Aarhus Universitets segl

Indlæg

Evaluering af DEFF Co-creation projektet

Der blev taget endelig beslutning om, under hvilken form evaluering af DEFF Co-creation projektet skulle foretages på projektets styregruppemøde, d. 30. maj 2018 - umiddelbart efter afslutning af det nedenfor omtalte netværksmøde.

DEFF CC styregruppen fulgte på møde, d. 30. maj 2018 op på beslutning taget på det forrige styregruppemøde; nemlig at man ønskede en evaluering af projektets sidste leverance, som omsætter samtlige projektets leverancer (se note nederst) i et stort afsluttende kompetenceudviklingsprogram, som skulle gennemføres sideløbende i alle projektkonsortiets biblioteker i efteråret 2018. Spørgsmålet skulle stilles om, hvordan viden og erfaring udviklet i projektet har kunnet implementeres værdifuldt i bibliotekernes praksis gennem de respektive kompetenceudviklingsprogrammer? 

Den ønskede evaluering ville således være tæt forbundet med planlægning og udrulning af DEFF CC kompetenceudviklingsprogrammet og skulle forholde sig til de aktiviteter, som valgtes som udgangspunkt for udrulning af programmet i projektkonsortiets respektive biblioteksorganisationer. Evaluering skulle foregå sideløbende med programaktiviteter i efteråret 2018 og analyse af de indsamlede data skulle ske i foråret 2019 (DEFF bevilget tilsagn til forlængelse til 30.6.2019).

Note: Viden om og erfaring med digitale designprocesser til udvikling af e-læringsprodukter i co-creation med studerende