Aarhus Universitets segl

Indlæg

DEFF Co-Creation projektet som ramme for kompetenceudvikling

Hvordan kan DEFF Co-Creation projektet medvirke til at ledelsen og medarbejdernes mindset ændres fra at være opgave/drifts fikseret til at været udviklingsorienteret? Hvordan kan DEFF Co-Creation projektets medvirke til at ”ryste” den traditionelle opfattelse af biblioteker? Og kan det åbne nye muligheder for bibliotekerne i de respektive institutioner?

På projektets halvårlige netværksmøde, d. 25. oktober, var projektkonsortiet repræsenteret ved styre- og projektgruppen. Ligesom inviterede interessenter fra bibliotekerne deltog i mødet. På mødet gav

  • Projektleder, Karen Harbo en status over projektets samlede fremdrift

  • Ekstern konsulent til projektet, Christian Tang Lystbæk god inspiration, lyst og mod, til delprojekternes fortsatte arbejde med at co-create med studerende

  • Ida Fallentin og Thomas Skov Jensen levende fortællinger fra dele af projektets maskinrum, nemlig arbejdet i to lokale delprojekter på henholdvis KEA Bibliotek og DTU Bibliotek. Begge steder har indledt god kontakt til studerende, projektets vigtigste målgruppe

  • OG vi tog alle, under inspiration af korte oplæg fra projektets styregruppe og ekstern konsulent Christian Tang Lystbæk, en samlet drøftelse af projektet som ramme for kompetenceudvikling

Herunder følger de nævnte oplæg, givet på baggrund af to spørgsmål, hvis tema, styregruppen anslog på forrige netværksmøde, d. 7. juni 2017 - altså en fortsat drøftelse:

 

Spørgsmål 1: Hvordan kan DEFF Co-Creation projektet medvirke til at ledelsen og medarbejdernes mindset ændres fra at være opgave/drifts fikseret til at været udviklingsorienteret?

Gitte Bruun Jensen, Bibliotekschef, DTU Bibliotek:

"På DTU Bibliotek er vi så heldige, at en ny ombygning af biblioteket skaber fysiske rammer for, at vi kan arbejde med co-creation i nye rammer i det fysiske bibliotek. Bibliotekssalens etager er blevet gjort ”smarte”, hvilket betyder, at der fremover opsamles data for f.eks. lys, lyd, indeklima og antal besøgende. Disse data skal i fremtiden danne grundlag for både studerende og forskeres projekter. Man kan forestille sig, at studerende, der i forvejen bruger bibliotekssalen som studiefacilitet i samarbejde med deres underviser og en bibliotekar i fællesskab formulerer et projekt med udgangspunkt i opsamlede data fra biblioteket. Det fortsatte arbejde med projektet kunne oplagt tænkes som co-creation, og dermed også tjene som kompetenceudvikling for bibliotekarer.

Da vi udarbejdede kravspecifikationer med henblik på ombygning til smart library samarbejdede vi med DTU-studerende, og dermed blev opgaven også løst som et co-creation projekt, idet de studerende bruger den opnåede viden i deres forstsatte studier, og vi fik input til krav specifikation."

Per Steen Hansen, Bibliotekschef, VIA Bibliotekerne:

"Det sværeste er omstilling og ændring af et indgroet mindset og specielt hvis man opfatter sit virke som en succes og at det er værdsat af brugerne.

Men det er en farlig vej brolagt med selvtilstrækkelig og manglende evne til at se de store og små forandringer.

Jeg vil påstå at CoCreation projektet kan anvendes som genvej til at forstå vores brugeres ændrede ønsker og behov. En af de bedste måder at forstå en brugergruppe eller en person er at skabe noget sammen – gå i en samskabelse proces. I VIA Bibliotekerne havde vi i forbindelse med årets medarbejderseminar en outreach øvelse, hvor vi prøvede at gå i dialog med både vores studerende og undervisere ved en meget enkel metode. Alle medarbejdere skulle interviewe et pr. tilfældige brugere helst udenfor biblioteksrummet. Vi samlede de mest provokerende udsagn og behandlede på medarbejderseminaret. Det var en form for opstart på CoCreation projektet."

Christian Tang Lystbæk, lektor ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og ekstern konsulent til projektet:

"Erfaringer med co-creation kan spille en vigtig rolle hen imod mere udviklingsorientering. Nogle vil sige, at det er hele idéen med co-creation; at det ikke skal begrænses til afgrænsede projekter og tilhørende udviklingsprocesser, men at co-creation repræsenterer et paradigmeskifte i måden af tænke sin faglighed på; nemlig som noget, der skal sættes i spil sammen med andre (fagligheder) og dermed også sættes på spil som noget, der ikke er givet på forhånd, men som noget, der skal udfoldes, udfordres og udvikles. 

Vi ved fra organisationsforskning, at det ikke er let og heller ikke uproblematisk at have en stærk udviklingsorientering i organisationer, men noget af det, der kan hjælpe det konstruktivt på vej, er netop noget af det, som co-creation kan repræsentere; en forsat (“co-creating”) spørgen til, hvad man selv og andre parter kan bidrage med i forhold til en opgave. Det kan være godt at huske og øve sig på “i det små” til en start, dvs. programsat i bestemte sammenhænge, indtil det efterhånden kan udvikle sig og blive omdrejningspunkt for en dynamisk og udviklingsorienteret kultur i organisationer." 

 

Spørgsmål 2: Hvordan kan DEFF Co-Creation projektets medvirke til at ”ryste” den traditionelle opfattelse af biblioteker? Og kan det åbne nye muligheder for bibliotekerne i de respektive institutioner?

Helle Guldberg, Bibliotekschef, KEA Bibliotek:

"På fag- og forskningsbibliotekerne er de studerende et essentielt kundesegment. Et kundesegment som vi skal tilpasse vore produkter til, skabe gode relationer til og ikke mindst tage med på rejsen frem mod fremtidens FFU biblioteket. Bibliotekerne skal skabe et brand hvor den studerende kan se sig selv som deltager og medspiller. Hvis vi forsømmer at gøre dette mister vi kunder i butikken – så co-creation bør ikke kunne ryste FFU bibliotekerne, da vi allerede bør være godt i gang med denne proces."

Per Lindblad Johansen, Bibliotekschef, AU Library: 

"Undervisning i informationskompetence er undervisning i indledende forskningsetik eller god akademisk praksis; forstå din søgeprofil, så du ved, hvad du er blind overfor, forstå hvordan du citerer korrekt etc. etc. 

Når vi underviser her, og sælger det som andet og mere end biblioteksundervisning, kobler vi os på større formål på vore institutioner, og med co-creation vil vi oplære en ny generation af studerende til at vide, at biblioteket er aktivt, kreativt og fordrende i deres professionelle udvikling."

Christian Tang Lystbæk, lektor ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og ekstern konsulent til projektet:

"Også her mener jeg at svaret er bekræftende - og igen vil nogen sige at det er hele pointen med co-creation; at vi forsøger at modgå fastlåse forståelser og de fastlåste roller og relationer, som følger med. Et tæt, “co-creating” samarbejde med bibliotekets brugere/parter kan give forståelse for såvel fastlåste eller helt forkerte som fornyende forståelser af uddannelsesbiblioteker og som sådan hjælpe med at tydeliggøre de konstruktive funktioner, som uddannelsesbiblioteker har haft, aktuelt har og kan have i fremtiden, eks. i forhold til at bidrage til kvalificering af ikke alene traditionel “informationskompetence” men også nye tilgange hertil, som eksempelvis via forskningsetik, håndtering af “fake news”, evidens og literature reviews."