Fagside for Klassisk arkæologi

Introduktion

På denne side finder du et udvalg af ressourcer inden for Klassisk Arkæologi. Du er velkommen til at kontakte fagredaktørerne, hvis du har brug for hjælp eller har forslag til øvrige informationer på siden.

Godt sted at starte - Vigtige kilder

Opslagsværker

  • New Pauly Online
    New Pauly Online indeholder både  Brill’s New Pauly og Der Neue Pauly.  Opslagsværk der dækker den klassiske oldtid fra de tidligste ægæiske kulturer til senantikken (2. årtusind f.v.t. til ca. 600-800 e.v.t.). Omhandler personer, steder, begivenheder, genstande, kunst, litteratur mm. Indeholder også referencer til artikler og bøger.
  • The encyclopedia of ancient history
    Online udgave af det omfattende 13 binds opslagsværk om den antikke verden.  5000 indgange på centrale personer, steder og begivenheder. Tidsmæssigt dækkes perioden fra sen bronzealder til det 700. århundrede.
  • The Oxford companion to archaeology
    Online udgave af opslagsværket i 3 bind fra Oxford University Press. 2. udgave har 800 indgange om bl.a. arkæologisk teori og metode, vigtige fund og udgravninger, samt nyeste analysemetoder. Global dækning.
  • Who's who in the classical world
    Biografisk opslagsværk med beskrivelser af klassisk romerske og græske tænkere, forfattere, stats- og videnskabsmænd, konger og dronninger og andre historiske figurer.
  • Oxford Reference Online - Classical Studies
  • Oxford Reference Online - Archaeology
    Online udgave af hhv. 11 og 5 ordbøger og mindre leksikaer hvori der kan søges på tværs – fx The Grove Encyclopedia of Classical Art and Architecture, The Oxford Classical Dictionary, The Oxford Companion to Classical Civilization, The Oxford Companion to Classical Literature, The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome og Pocket Oxford Latin Dictionary.

Trykte opslagsværker

  • Paulys Real-Encyclopädie der classischen Altertumswissenschaft
    Udg. unter Mitwirkung zahlreicher Fachgenossen hrsg. von Georg Wissowa (udgivet 1894-1963). Er forløberen for New Pauly Online og kaldes også Pauly-Wissowa eller blot RE. Opstillet både i Nobelparken og på Statsbibliotekets læsesal.
  • The Oxford encyclopedia of archaeology in the Near East
    Omfattende opslagsværk om nærorientalsk arkæologi ordnet alfabetisk med talrige beskrivelser af fund, forskning, teori, metode, enkelte kulturperioder etc. Står opstillet på Statsbibliotekets læsesal.
  • Lexicon of Greek Personal Names (LGPN)
    Leksikon med græske personnavne  i 6 bd. lavet af British Academy. Ønsket er at skabe en komplet listning af alle kendte græske personnavne fra den antikke verden til ca. 600 e.Kr. LGPN er baseret både på litterære tekster og på epigrafiske materialer (inskriptioner på mønter, vaser osv.).
  • Lexicon Iconographicum Mythologiae Classicae
    Flersproget visuel ordbog om mytologiske væsner, guder, helte mm. fra græsk, romersk og etruskisk mytologi. Opdelt i tekstdel og billeddel – kan suppleres af LIMC Online.
  • Thesaurus Cultus et Rituum Antiquorum (ThesCRA)
    Flersproget værk der omhandler alle aspekter af græske, etruskiske og romerske kulter og ritualer. Dækker perioden fra 1000 f.Kr. til 400 e.Kr. og er tematisk ordnet – de første 3 bind handler om kultiske riter og praksis og de sidste to bind om steder og personer.

Artikelbaser

  • JSTOR
    Tidsskriftsbase med fuldtekstadgang til førende akademiske tidsskrifter inden for alle fagområder. Der er ofte ikke adgang til de seneste tre til fem årgange, men  til alle øvrige årgange, for enkelte tidsskrifters helt tilbage til 16-1800-tallet. JSTOR er et uafhængigt non-profit-foretagende.
  • Project MUSE
    Tidsskriftsbase, grundlagt 1995, som giver fuldtekstadgang til peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter af højeste kvalitet inden for humaniora og samfundsvidenskab. Tidsskrifterne stammer fra kommercielle såvel som ikke-kommercielle forlag, institutioner og organisationer. Der er adgang til de nyeste numre af tidsskrifterne og, i varierende omfang, til gamle numre (back issues). Udvides løbende med nye tidsskrifter.
  • DigiZeitschriften
    Tidsskriftsbase med fuldtekstadgang til ansete tyske videnskabelige tidsskrifter. Dækker bredt bl.a. sprogvidenskab, arkæologi, klassiske studier, kunst, litteratur- og musikvidenskab.
  • ProQuest
    Samling af databaser (databaseplatform), der dækker et bredt spektrum af fag inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og medicin. De fleste af databaserne er bibliografier, og der vil ofte være fuldtekstadgang til materialet. Dækker fra 1960- .

