Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kursusoversigt

Kursusoversigt for forår 2020

Fælles for alle kurser

Deltagerantal: Se det enkelte kursus.
*Biblioteket forbeholder sig ret til at aflyse kurser med mindre end 3 tilmeldte.
Kurser på biblioteket, AU Library  Emdrup findes her: 

library.au.dk/arrangementer/

 
Tilmelding:  Klik på blå knap ’Tilmelding/ Sign up’ under hvert kursus
Tilmeldingsfrist: se det enkelte kursus
Afmelding: Via link i bekræftelsesmail eller evt. ved henvendelse til biblioteket: kb@kb.dk
Venteliste: Man kommer på venteliste, hvis holdet er fuldt booket.

 

Workshop - seminar i litteratursøgning for specialestuderende

Skal du til at skrive speciale?

Har du brug for inspiration til litteratursøgning i forbindelse med dit speciale?

Dette seminar giver dig:

Introduktion til søgning i vores nye bibliotekssystem og lidt generelt om søgestrategi og -metoder. Overblik over gode databaser og opslagsværker, og redskaber til at finde dem. Kickstart din litteratursøgning, med afprøvning af det du har lært (workshop). 


Introduktion til Endnote 20

Få styr på dine referencer og spar tid, når du skriver opgaver eller speciale.

 

Kom godt i gang med programmet EndNote, der kan bruges til at holde styr på dine kilder og lave litteraturlisten for dig, når du skriver opgaver, speciale, artikler og lignende.

Om EndNote:

EndNote er et referenceværktøj, som AU tilbyder studerende og ansatte ved Aarhus Universitet.

I EndNote bygger du en database op med litteratur fra f.eks. pensumlister, internettet, databaser m.m. Disse kilder kan du, vha. et add-in i Word, henvise til på en ensartet måde i dine skriftlige artikler, opgaver og lignende. Det betyder, at du slipper for manuelt at skulle skrive dine henvisninger i din tekst og oprette en litteraturliste. Alt dette kan du få EndNote til at gøre for dig, på en ensartet måde, ud fra de krav, der bliver stillet til netop din opgave.

 

På dette kursus lærer du bl.a.:

  • At downloade dine referencer fra AU Library, internationale databaser og andre biblioteker.
  • At redigere og organisere dine referencer i Endnote.
  • At bruge Endnote sammen med Word og få din litteraturliste lavet automatisk.
  • Lidt om forskellige referencestile, som APA, Chicago, Harvard m.m.

Kompatibilitet:

  • EndNote er kompatibelt med Microsoft Word (2013, 2016, 2019, Office 365) på både Windows 10 og MAC (OSMac 10.14 og 10.15).
  • Bruger du Microsoft Office 365, skal Word være installeret lokalt på din computer for at EndNote virker i Word.
  • EndNote virker ikke direkte sammen med Word Online eller Google Docs, men kan godt bruges alligevel til at få korrekte referencer med.

Målgruppe:

Kurset retter sig primært mod studerende og ansatte DPU, København.

VIGTIGT: EndNote 20 skal være installeret inden kurset starter.

Studerende ved Aarhus Universitet kan, når de er fysisk til stede på campus, hente programmet her:

http://studerende.au.dk/it-support/software/endnote/

Hvis et helt hold af studerende ønsker et EndNote kursus, så kontakt: Jens Andersen.

Ansatte på AU kan downloade EndNote X9 på dette link:

http://medarbejdere.au.dk/administration/it/software/endnote/


Introduktion til NVivo på Windows eller Mac

Kom i gang med NVivo

Biblioteket tilbyder et hands-on kursus for studerende i Emdrup.

På dette kursus du vil lære om de mest almindelige funktioner i NVivo, så du kan komme i gang med at bruge NVivo til dine analyser.

  • Oprettelse af projekt
  • Import af forskellige data
  • Organisering og klassificering af dine data
  • Oprettelse af kode og kodning af data
  • Simple analyser af data

NVivo kan hjælpe dig med at trække forbindelser og se sammenhænge i dine data, lige meget om du arbejder med tekst, lyd, eller billeder.

Hvis du vil vide mere om NVivo, så klik her: https://www.youtube.com/watch?v=FiIqz-E7DX8

Før kurset skal du have installeret NVivo på din computer.

Kurset undervises på enten Windows eller Mac, da der er væsentlig forskel på Windows og Mac versionen af NVivo.

Derfor udbydes kurserne i NVivo for Mac eller Windows brugere hver for sig.

Kurset er et online kursus - og linket til Zoom kommer samme dag, som kurset finder sted.