Er du studerende ved AU? Hvis ja, hjælp os venligst ved at besvare vores brugerundersøgelse og få en chance for at vinde Dr. Dre urBeats 2.0 høretelefoner.
AU Library er løbende opmærksom på brugernes oplevelse af biblioteket, og vi prøver hele tiden at udvikle og forbedre vores services. Et af de værktøjer, vi bruger til at måle brugernes tilfredshed med, er spørgeskemaundersøgelsen LibQUAL.
LibQUAL begyndte i 2000 som et produkt til at måle servicekvaliteten på biblioteker. Det er udviklet af Association of Research Libraries (ARL), og er en webbaseret undersøgelse til at hjælpe biblioteker med af forbedre og udvikle deres services. Undersøgelsen er designet, så den er nem at gennemføre - med fokus på resultatet.
Den webbasserede form gør det muligt at gennemføre undersøgelsen uden at skulle belaste andre enheder i organisationen. Selvom formen er generel og bruges både i Europa og USA, er det netop det, der er afgørende for, at så mange biblioteker i USA og Europa har gennemført undersøgelsen. Det giver os en unik mulighed for at:
Dele af AU Library har tidligere gennemført LibQUAL, og den lokale benchmarking kan derfor bruges til at måle, om de løbende forbedringer, biblioteket laver, påvirker brugernes oplevelse af biblioteket.
Et vigtigt aspekt ved LibQUAL er kommentarfeltet. Over 25% af respondenterne giver feed-back i kommentarfeltet sidst i spørgeskemaet, hvor erfaringer viser, at alle mulige forskellige forhold bliver kommenteret – positivt som negativt. Disse kommentarer supplerer derfor undersøgelsens generelle karakter på bedste vis.
Har du kommentarer til undersøgelsen eller til AU Library, vil vi sætte stor pris på at høre din mening. Send os gerne en mail på AULibrary.survey@au.dk