Aarhus Universitets segl

Informationssøgning

Sådan får du mest ud af informationssøgning til din opgave/projekt

Fem trin til informationssøgning

Her kommer fem helt centrale trin på vejen:

Trin 1: Afdæk de centrale begreber i den problemstilling du vil belyse

  • Hvilke ord og begreber vil være relevante at gå videre med?
  • Afklar evt. med din underviser eller vejleder.
  • Lav en oversigt over ord og begreber til dig selv. 

Trin 2: Definer dine søgetermer

  • Få inspiration til emneord: Brug evt. håndbøger, ordbøger, emnelister, faglitteratur
  • Lav en oversigt over emneord / keywords baseret på dine problemstillinger
  • Find gerne synonymer - både på dansk og engelsk!

Trin 3: Find relevante kilder

  • Tjek din fagside
    Fagsiderne på library.au.dk dækker de studieretninger, der undervises i.
    Hver fagside består af udvalgte ressourcer for de forskellige fagområder
  • Brug vores materialeside
  • Søg flere ressourcer i Databaselisten

Trin 4: Overvej og formuler din søgning for hver kilde

 – der kan være forskel på kildernes søgesprog og søgefaciliteter

  • Brug vores søgetips
  • Tjek Studypedia - her finder du bl.a. guidelines til litteratursøgning generelt, men også til hvor du kan søge og hvordan
  • Se evt. vores korte videoer om hvordan du opretter dig som bruger og hvordan du søger i vores bibliotekssystem og databaser

Trin 5: Evaluer dit søgeresultat

  • Tilret og udfør evt. en ny søgning
  • Husk at informationssøgning og litteratursøgning til opgaveskrivning er en iterativ proces, hvilket vil sige, at du gentager dine søgninger i takt med, at du får ny viden og bedre indsigt i problemstillingen.

Gode råd

  1. Udsæt ikke din informationssøgning, sæt tid af til den som en del af hele skriveprocessen.
  2. Brug din underviser, vejleder eller bibliotekar til afklaring.
  3. Vær målrettet og systematisk - lav en søgestrategi.
  4. Søg på forskellige måder til forskellige formål: Til inspiration, til fakta, til dokumentation eller perspektivering.
  5. Husk altid at angive dine kilder.
  6. Tjek altid din studieordning for særlige krav til kildehåndtering.
  7. Vær konsekvent i dine kildeangivelser: Skriv dem på samme måde hver gang
  8. Forhold dig kritisk til dine kilder: Vurder altid troværdighed og brugbarhed 

Læs selv mere