Aarhus Universitets segl

Indlæg

Statusrapport AU Library, Nordplus, marts 2017

ARTS

Christian O. Hansen, Arts/Emdrup 

Uddannelses-podcasten

E-læringsobjekt: Jeg er i gang med at udvikle en uddannelses-podcast. Den skal overordnet fungere som forskerservice på DPU, Aarhus Universitet. Tanken er at bygge en platform, hvor forskerne kan formidle deres forskning både autokommunikativt internt i organisationen (studerende, forskere etc.), men ligeledes, hvis kvaliteten er til det, har podcasten potentiale til at række ud til den bredere offentlighed. Konceptet forsøger at gøre forskningen lettere tilgængelig og skabe et lettilgængeligt formidlingsrum for forskerne. Legitimiteten for at bære et sådan projekt i AU Library-regi (Arts), ligger dels i forskningsbibliotekers habituelle tradition for at tilgængeliggøre viden, men i ligeså høj grad at facilitere en formidlingsplatform for forskerne.

Aktører: Til første podcast, har en professor (mso) sagt ja til at deltage. Yderligere har en adjunkt meldt sig på banen med et ønske om at formidle sin forskning. 

Design: Interviewsituation: vært (jeg selv) og en udvalgt forsker som formidler. Det bliver en podcast på 30 min, bygget op omkring et semistruktureret interview. Et semistrukturret interview, der er skabt ud fra forskeren og andres udgivelser på forskningsområdet.

Materialer: Vi har lokaliseret et lokale og er i gang med at skabe bedre lydforhold. Vi har anskaffet mikrofon og redigeringsprogram. 

Co-creation: Tanken er at inddrage 2-3 studerende i den redaktionelle proces og udformningen af det semistrukturerede interview. De studerende får således bragt deres faglighed i spil og ydermere skabt et produkt, der kan tages med ud i arbejdslivet. På denne måde bliver projektet således helhedsorienteret i forhold til hele instituttet. Status er, at jeg har vendt projektet med et par studerende, som virker interesseret og yderligere været i kontakt med en adjunkt, til at anbefale studerende, som kunne have ønske om at indgå i et sådan projekt.

Processen: Jeg har første planlægningsmøde med professoren i uge 11.

SOCIAL SCIENCES

Solveig Johnsen,

JURA 

Der er etableret et samarbejde med en underviser på faget EU-udbuds- og Konkurrenceret. Faget ligger på kandidatuddannelsens (cand.jur) 2. semester. Underviseren efterspørger bedre navigationskompetencer i specifikke EU-retlige databaser og dette med relation til undervisningsplanens tematikker. Der er udarbejdet 4 læringsobjekter på platformen LearningLib https://learninglib.dk/:

 

  1. EU-konkurrenceret og Udbudsret (Artikel 101, Horisontale og Vertikale aftaler)
  2. EU-Konkurrenceret og Udbudsret (Artikel 102, Misbrug af dominerende stilling)
  3. EU-Konkurrenceret og Udbudsret (Fusionskontrol og joint ventures)
  4. EU-konkurrenceret og Udbudsret: Kildetyper

Der skal udarbejdes yderligere 2-3 læringsobjekter i løbet af marts måned.

Læringsprodukterne er afprøvet af en studentermedhjælper på biblioteket. Hun har selv fulgt faget. Hendes feed-back og forslag har kvalificeret læringsprodukterne. Det planlægges at evaluere produkterne sidst på semesteret. Dels ved spørgeskema og interviews.