Du er her: AU Library Bliv bruger

Bliv bruger

Som studerende eller ansat ved Aarhus Universitet, med et gyldigt CPR-nummer er du allerede oprettet som bruger. Du behøver derfor kun at bestille en pinkode, som du skal brug når du skal låne materialer i vores selvbetjeningsautomater eller benytte MyPrint

Er du privatlåner skal du oprette sig som låner med dit NemID. 

Vælg din tilknytning til AU Library:

Tilbage
Tilbage

OBS: For at komme videre skal du have en Kaldeemail

Før du kan oprette dig som bruger, skal du have en kaldeemail. Den kan rekvireres fra AUH Intra. Hjemmesiden er kun tilgængelig fra Region Midts intranet, og kun kaldeemails oprettet fra regionens intranet er gyldige. Kaldeemailen skal du benytte som din email når du opretter dig som bruger.

Sådan rekvirerer du en kaldeemail

  1. På forsiden af Koncern Intra vælger du Serviceportal/Min profil
  2. I øverste bjælke vælger du Mine data
  3. I venstre side vælger du Bestil kaldemail
    Bemærk kaldeemailen skal være efter formlen: xxx@auh.rm.dk, xxx@aarhus.rm.dk, xxx@skejby.rm.dk eller xxx@ps.rm.dk
  4. Opret en mailadresse

Brug din nye kaldeemail sammen med dit NemID når du opretter dig som bruger.

FAQ - Bliv bruger

Hvad skal en lånerkonto bruges til?

Hvis du ønsker at benytte MyPrint eller låne fysiske materialer i form af bøger, tidsskrifter, cd mm. skal du oprette en lånerkonto på AU Library / Det Kgl. Bibliotek - Aarhus, så vi ved hvem materialerne er udlånt til. Af samme grund er dit cpr-nummer registreret på lånerkontoen, og adressen er hentet fra cpr-registeret. Kontoen giver overblik over hjemlån, reserveringer og materialer klar til afhentning.

Du skal tilknytte en email-adresse til lånerkontoen, som vi kan bruge, når der skal sendes beskeder. 

Er du ansat eller studerende ved AU er du allerede oprettet som låner. 

Skal man have en lånerkonto?

Som ansat eller studerende på Aarhus Universitet behøver du ikke oprette en lånerkonto, hvis du kun ønsker at tilgå de elektroniske ressourcer i form af e-artikler og e-bøger. En Aarhus Universitets konto giver adgang til elektroniske ressourcer.

Hjemlån af fysiske materialer og print via MyPrint kræver altid en lånerkonto.

Hvad er brugernavn, pinkode og lånerkort?

For personer anvendes cpr-nummer som brugernavn. Pinkoden er fire cifre, som du selv kan vælge. Lånerkortet er dit gule sundhedskort. Dvs. kortet, som også omtales sygesikringsbeviset.

Hvis du kun er midlertidigt tilknyttet Aarhus Universitet som studerende eller ansat, kan du ved fremvisning af relevant dokumentation få udstedt et midlertidigt lånerkort på biblioteket.

Virksomheder kan ved henvendelse på biblioteket få udstedt et lånerkort.

Hvordan bruges log ind til 'mine lån'?

Du kan vælge mellem følgende log ind metoder:

  • Brug din Statsbiblioteks / AU Library lånerkonto
  • Brug din Aarhus Universitet konto
  • Brug din NemID konto

Alle tre metoder vil føre til din lånerkonto på Statsbiblioteket / AU Library. Ved log ind via Aarhus Universitet eller NemID overføres dit cpr-nummer på sikker vis til Det . CPR-nummeret anvendes til at finde din lånerkonto.

Hvordan opretter jeg en lånerkonto?

Du skal selv oprette dig som bruger gennem Selvoprettelse. Hvis du ikke har mulighed for dette, kan du møde op på biblioteket og ved fremvisning af sundhedsbevis og andet id få oprettet en lånerkonto.

I selvoprettelsesprocessen skal du dokumentere din identitet ved enten at logge på NemID eller Aarhus Universitet. I denne login-proces overføres dit registrerede cpr-nummer på sikker vis til Statsbiblioteket.

Selvoprettelse fra Aarhus Universitetshospital/AUH

Ansatte ved Aarhus Universitetshospital har to muligheder for Selvoprettelse.

1) Via mit.au.dk Har du adgang til mit.au.dk, kan du oprette dig som bruger direkte. 

2) Via NemID og en særlig kaldeemail fra Aarhus Universitetshospital. Følgende email-konstruktioner kan anvendes:

  • xxx@auh.rm.dk (kaldemail)
  • xxx@aarhus.rm.dk
  • xxx@skejby.rm.dk
  • xxx@ps.rm.dk

Alle ansatte ved Aarhus Universitetshospital kan rekvirere en kalde-email via intranet.rm.dk. Hjemmesiden er kun tilgængelig fra Region Midts intranet.

  1. På forsiden af Koncern Intra: intranet.rm.dk vælger du  'Serviceportal/Min profil' øverst til højre
  2. I øverste bjælke vælger du ’Mine data’
  3. I venstre side vælger du ’Bestil kaldemail’
  4. Opret en mailadresse

Hvilke fordele har studerende og ansatte ved Aarhus Universitet?

Ansatte og studerende ved Aarhus Universitet samt ansatte ved Aarhus Universitetshospital har adgang til videnskabelige e-ressourcer i form af e-artikler og e-bøger. Der er dog enkelte ressourcer, som kun er tilgængelige for bestemte studieretninger.

Hvordan får jeg rettigheder som studerende eller ansat ved Aarhus Universitet?

Du får automatisk rettighederne når du er tilknyttet AU og vi synkroniserer løbende data mellem AU og vores Brugerregister.  

Har du allerede en privat lånerkonto på Det Kgl. Bibliotek - Aarhus (Statsbiblioteket), bliver den automatisk ændret til en AU låner. Når du ikke længere er tilknyttet AU bliver din konto lavet om til en privatlåner. Du kan derefter ikke logge ind med dit AU ID, men skal logge ind med CPR-nummer og pinkode, eller NemID. 

Hvordan får jeg en ny pinkode?

Har du glemt din pinkode, kan du bestille en ny kode under glemt pinkode

Ret profil?

Med dit cpr-nummer og pinkode som login, kan du gå ind på Dine lån og rette oplysninger som email og pinkode. Din adresse henter vi automatisk fra CPR-registeret.

Kontakt en medarbejder

Har du problemer med oprettelse, så send en mail til brugerregistrering@statsbiblioteket.dk eller ring på 8946 2022.

Hvad er WAYF?

WAYF af et nationalt login-samarbejde udviklet til danske uddannelsesinstitutioner. Med WAYF kan du bruge dette login til at få adgang til en række tjenester som fx Statsbibliotekets bibliotekstjenester.

Når du anvender WAYF så skal du give samtykke til at brugerdata overføres fra din login-konto til Statsbiblioteket.

Hvad er NemID?

NemID er den fælles nationale login-løsning.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.02.2017

Databaser

Alfabetisk liste

?

Hjælp og vejledning

Søgetips

Spørg biblioteket

Åbningstider

Åbningstider

Øøv...!

Fandt du ikke det du søgte efter?

Vi skaffer det til dig