Aarhus Universitets segl

Ekspeditionstid og afhentning

Ekspeditionstid

Ekspeditionstiden afhænger af, hvor det materiale, du har bestilt, befinder sig - og hvor du har valgt at afhente det.

Du modtager en mail, når det er klar til afhentning. Læg mærke til, at din frist for at hente materialet også står i mailen. Fristen kan ikke ændres. Når du ikke at hente materialet, sætter vi det tilbage på plads på vores hylder, eller låner det ud til den eventuelt næste bruger i køen.

Afhentning af bestilt materiale

Du finder et afhentningsnummer og et afhentningssted i den mail, du får tilsendt, når det bestilte materiale er klar til afhentning. Afhentningsnummeret skal du bruge, når du afhenter materialet. 

Læg mærke til, at din frist for at hente materialet også står i mailen. Fristen kan ikke ændres. Hvis du ikke når at hente materialet, sætter vi det tilbage på plads, eller vi låner det ud til den eventuelt næste bruger i køen.

Hvor kan du hente materialerne?

Når du bestiller et materiale, bestemmer du på hvilket bibliotek, du vil afhente det. Det kan være ethvert bibliotek i AU Library eller ethvert bibliotek tilknyttet Det Kgl. Bibliotek.

På de fleste biblioteker ved Aarhus Universitet er det muligt at hente bøgerne selv, og det er oftest hurtigere end at bestille fra hjemmesiden. I vores bibliotekssystem vil materiale, som står på et bibliotek, hvor du selv kan hente det, være markeret med ’Tilgængelig’ og (til hjemlån).