Tidsskrifter og anmeldelser

  • Gnomon kritische Zeitschrift für die gesamte klassische Altertumswissenschaft
    Online udgave fra 2013- . Trykte udgaver af tidsskriftet findes på Nobelparken og på Det Kgl. Bibliotek - Aarhus.
  • Bryn Mawr Classical Review
    Open Access tidsskrift der løbende anmelder forskning fra de klassiske studier. Under ”Archives” findes arkiv over tidsskriftets anmeldelser tilbage til 1990.
  • TLS, the Times literary supplement
    TLS udgives ugentligt og indeholder anmeldelser af nye bøger inden for alle emner. Startet i 1902 og online fuldtekstadgang til anmeldelser fra 1994 og frem. Fritekstsøgning eller emnesøgning via fanen ”Reviews” - vælg fx ”History”eller ”Classics …”
  • Trykte tidsskrifter
    Trykte tidsskrifter der er relevante for Klassisk Arkæologi er på Nobelparken opstillet i kompaktreolerne i kælderen, og på Det Kgl. Bibliotek - Aarhus på lukkede hylder. Brug library.au.dk til at se hvilke tidskrifter vi har og bestil en kopi af de ønskede artikler.

Bibliografier

  • Dyabola
    Arkæologisk bibliografi over litteratur i Deutsches Archäologisches Institut, Rom, og andre tyske arkæologiske institutters og museers samlinger. Dækker klassisk arkæologi, etruskologi, minoisk arkæologi og forhistorisk arkæologi. Søg enten via ’Expert Search’ eller ’Browse Tree of Subject’.
  • Zenon
    Arkæologisk bibliografi over litteratur på de tyske DAI biblioteker i bl.a. Athen, Damaskus, Istanbul, Rom og Berlin. Henviser til beholdninger af både bøger, tidsskrifter og artikler
  • Gnomon Online
    International bibliografisk database med henvisninger til artikler og bøger inden for klassisk filologi, oldtidens historie og arkæologi. Databasen bygger på anmeldelsestidsskriftet Gnomon, og anmeldelser udgør derfor en central del af bibliografien. Gromon er et godt supplement til Dyabola bibliografien, og indekserer materiale der ikke findes i Dyabola og L’Année Philologique.
  • L’Année Philologique
    Den mest omfattende internationale bibliografi over forskningslitteratur om alle aspekter af det klassiske Rom og Grækenland. Emnerne spænder fra litteratur og sprog herunder også tidlige kristne tekster og kirkefædrenes skrifter, historie, kunst, arkæologi til numismatik og epigrafik mm. Der henvises til artikler, anmeldelser, bøger og konferencebidrag.
  • Anthropology Plus
    Den mest omfattende bibliografi inden for antropologi og arkæologi. Er en sammenkøring af bibliografierne Anthropological Literature fra Harvard University og Anthropological Index fra Royal Anthropological Institute. Indekserer tidsskrifter, rapporter, antologier og nekrologer. Dækker perioden fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Samtlige kernetidsskrifter er med sammen med en lang række mindre kendte publikationer fra hele verden.

Ordbøger

  • Thesaurus Linguae Latinae
    Opslagsværk om det latinske sprog. Opslagsværket indeholder på nuværende tidspunkt alle artikler publiceret i den trykte udgave af ordbogen af samme navn. TLL er ikke kun den mest omfattende latinske ordbog i verden men også den eneste, hvis grundlag er samtlige overleverede latinske tekster frem til ca.600 e.Kr.
  • Oxford Reference Online
    Stor samling af anerkendte opslagsværker og ordbøger. Indeholder mange sprogordbøger samt opslagsværker og companions. Vælg fx Archaeology i højre menuen.  Derudover citatsamlinger, illustrationer, kort og historiske tidslinjer.
  • Ordbogen.com
    Webbaserede ordbøger. Opdateres jævnligt med ord, som brugeren ikke finder i første forsøg. Indeholder de mest anvendte ord og udtryk inden for de pågældende sprog og fagområder. Indeholder også korte og præcise kommentarer til oversættelserne samt oplysninger om ordklasse, bøjninger, kategorier, synonymer, faste vendinger og ordsprog.
  • Gyldendals ordbøger
    Samlet elektronisk adgang til Gyldendals Røde Ordbøger. Onlineordbøgerne bygger videre på printudgaverne af Gyldendals røde ordbøger. Giver også adgang til søgning i engelsk-engelsk ordbøger fra Oxford University Press o.a.

