdpr/opgaver
AU Library holder løbende kurser om ”God datapraksis” som er gratis for alle studerende ved AU.
Du kan få generel vejledning omkring god datapraksis på AU Library
Kontakt: Ida Lunde Jørgensen idlj@kb.dk (Emdrup) eller Johanne Rübner Hansen johr@kb.dk (Nobelparken)
AI-tjenester bør som udgangspunkt ikke bruges til transskribering, da du dermed deler andres persondata. Du kan dog undtagelsesvist transskribere dine interviews med det AI-baserede værktøj Transcriber, hvis du tilgår programmet via DeiC Interactive HPC (UCloud), da DeiC Interactive HPC har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau til persondata og er godkendt af AU.
Husk at dine informanter skal samtykke til behandlingen. Skriv det ind i samtykkeerklæringen inden interviewet påbegyndes.
Du kan læse mere på siden om god datapraksis for studerende.