Publiceringsstrategi

Valg af publiceringsstrategi

Der findes ikke entydige retningslinjer for, hvordan du publicerer mest hensigtsmæssigt. Fagmiljøets indflydelse samt krav fra universitetet, fonde og fra politisk side kan påvirke dit valg af publiceringskanal, mens det sandsynligvis også har betydning for dine publiceringsmuligheder, hvorvidt du er ph.d.-studerende eller seniorforsker.

Når du skal publicere, kan det være gavnligt at overveje faktorer som f.eks. publikationstype, muligheden for Open Access publicering, rankering af tidsskrifter inden for dit forskningsfelt samt eksterne krav og egne ønsker om at gøre dit arbejde synligt for de rette modtagere.

Her på siden finder du inspiration til at udtænke din egen publiceringsstrategi.

Publikationstyper

I de faglige miljøer er der ofte konsensus om, hvilke publikationstyper der aktuelt anses som de vigtigste, f.eks. tidsskriftsartikler, bogkapitler, konferencepapers eller noget helt fjerde. Forhold som impact factor, succesrate for accept af manuskript, synlighed og gennemslagskraft i forhold til forventet modtager samt forbrug af tidsmæssige og økonomiske ressourcer, kan også være afgørende for, hvilken publikationstype du skal vælge.

Sammenligning af tidsskrifter

Der findes mange forskellige tidsskriftsindikatorer, som bl.a. benyttes til at sammenligne tidsskrifters prestige og indflydelse. For de naturvidenskabelige områder anvendes ofte Journal Impact Factor, som findes i Journal Citation Reports, mens der for humaniora og samfundsvidenskab ofte anvendes Scimago Journal Rank, som bygger på citationer fra Scopus. I dansk forskningssammenhæng bruges ofte også autoritetslisterne fra den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI)

Fonde og ansøgninger

Forskningsstøtteenheden hjælper dig som forsker med at finde relevante finansieringsmuligheder, udarbejde ansøgninger og administrere komplekse EU-projekter. Vær opmærksom på, at bevillingsgivere ofte stiller krav om, at forskningspublikationer gøres Open Access tilgængelige.

Open Access

Publicering i Open Access (OA) tidsskrifter, eller publicering i traditionelle tidsskrifter med efterfølgende parallelpublicering, kan hjælpe dig med at gøre dine videnskabelige publikationer tilgængelige online og dermed mere synlige. Når du orienterer dig i OA-tidsskrifter, bør du være opmærksom på, at der findes tvivlsomme udgivere og tvivlsomme tidsskrifter (’predatory publishers’ og ’predatory journals’), som det ikke er ønskværdigt at udgive gennem.

Rettigheder ved publicering

Vær opmærksom på, hvilken form for aftale du indgår med forlag eller andre udgivere. Det kan have betydning for, hvad du må gøre med dine publikationer senere. Efter overdragelse af dine rettigheder kan du dog ofte anmode forlaget om lov til at bruge dit arbejde i anden sammenhæng.

Forsker-ID og affilieringer  

Du bør systematisk angive ensartede navne- og adresseinformationer på dine publikationer, således at de kan henføres til både dit universitet, fakultet og institut/center. I kombination med oprettelse af et unikt forsker-ID (f.eks. ORCID) bliver det muligt at skelne dig fra andre forskere, og det sikrer dig, at du får anerkendelsen for dit arbejde.

Synlig forskning 

Mulighederne for at synliggøre og sprede dine forskningsresultater er mange. Traditionelle metoder som fagfællebedømt publicering, deltagelse i konferencer og deltagelse i den offentlige debat via etablerede nyhedsmedier kan suppleres med online tilstedeværelse i forskningsnetværk og på sociale medier. Overvej, hvor langt du vil nå ud i din formidling, og om du vil være synlig både i forskningsverdenen og i den øvrige offentlighed.

Gennemslagskraft 

Der findes flere måder, hvorpå du kan måle din akademiske impact. For publikationer søgbare i Scopus, Web of Science og Google Scholar er det muligt at se, hvor mange citationer dine publikationer har fået, og det er muligt at udregne det omdiskuterede H-index for dig som forfatter. Derudover kan et altmetrics mål give dig en indikation af, hvor meget opmærksomhed dine publikationer har fået på diverse sociale (forsknings)medier og -platforme, f.eks. på blogs, Twitter eller Mendeley.

Mere information

  • Startpublicering.nu 
    En side til især nystartede forskere med beskrivelser af, hvor du skal publicere, hvordan du publicerer, hvordan du gør din forskning synlig samt hvordan du kan måle graden af denne synlighed.
  • Forskerportalen.dk
    En side, som henvender sig til forskere ved danske forskningsinstitutioner. Her kan du finde information om de mange juridiske og etiske spørgsmål, som har betydning for forskning, f.eks. knyttet til publicering. 
  • PhD on Track 
    En ressource for nystartede ph.d.-studerende, som ønsker at lære mere om at søge og håndtere forskningslitteratur samt om at publicere og evaluere forskning.
  • Publishing Strategy Guide 
    Jönköping University Library har udviklet en guide, der kan hjælpe dig med at udvikle din egen publiceringsstrategi, bl.a. ved hjælp af en Publishing Strategy Checklist.