”Fri porno” – kom og hør forfatteren Søren Hein fortælle om sin nye bog

Mød Søren Hein på AU Library, Nobelparken og hør ham fortælle om sin nye bog ”Fri porno” fra serien ”100 danmarkshistorier”

14.11.2017 | Carina Garney

AU Library, Nobelparken er vært ved foredrag med forfatter og historiker Søren Hein (fra MegaNørd), som vil fortælle om sin nye bog ”Fri porno” fra serien ”100 danmarkshistorier”.

Porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade.

Porno er ikke et nyt fænomen, men legaliseringen i 1969 og senere internettet har sprængt alle dæmninger. Tag på tur i pornoens fortid, nutid og fremtid med Søren Hein Rasmussen.

Der er ingen tilmelding til arrangementet, da det er et åbent arrangement. Du møder bare op til foredraget, hvor biblioteket byder på et glas vin.

Foredraget finder sted:

Torsdag d. 30. november, kl. 14-15. På AU Library, Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 5, Bygn. 1461-63.

Kig forbi – vi glæder os til at se dig.

AU Library, Trøjborg, AU Library, AU Library, Kasernen, AU Library, Moesgård, AU Library, Nobelparken, Arts, Medarbejdere, Studerende, Bibliotek, AU Library, Campus Emdrup (DPB)