Citat eller plagiat

Citater

Når du skriver opgaver, er det naturligt at citere fra bøger eller andre kilder. Du må gerne citere kortere tekstuddrag fra bøger eller andet. Dette følger af ophavsretslovens § 22.

Men det er svært at sige, hvor meget du præcist må citere, førend der er tale om plagiat, og du dermed krænker andres ophavsret.

Derfor, hvis du er i tvivl, så citer kun meget korte uddrag fra værket. Husk altid at citere korrekt, at markere tydeligt, at det er et citat og at angive kilden, hvorfra du citerer.

Læs mere om citering og referencehåntering

Plagiering

Hvis du i en opgave benytter dig af tekstuddrag fra bøger uden at angive kilden, er der tale om plagiat. Dette er selvfølgelig ikke tilladt.

Mange universiteter heriblandt Aarhus Universitet bruger kontrolsystemer, der kan se, om der foreligger plagiering i dine afleverede opgaver.

Konsekvensen af plagiat kan i værste tilfælde være, at du bliver bortvist fra dit studie. Læs mere om hvordan du undgår at plagiere