E-bøger

  • Oxford Scholarship Online
    Oxford Scholarship Online giver adgang til et bredt udvalg af Oxford University Press’ bøger. Der er kun fuldtekstadgang til de emnepakker, som Aarhus University Library abonnerer på – bl.a. pakken indeholder bøger om klassiske studier.
    Søgetips : Mulighed for at søge i bøgernes litteraturlister - klik på 'Bibliography Search' i venstremargen.
  • Cambridge Companions Online
    Online-udgave af den anerkendte serie Cambridge Companions, som henvender sig til studerende og består af fine introduktioner til klassiske og centrale forfattere, kunstnere, filosoffer, emner og perioder. Rummer to samlinger: the Cambridge Companions to Literature and Classics og the Cambridge Companions to Philosophy, Religion and Culture.
  • Oxford Reference Online
    E-bogsbase med en stor samling anerkendte opslagsværker inden for mange fag som f.eks. humaniora, medicin, samfundsvidenskaber m.fl. Derudover citatsamlinger, illustrationer, kort og historiske tidslinjer. Titlerne er udgivet på Oxford University Press. Der kan søges på tværs og i delgrupper som fx Classical Studies og Archaology.

Billeder

  • Klassisk arkæologisk billedsamling
    AU database; sammensat to lysbilledsamlinger: Lysbilledsamlingen ved Afdeling for Klassisk Arkæologi med ca. 25.000 originaloptagelser  og Jakob Munk Højtes lysbilledsamling med  ca. 16.000 originaloptagelser.
  • British Museum
    Det komplette museumskatalog fra British Museum er online (1.2 millioner artefakter) med over 300.000 billeder.
  • The Institute for Digital Archaeology
    Digital Archaeology gør det muligt for forskere og studerende at se klassiske objekter på en ny måde online. IDA er et samarbejde mellem UNESCO, Harvard University, University of Oxford og regeringen i Forenede Emirater, og fokus ligger på dokumentation af ”at-risk sites” i Mellemøsten og Nord Afrika via 3D billeder.
  • The Metropolitan Museum of Art
    Online katalog fra The Metropolitan Museum med mere end 420.000 artefakter. Der kan søges fritekst og/eller begrænses på fx tidsperiode, geografisk område, type, kunstner/kultur m.m.

Kort

  • Barrington atlas of the Greek and Roman World
    Bedste kortværk over den græske og romerske verden. Tekstdelen af værket, der bl.a. indeholder forklaringer om landskabsændringer, navneformer, litteraturhenvisninger mm., findes også online på press.princeton.edu/B_ATLAS/B_ATLAS.PDF .
  • PLEIADES
    Online atlas hvor der kan søges på over 35.000 stednavne. PLEIADES er baseret på frivillige bidrag, har review process og opdateres løbende. Bag projektet står  Ancient World Mapping Center, Stoa Consortium og Institute for the Study of the Ancient World (NY University).

Indskrifter

  • Epigraphische Datenbank Heidelberg
    Den epigrafiske database i Heidelberg indeholder et corpus over latin og tosprogede (latin - græsk) indskrifter fra det romerske imperium. Den består af 3 dele: Indskrifter, Fotos og Bibliografi (ca. 15.000 poster)
  • PHI Greek Inscriptions
    Den epigrafiske database er et samarbejde mellem Cornell University og Ohio State University (under The Packard Humanities Institute). Databasen, der er et meget stort corpus over græske indskrifter, er under stadig opdatering. Indskrifterne er ordnet i forhold til regioner.
  • ACE – Archivum Corporis Electronicum
    Basen er under stadig udarbejdelse og udspringer af en ønsket om en ny bearbejdning af indskrifterne i Corpus Inscriptionum Latinarum (CIL). Basen har hjemme i Berlin, Brandenburgische Akademie der Wissenschaften. Indskrifterne er registreret både geografisk og systematisk.

Mere information

Læsesal 2 i Nobelparken

Her er opstillet en stor samling centrale værker specifikt rettet mod de Klassiske Studier. Du finder læsesalen på 2. sal i 1461-215.


Mere til dig som studerer

Vi har samlet de bedste ressourcer til dig som studerer, så du nemt kan overskue de tilbud, AU Library har til dig.

Mere til dig som underviser

Her har vi samlet de bedste ressourcer til dig som underviser på Aarhus Universitet, så du nemt kan overskue alle de tilbud, AU Library har til dig.

Mere til dig som forsker

Her har vi samlet de bedste ressourcer til dig som forsker ved Aarhus Universitet, så du nemt kan overskue alle de tilbud, AU Library har til dig.