1. At skabe en podcast mellem forskere, studerende og forskningsbibliotek

Christian H.O. Hansen, AU Library Arts, Emdrup og (bidrag 1.1) Christopher Odgaard, kandidatstuderende ved AU masteruddannelsen pædagogisk sociologi (fagligt domæne ARTS)

Bidraget fra AU Library (ARTS, Campus Emdrup) søger at skabe et e-læringsobjekt, der samler sig om den pædagogiske forskning fra Danmarks institut for pædagogik og uddannelse (DPU). Tesen var/er, at det er forskningen biblioteket, de studerende og forskerne har som fælles referenceramme, og altså der, hvor fælles ønsker og interesser mødes. Derigennem opstod ideen om at skabe en digitalplatform til formidling af forskningslitteratur igennem en samskabelsesproces mellem instituttets forskellige aktører(bibliotek, forskere og studerende).  Resultatet af ideen blev podcasten: Uddannelsesarkivet. Projektet hviler således på at få instituttets forskning ud i verden og sætte fokus på bibliotekets samlinger, med inddragelse af de studerendes kompetencer og ideer. Hvor ejerskabet fordeler sig jævnt mellem deltagerne i projektet. 

Projektets fire kerneværdier er: At projektet er bæredygtigt (det skal kunne gentages). Det skal fungere eksplorativt via ideudvikling og fordre et trygt arbejdsmiljø, endvidere skal projektet være kompetencegivende til de involverede aktører og slutteligt skal aktørerne føle et reelt ejerskab af projektets resultater. Værdierne er skabt i en fortløbende proces i samarbejde med DPU studerende indenfor rammen af Nordplus projektet 2017.

Projektet har/havde to sideløbende mål, dels har projektet resulteret i et pilotafsnit, af podcastserien: Uddannelsesarkivet en podcast om uddannelse og pædagogisk forskning fra DPU, med professor Ning De Connick Smith i hovedrollen som formidler af kvindernes indtog på universiteterne med Aarhus Universitet som case. Spørgsmålene og udarbejdelsen af selve podcasten er sket i samarbejde med Christopher Odgaard stud. pæd. soc. ved DPU.

Projektets andet sideløbende mål har været at skabe en model for samskabelse mellem forskere, studerende og forskningsbibliotek med biblioteket som facilitator.  Samskabelsesprocessen i projektet, har med inspiration fra ABC modellen og learning design som didaktisk værktøj, resulteret i en bæredygtig didaktisk model, som er let at gentage og indoptage i den daglige bibliotekspraksis. Vi har igennem projektet udarbejdet en cirkulær didaktisk model på 8 faser.  De 8 faser indeholder: ideskabelse, rekruttering af forskere og studerende, møde med forsker og valg af forskning til formidling, udarbejdelse af interviewguide, briefing inden optagelse af podcast, optagelse, redigering og publiceringsstrategi.

Projektmodellen bygger på et rationale af at skabe igennem ligeværdige roller og endvidere knytte instituttets forskellige aktører tættere sammen. Det handler om at få de lokale kompetencer i spil og i fællesskab få dem til at virke ude i virkeligheden såvel som internt på instituttet.   

1.1 Refleksioner vedrørende co-creation i ovenfor beskrevne projekt: At skabe en podcast mellem forskere, studerende og forskningsbibliotek

I de følgende refleksioner har jeg har valg at fokusere på roller, ligeværdighed og ejerskab i projektets co-creation proces.

