Aarhus Universitets segl

AUL Arts Datalab

Text og datamining workshops til den digitale humanist

Hvad er AUL Arts Datalab?

Arts Datalab er et initiativ tilknyttet Det Kgl. Bibliotek, der har til opgave at introducere og vejlede personer tilknyttet fakultetet Arts i digitale metoder. Hos Arts Datalab kan studerende og ansatte få hjælp og vejledning i brug af digitale metoder relevante for deres fag, herunder text og datamining.

Datalab tilbyder bl.a vejledning og undervisning i aktiviteter består i følgende:

  • At afholde arrangementer og workshops i digitale metoder

  • At tilbyde ugentlige spørgesessioner

  • At skabe et miljø for vidensdeling i digitale kompetencer og værktøjer på Arts

  • At samarbejde med centre og andre initiativer på Arts, som har beskæftiget sig forskningsmæssigt med digitale metoder de seneste år

  • Introducere til digitale metoder med udgangspunkt i Det Kgl. Biblioteks samlinger!

Vores workshops i digitale metoder

Her kan du finde en oversigt over digitale metoder, der kan hjælpe dig som studerende med at indhente, analysere og visualisere store mængder af data.

For at bidrage til at gøre digitale metoder tilgængelige for studerende på AU Arts, tilbyder Arts Datalab workshops, som du kan tilmelde dig og læse mere om her.

Voyant – Grundlæggende introduktion til digitale metoder

Få en grundlæggende introduktion til Voyant Tools som værktøj, til text mining som metode, samt hvorfor du som studerende måske gerne vil inkorporere digitale metoder i din akademiske praksis. Vi gennemgår Voyants interface, værktøjer og funktioner, samt dets værdi som metodeværktøj for de litterære videnskaber. Varighed: 3 timer

Opdag skjulte mønstre i dine data med NVivo

NVivo er et program, der er udviklet til kvalitativ datamanagement og analyse. Det bruges primært til at organisere, analysere og finde mønstre i ikke-numeriske data, såsom tekst, lyd, video og billeder. NVivo giver dig værktøjer til at kode og kategorisere data, udføre tekst- og indholdsanalyse, samt visualisere og præsentere resultaterne af din analyse.

NVivo muliggør dybdegående analyser af komplekse data, hvilket giver dig mulighed for at opdage mønstre, temaer og sammenhænge, der ellers kan være skjulte.

Text mining med R - Brug computeren til at overskue store tekstmængder

Text mining er en metode, hvor man bruger en computer til at læse store mængder tekst for derved at få en indsigt i sit tekstmateriale, som aldrig ville have været muligt gennem en almindelig tekstlæsning. Ved hjælp af computeren kan man undersøge f.eks. hvilke ord, der optræder hyppigst eller skabe små referater af store tekstmængder. På denne online workshop arbejder vi med text mining i statistikprogrammet R. Workshoppen starter fra bunden, så forudgående kendskab til text mining eller R kræves ikke. Man er naturligvis også velkommen, hvis man har kendskab til R men ikke til text mining. Varighed: 3 timer

Gør din computer i stand til at genkende tekst, som var den et menneske

Lær din computer at læse bogstaver samt hvordan du kan søge i, markere og citere pdf-filer ved brug af OCR-scanning også kaldet 'Optical Character Recognition'. Varighed: 1 time og 30 min

Tale til tekst – gjort nemt med Transcriber

Kom i gang med Transcriber og få dine interviews og andet transskriberet i et GDPR-sikkert miljø på UCloud hos SDU.

Som studerende eller ansat på AU har du gratis adgang til Transcriber på UCloud, og med få trin kan du sætte en eller flere transskriberingsopgaver i gang på samme tid.

Strik & Kod

Lær hvordan dine evner inden for strik kan omsættes til at lære kodning af tekster gennem text mining. Få en introduktion til kodning i programmet R, samt hvordan du kan finde og analysere kilder og tekster i digitale arkiver. Varighed: 3 timer

Afkod Kunsten - digitale metoder til digitale kunstsamlinger

Få en introduktion til SMK Open som digital samling, og lær hvordan du kan indhente data ud fra samlingens værker og kunstnere, som du kan analysere og visualisere i dine eksamensopgaver og projekter. Varighed: 3 timer

Data Management som ansat eller studerende på AU

Hvis du indsamler eller behandler data i forbindelse med dit forsknings- eller studieprojekt, har du mulighed for at få vejledning og undervisning i data management, herunder hvordan man har en god praksis med sin data.

AU Library Arts afholder regelmæssigt kurser for studerende, og tilbyder 1-1-vejledning og workshops for ansatte på AU Arts i data management, FAIR data samt data management planer.

  • Hold øje med kursuskalenderen for kurser i God Datapraksis (i hhv. Nobel og Emdrup).
  • Kontakt informationsspecialist Johanne Rübner Hansen (johr@kb.dk) ved forskerhenvendelser omhandlende data management og data management planer.
  • Kontakt informationsspecialist Ida Lunde Jørgensen (idlj@kb.dk) ved henvendelser omhandlende data management og ophavsret i Emdrup.

Har du spørgsmål eller ønsker til workshops og kurser?

Er du interesseret i en workshop til dine studerende eller har du brug for assistance med et forskningsprojekt?

Hvis du som studerende eller underviser har forslag til digitale metoder og værktøjer, som vi hos Arts Datalab, skal afholde workshops i, kan du skrive en mail til Max Odsbjerg Pedersen maop@kb.dk eller Karoline Liv Vildlyng kavk@kb.dk hvor du beskriver hvilke digitale metoder du ønsker en workshop indenfor. For forskningsmæssige spørgsmål i relation til digitale metoder, så henviser vi til Center for Humanities Computing Aarhus

Det kan bl.a. være relevant i forbindelse med et bestemt undervisningsforløb, en større opgave eller projekt, hvor studerende kan drage stor nytte af digitale kompetencer, metoder og tilgange.

Kontaktpersoner Aarhus

Digitale metoder

Max Odsbjerg Pedersen

Informationsspecialist

Karoline Liv Vildlyng

Informationsspecialist

Data management

Kontaktpersoner Emdrup

Digitale Metoder

Data management

Ida Lunde Jørgensen

Informationsspecialist