Gyldendals ordbøger og ordbogen.com er blevet slået sammen
Studerende og ansatte på Aarhus Universitet har nu adgang til alle ordbøgerne fra Gyldendal og ordbogen.com fra én og samme platform.

Gyldendals Ordbøger og ordbogen.com er blevet slået sammen. Det betyder, at du som studerende og ansat på Aarhus Universitet nu skal tilgå alle ordbøgerne fra én og samme platform: ordbogen.com.
Offline brug af ordbøgerne
Som studerende eller ansat på Aarhus Universitet har du mulighed for at anvende ordbøgerne offline.
Du skal være koblet på universitets netværk for at kunne downloade ordbogen.com’s egne ordbøger til offline brug:
- Gå ind på ordbogen.com
- Klik på ’download’ øverst på siden
- Under ”Enkelt bruger” kan du downloade den version, der passer til din computer. Husk at acceptere licensbetingelserne
- Når filen er hentet ned, åbner du den og følger installationsguiden
- Herefter kan du åbne ordbogen på din computer, både når du er online og offline
Har du ikke brugt ordbogen inden for et halvt år, udløber licensen på din computer. Så er du nødt til at starte programmet op, mens du befinder dig på universitetets netværk, for at genaktivere licensen.