Vi har fra starten af projektet været opsat på at være tydelige og transparente i vores forventninger til hinanden og projektet. Vi har derfor været enig om, at på trods af projektets ønske om at anvende co-creation som metode gennem projektets processer, så vil ligeværdige samarbejdes roller ikke betyde fuldkommen symmetri i relation til alle dele af projektets processer og arbejdsopgaver. Ligeværdighed ønskede vi derimod at opnå gennem løbende dialog i og omkring projektet. Vi blev derfor enige om, at bevished omkring forskellighed mellem roller var et særligt afgørende aspekt af projektets proces. Jeg vil her kort fremhæve rolleeksempler fra projektet.  Christian som fagreferent og ansat på biblioteket indtog eksempelvis en mere orkestrerende og interaktivtagende rolle. Hvorimod jeg som studerende indtog en mere ’fri’ eller kreativ og iderig rolle. Her var Christians rolle i højre grad, end min rolle, præget af et praktisk og mere pragmatisk blik på projektet, hvor øje for projektets målsætning, som produkt, krævede Christians prioritering. Min rolle var i højere grad præget af et mere frit blik, hvor det at ’tænke ud af boksen’ var et centralt element i rollen som studerende. En generel forventningsafstemning til hinanden, her særligt med fokus på vores roller i co-creation processen, har derfor haft en høj prioritering fra projektets start. Ved hjælp af denne løbende og ’ad hoc’ afstemning af roller har vi løbende drøftet projektet og derved kunne justere og sikre, at arbejdsopgaver og ansvar i processen blev løftet. Tydelighed og transparente forventninger vedrørende roller og ansvarsopgaver har efter min mening været kultiverende og skabt grobund for, at vi har opnået et fælles, men samtidig individuelt ejerskab for projektets proces og indhold. Igennem projektet har jeg oplevet at blive inddraget i alle dele af projektets processer. I praksis har det betydet, at vi løbende har afholdt korte møder, hvor vi har kunnet byde ind og i fællesskab præge og formgive projektet.

2. Afprøvning af online chat i BlackBoard LMS

Pernille Holm Lindhardt, AU Library Health (fagligt domæne SCIENCE and TECHNOLOGY samt HEALTH)

Projektbidraget fra AUL Health er et pilotforsøg, der stiller online chat til rådighed for en gruppe studerende i forbindelse med en 48 timers eksamensopgave.

Chatten er tilgængelig via AUs BlackBoard LMS og Adobe Connect.

Online chat giver de studerende mulighed for en hurtig og uformel kontakt til biblioteket ”on demand” - og dermed mulighed for at få relevant faglig hjælp og at løse opgaver og faglige spørgsmål sammen med det biblioteksfaglige personale – også når de sidder derhjemme og arbejder.

Målet med pilotforsøget er at undersøge potentialet i chat ud mod de studerende. Fx om muligheden for at bruge chat styrker den faglige læringstrekant mellem bibliotek, studerende og underviser. Om chat øger de studerendes oplevelse af fleksibilitet og nærhed af biblioteket og aktiverer dem til en selvhjulpen opgaveløsning. Og om de studerende oplever chat som et relevant e-læringsværktøj.

Frem mod udrulningen har vi fokus på at klæde kolleger på til at bemande chatten og at få information ud til de relevante undervisere og selvfølgelig de studerende. Efterfølgende evaluerer vi pilotforsøget med både studerende og kolleger og tager stilling til næste skridt.

3. Aktiv og dialogbaseret læring

Solveig Sandal Johnsen, AU Library BSS (fagligt domæne BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES)

Casen der har været arbejdet med på Jura, AU, har ikke fra AU Library's side inddraget aktiv- og dialogbaseret læring, idet e-læringsprodukterne har været præsenteret på LMS og der ikke har været face-to-face undervisning fra bibliotekets side, hvor de kunne sættes i spil. Underviseren på faget har lagt læringsprodukterne på LMS og har sat de studerende ind i ideen og tanken bag læringsprodukterne, på denne er måde er produkterne sat i spil og blevet italesat.

Samarbejdet med underviseren har været rigtig givtigt for at få læringsprodukterne udviklet. I fællesskab har vi identificeret relevante kilder, dokumenttyper, databaser og websider der skulle indgå. Samarbejde med studerende forud for publicering af læringsprodukter på LearningLib har kvalificeret produkterne. Interview med studerende efter forløbet, hvor læringsprodukterne har været sat i spil, har inspireret til nye e-læringstiltag og givet stof til eftertanke om fremtidige lignende forløb i samarbejdet mellem studerende, underviser og bibliotek.

