Semesterlitteratur når du underviser

AU Library kan hjælpe dig med at skaffe enkelte eksemplarer af semesterlitteraturen, så den er tilgængelig for de studerende. Enten placeret i den faste samling på et betjeningssted eller på en semesterhylde.

Vi hjælper dig også gerne med at undervise de studerende i, hvordan de selv finder frem til deres semester-/pensumlitteratur.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så brug AU Library:

Pensumservices fra AU Library

Sådan får du materiale på en semesterhylde

Biblioteket kan hjælpe med at gøre enkelte eksemplarer af de bøger, som du vil bruge i din undervisning, tilgængelige på AU Library. Enten på en semesterhylde til hvert fag eller institut - eller ved at købe et eksemplar til bibliotekets samling. 

Brug BlackBoard

Når du planlægger din undervisning, kan du også bruge BlackBoard til at dele artikler og andet pensumlitteratur. Se hvordan du overholder vores licenser og ophavsretten. 

Bestil et kursus i informationssøgning til dine studerende

Studerende kan have svært ved at finde den litteratur, du som underviser har skrevet på læseplanen/litteraturlisten. AU Library tilbyder at komme ud og undervise dit hold i, hvordan de får adgang til litteraturen gennem biblioteket.

Pensumservice - Aarhus BSS

Som underviser på Aarhus BSS kan du få biblioteket til at udarbejde pensumlister for dig. Pensumservice består af et ophavsretsligt tjek af litteraturen på listen, linktjek - så alle links virker, en standardiseret litteraturliste samt indkøb af litteraturen og en evt. semesterhylde.


Ophavsret

Ophavsretten kan være svær at gennemskue, når det kommer til brug af ressourcer i undervisningen. Vi kan hjælpe dig med at undgå at få fingrene i klemme.