Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Literature reviews

Litteratur

  1. Booth, A., Sutton, A., & Papaioannou, D. (2016). Systematic approaches to a successful literature review. (2nd ed.). Los Angeles: Sage.
    Bogen beskriver hvordan man kan arbejde struktureret og systematisk med sit literature review uden nødvendigvis at lave et fuldt standardiseret systematisk review
  2. Fink, A. (2014). Conducting Research Literature Reviews: From Internet to Paper. (4th ed.). Sage Publications: Thousand Oaks.
    Bogen beskriver hvad der udgør et ”research literature review” og hvordan man arbejder systematisk, eksplicit, grundigt og reproducerbart, når man udfører søgninger, screener litteraturen og skriver selve review-teksten. Bogen indeholder casemateriale.
  3. Gough, D., Oliver, S., & Thomas, J. (2012). An introduction to systematic reviews. London: SAGE.
    Forfatterne præsenterer forskellige tilgange til udføre literature reviews, men fokuserer på at beskrive de forskellige trin i at lave et systematisk review. Fx hvordan man udvikler en omfattende søgestrategi og hvordan man kan dokumentere søgeprocessen.
  4. Hart, C. (1998). Doing a literature review: Releasing the social science research imagination. London: Sage Publications.
    Selvom bogen er fra 1998, er den stadig et vægtigt bidrag, bl.a. fordi den er målrettet speciale- og ph.d.-studerende. Bogen præsenterer metoder og teknikker til udvikling af literature reviews og går i dybden med de forskellige trin i processen og de færdigheder, der kræves.
  5. Jesson, J. K., Matheson, L., & Lacey, F. M. (2011). Doing your literature review: Traditional and systematic techniques. Los Angeles, Calif.: SAGE.
    En praktisk rettet nybegynderguide, der fokuserer på planlægning og styring af processen. Første del af bogen fokuserer på 'at finde litteraturen’ (søge, læse, skrive). Del to fokuserer på 'at bruge litteraturen” (gennemgang, syntese, sammenfatning).
  6. Littell, J. H., Corcoran, J., & Pillai, V. K. (2008). Systematic reviews and meta-analysis. Oxford: Oxford University Press.
    Forfatterne præsenterer en tilgang, hvor systematiske reviews og meta-analyser ses som en ”tandem”, der tilsammen danner den mest effektive måde til at designe og udføre syntese af eksisterende forskning.
  7. Papaioannou, D., Sutton, A., Carroll, C., Booth, A., & Wong, R. (2010). Literature searching for social science systematic reviews: Consideration of a range of search techniques. Health Information and Libraries Journal, 27(2), 114. doi:10.1111/j.1471-1842.2009.00863.x.
    Artiklen lægger vægt på at beskrive kompleksiteten i at udføre et systematisk review inden for ’social sciences’. Via en case om e-læring viser forfatterne hvordan de har brugt flere forskellige tilgange og søgemetoder til at identificere litteraturen på området.
  8. Petticrew, M., & Roberts, H. (2005). Systematic reviews in the social sciences: A practical guide. Malden, MA: Blackwell Pub.
    Bogen er en grundig gennemgang af en syvpunkts guide til at lave systematisk reviews inden for ’social sciences’. Hvert trin i processen beskrives og suppleres med eksempler, tjeklister og retningslinjer.

Software til systematiske reviews

  1. Covidence
    Udviklet i samarbejde med Cochrane. Webbaseret.
  2. EPPI reviewer
    Udviklet af The EPPI-Centre ved Social Science Research Unit for UCL Institute of Education, University of London. Til download.

Fokusering af dit forskningsspørgsmål

1. PICO  (Richardson et al 1995)

P = the patient or problem being addressed

I = the intervention or exposure being considered

C = the comparison intervention or exposure where relevant

O = the clinical outcomes of interest

PICO handler om hvilke dele dit forskningsspørgsmål består af, og er særligt velegnet til strukturering af kliniske problemstillinger. C (comparison) er kun relevant, hvis der i forskningsspørgsmålet indgår en sammenligning, fx af to forskellige interventioner.
Et eksempel på et forskningsspørgsmål kunne være: Er mentaliseringsbaseret terapi en effektiv behandlingsform for kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse?