LearningLib har været platform for e-læringsprodukterne. LearningLib er bygget op omkring trin. I læringsprodukterne på Jura er hvert enkelt trin bygget op selvstændigt, det vil sige man ikke bygger en viden op på de tidlige trin, som er nødvendige for at klare senere trin. Dette kunne også være interessant at arbejde med på Jura og med LearningLib som platform i et senere projekt. Hvert enkelt læringsprodukt omhandler et emne – emnerne følger læseplanen for faget. Designet i LearningLib vurderes af de studerende som rigtig godt og intuitivt.

I forhold til Jura og samfundsvidenskab ser jeg mange perspektiver for interkulturelt Nordisk samarbejde:

• Vi anvender juridiske kilder fra de øvrige nordiske lande i en dansk kontekst
• Vi guider, underviser og hjælper studerende og forskere i forhold til nordiske juridisk kilder
• Vi har fra tid til anden brug for afklaring i forhold til, hvordan det juridisk system er skruet sammen i de øvrige nordiske lande
• Vi kan inspirere hinanden i undervisningsformer – face-to-face og virtuelt Netvæk er essentielt for at kunne opøve ovenstående kompetencer
• Vi har udviklet en Libguide med links til Svenske, Norske og Danske juridiske kilder. Den kan udbygges og vedligeholdes: http://libguides.lub.lu.se/nordplusjura

Feedback fra studerende: Gode produkter - men skulle i spil tidligere på uddannelsen. Nye online ressourcer blev opdaget ved at bruge læringsprodukterne. Mere ”push” af produkterne og reminders til at tage dem kunne være godt. Forslag til nye produkter fra biblioteket: case til opgaveskrivning, hvor et spændende emne skal identificeres. Den studerende ville gerne, at casen tog udgangspunkt i nye spændende domme, der ofte kan inspirere til emner anvendt i opgaveskrivning. Case om problemstillingen: ”hvornår er nok, nok?” og ”hvornår er man sikker på, at alt relevant information er indsamlet?”

Quizzernes indhold og emner har ramt plet i forhold til relevans for faget – desværre var de for nemme på kandidatniveau. Måske de kan anvendes på bachelorniveau i stedet for? Design og brug af LearningLib er faldet i god jord. Produkterne skal italesættes mere i løbet af semesteret. Fra en biblioteksvinkel har det været interessant at arbejde ud fra cases i et specifikt fag, få indblik i læseplan og pensum. Rammen for arbejdet tænker jeg kan bruges en anden gang. Det vil være oplagt med mere samarbejde med studerende i processen med at skabe læringsobjekterne.

4. Undervisning i kinesisk - en fagtilrettet studenterinvolverende udgave af flipped classroom

Jesper Frederiksen Ølsgaard, AU Library Arts, Aarhus (fagligt domæne ARTS)

I et forsøg på at gøre undervisningen i faget mere relevant, og ikke bruge så meget tid i klasselokalet på at gennemgå basale ting (men i stedet at kunne bygge videre), valgte jeg, i samarbejde med kinesisk underviser, at udvide undervisningen til 2 undervisningsgange og imellem disse at have et e-læringsmodul, hvori der skulle foretages praktiske øvelser, som så ville blive taget op og bygget videre på til 2. undervisningsgang.

Hverken faget eller jeg var helt klar til at slippe ’normal’ undervisning, da erfaringen er, at et udefrakommende indhold (som informationssøgning) skal ’sælges’ og forklares, inden de studerende ser meningen.

2. undervisningsgang blev så meget på elev-feedback, der var intet konkret forberedt, men der blev diskuteret og uddybet i de områder, de studerende havde brug for mere information.