Bøger & e-bøger

Alle bøger Kun e-bøger

Alverdens bøger

På AU Library kan du låne alverdens bøger. Har du brug for en bog, som vi ikke har, skaffer vi den til dig. Ud over de trykte bøger, køber vi også en del e-bøger, som du som studerende eller ansat ved Aarhus Universitet har adgang til uanset hvor, du befinder dig.

Søger du efter bøger, er det nemmest at bruge det store søgefelt på library.au.dk. Vær opmærksom på, at du eksempelvis har mulighed for at afgrænse din søgning til kun at søge efter henholdsvis trykte bøger eller e-bøger. Alternativt kan du også anvende søgefeltet på indeværende side.

For at kunne låne trykte bøger, skal du oprettes som bruger på AU Library. De bøger, du låner via AU Library, kan du aflevere på alle AU Library’s betjeningssteder.

Mangler du noget?

Forslag til indkøb

Har du forslag til materialer, som du mener AU Library burde have tilgængelige for brugerne, hører vi rigtig gerne fra dig.

Lån fra andre biblioteker

Har du brug for materialer, som ikke er tilgængelige på AU Library, men er på et andet bibliotek, er det muligt at få AU Library til at skaffe materialet til dig. Læs mere om, hvordan du gør dette. 

E-bøger

E-bogssamlinger

Vi har samlet nogle af de større databaser, som primært rummer e-bøger fordelt på fagområder. 

Ebrary

Ebrary

 


ClinicalKey


 

Cambridge Companions online logo

Cambridge Companions


 

Synthesis Digital Library of Engineering and ComputerScience

Synthesis Digital Library of Engineering and Computer Science


 

Dawsonera

Fordele ved e-bøger:

  • En e-bog er tilgængelig 24/7
  • Der er fjernadgang til e-bøger for alle studerende og ansatte på AU
  • Flere brugere har adgang samtidigt, og derved undgår du reservationer og ventetid
  • De fleste e-bøger har avancerede søgemuligheder: fx kan du søge i den fulde tekst og finde informationer om meget smalle og afgrænsede emner, hvor der typisk ikke er skrevet en hel bog om emnet
  • Diverse værktøjer tillader personalisering - fx en 'Bookshelf', hvor du kan gemme og organisere dine søgninger
  • Du kan også skrive noter på bogsiderne: "Her må du gerne skrive i bøgerne!"
  • Der vil ofte være tilknyttet diverse værktøjer: Fx mulighed for at lave opslag i ordbøger, søge på webben, oversætte ord fra engelsk til andre sprog, lokalisere stednavne
  • Der kan også være links på tværs af e-bøger
  • Der er mulighed for at printe og kopiere i et vist omfang
  • Du får ingen gebyrer for at glemme en afleveringsdag!
  • AU Library kan hurtigt skaffe en ny e-bog og lade den indgå i samlingen

Info om e-bøger

Er du studerende eller ansat ved Aarhus Universitet, stiller AU Library en stor mængde e-bøger af høj faglig kvalitet til rådighed for dig.

Der er som udgangspunkt hjemmeadgang til e-bøgerne, og du kan derfor frit tilgå dem, uanset om du sidder på Campus eller hjemme i sofaen. 

Udover at søge efter e-bøger, kan du browse vores databaser via databaselisten. Her kan du finde yderligere information om funktionalitet og indhold.

Forskellige udbydere

Da databaserne alle er vidt forskellige i funktionalitet og indhold, anbefaler vi, at du læser vejledningerne på den enkelte udbyders side for at opnå den optimale brugeroplevelse eller for at løse eventuelle problemer.

Brug for hjælp?

Har du brug for yderligere hjælp - skal du bare spørge. 

Mangler du noget?

Selvom vi har mange e-bøger, har vi desværre ikke alt. Du er dog altid velkommen til at sende en forespørgsel på en titel på e-books@statsbiblioteket.dk, og så vil vi finde ud af, om vi kan anskaffe den.