Hvis man anvender PICO til strukturering af spørgsmålet, kunne det se sådan ud. Derudover kan man med fordel notere sine engelske søgeord:

 

PIC O
Kvinder med borderline personlighedsforstyrrelseMentaliseringsbaseret terapi  --  Effekt (f.eks. symptomreduktion, livskvalitet, færre indlæggelser)
Women
Females
Borderline personality disorder

Mentalization
Mentalisation
MBT

  -- 

Quality of life
Symptom reduction

 

Mere om PICO:


Udover PICO findes der en række andre redskaber, f.eks.:

2. SPICE (Booth 2006)

Setting (context) – Perspective– Intervention – Comparison – Evaluation

3. SPIDER (Cooke, Smith & Booth 2012)

Sample ‐ Phenomenon of Interest – Design (of study) – Evaluation ‐ Research type

Se mere fra Leeds Institute of Health Sciences.   

Critical appraisal - tjeklister

Critical appraisal, (kritisk gennemgang), er den systematiske gennemgang og vurdering af forskningsartikler med det formål at vurdere deres troværdighed og kvalitet. Der eksisterer forskellige tjeklister afhængig af, hvilket studiedesign der er anvendt i den artikel, der vurderes:

  1. AMSTAR checklist, (A Measurement Tool to Assess Systematic Reviews)
    AMSTAR kan anvendes til at vurdere den metodiske kvalitet af systematiske reviews og som en guide til at udføre et systematisk review.
  2. CASP checklist, qualitative studies (Critical Appraisal Skills Programme)
    Ti spørgsmål til overvejelse, når man skal vurdere kvalitativ forskning.
  3. CASP checklist, systematic reviews (Critical Appraisal Skills Programme)
    Ti spørgsmål til overvejelse, når man skal vurdere et systematisk review.
  4. GRADE (klinisk/medicinsk) 
    Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation: Et international anvendt system til at vurdere kvaliteten af evidens i videnskabelig litteratur (primært indenfor sundhedsvidenskab). Evidensen vurderes pr. effektmål på tværs af studier, og vurderingskriterier er bl.a. risiko for bias, inkonsistens og unøjagtigheder.
  5. SURE checklist, qualitative studies  (Specialist Unit for Review Evidence)
    Ti spørgsmål til overvejelse, når man skal vurdere kvalitativ forskning.
  6. SURE checklist, systematic review (Specialist Unit for Review Evidence)
    Elleve spørgsmål, til overvejelse, når man skal vurdere et systematisk review.

Afrapporteringsstandarder

Afrapporteringsstandarder er udviklet med det formål at sikre en komplet, præcis og transparent afrapportering af forskningsstudier. Afhængig af studietype kan afrapporteringen indeholde elementer som redegørelser for litteratursøgning, inklusion/eksklusion af studier, risiko for bias i inkluderede studier osv. Der findes en del forskellige standarder, som hver især beskæftiger sig med specifikke studiedesigns, fx PRISMA til systematiske reviews og metaanalyser.

  1. PRISMA (for systematic reviews and meta-analyses)
    F.eks. flow diagram.

    Andre afrapporteringsstandarder
  2. CONSORT (for randomized controlled trials)
    "CONSORT 2010 checklist" ved afrapportering af "‘randomised trials".
  3. COREQ (for qualitative studies)
    Consolidated criteria for Reporting Qualitative research: En 32-punkts tjekliste ved afrapportering af interviews og fokusgrupper.
  4. ENTREQ (for qualitative studies) 
    Enhancing Transparency in Reporting the synthesis of Qualitative. Tjeklisten består af 21 punkter inddelt i de fem domæner: introduktion, metode, litteratursøgning, ’critical appraisal’ og syntese af resultater.
  5. MOOSE (Observational studies)   
    Meta-analysis of Observational Studies in Epidemiology: Tjeklisten indeholder specifikationer for afrapportering af meta-analyse af observationsstudier i epidemiologi, herunder baggrund, søgestrategi, metode, resultater, diskussion og konklusion.
  6. SRQR (for qualitative studies)
    Standards for Reporting Qualitative Research: Tjekliste der består af 21 punkter, som forfatterne anser for at være af afgørende betydning for afrapportering af kvalitativ forskning.
  7. STROBE statement (for observational studies)
    Tjekliste til afrapportering af observationsstudier i epidemiologi.

Se flere afrapporteringsstandarder.