Aarhus Universitets segl

Indlæg

WORK IN PROGRESS - på vej fra workshop 2 i Lund mod workshop 3 i Bergen

Projektet tog et stort skridt videre i løbet af workshop 2 i Lund. De mange fine input, ikke mindst den grundlæggende introduktion til Arena Blended Connected (ABC) curriculum design metoden ved Avdelningen för högskolepedagogisk utveckling vid Lunds universitet, skabte god energi. Dette skulle danne et godt afsæt for arbejdet i og på tværs af de nordiske projektgrupper i tiden frem mod Workshop 3 (WS 3) i Bergen, d. 10.-11. maj. Også Nordplus sparringsgruppen har i indeværende periode holdt møder – og styregruppen trådte sammen, d. 23. marts.

Vi aftalte det følgende frem mod WS 3:

 

•       Arbejde videre med udvikling af respektive læringsobjekter, herunder tage kontakt til studerende

•       Videreudvikle lærer/student/bibliotekar relationen

•       Fortsætte kontakten i de tværgående nordiske grupper

 

Hver deltager giver på WS 3 en kort præsentation af

•       Indhold af e-læringsobjekt

•       Værktøj til skabelse af e-læringsobjekt

•       Kontakt til studerende – hvordan (refleksion)

 

Dette design præsenteres med afsæt i ABC metoden, fremlagt og afprøvet i Lund.