Aarhus Universitets segl

RefWorks: introduktion til et referenceværktøj

Brug RefWorks til at holde styr på dine kilder og lave litteraturlisten for dig, når du skriver opgaver, speciale, artikler og lignende.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 8. september 2016,  kl. 12:00 - 13:00

Sted

AU, Bygning 1325, lokale 428

Arrangør

AU Library

RefWorks er et referenceværktøj, AU tilbyder studerende og ansatte ved Aarhus Universitet. RefWorks kan hjælpe dig med at organisere samt henvise ensartet til de kilder, du anvender i dine tekster.    

I RefWorks bygger du en database op med litteratur fra f.eks. pensumlister, internettet, databaser m.m. Disse kilder kan du, vha. et add-in i Word (Write-N-Cite), henvise til på en ensartet måde i dine skriftlige artikler, opgaver og lignende. Det betyder, at du slipper for manuelt at skulle skrive dine henvisninger i din tekst og oprette en litteraturliste. Alt dette kan du få RefWorks til at gøre for dig – på en ensartet måde, ud fra de krav, der bliver stillet til netop din tekst.   

Introduktionen vil komme omkring mange af de funktioner, der står beskrevet i ”RefWorks – de primære funktioner”. 

Kompatibilitet: 
RefWorks er kompatibelt med Microsoft Word på både PC og MAC. I øjeblikket er Write-N-Cite desværre ikke kompatibelt med Mac og Word 2016. Hvis du er Mac-bruger og har mulighed for at aktivere Word 2011, vil Write-N-Cite fungere. 

Målgruppe:  
Studerende og ansatte ved Aarhus Universitet 

Medbring gerne din computer, da der vil være mulighed for at arbejde med RefWorks efter introduktionen.