MyPrint - Vejledninger

Sådan bruger du MyPrint

Print og Betaling

MyPrint består af to dele:

MyPrint/Print, hvor du gemmer de dokumenter, som du vil udskrive fra din printkonto 

  • Du får adgang til at gemme dokumenter til udskrivning ved at logge på library.au.dk/MyPrint/Print

MyPrint/Betaling, som giver dig adgang til din printkonto, hvor du har overblik over priser, saldo, forbrug og adgang til betaling.

  • Du får adgang til din printkonto, betaling, forbrug, saldo mv., ved at logge på library.au.dk/MyPrint/Betaling

Du kan læse mere om priser og vilkår for brug af MyPrint på library.au.dk/MyPrint

 

Hvor kan jeg bruge MyPrint?

Du kan bruge MyPrint hos AU Library, og på flere institutter. Du kan finde en oversigt over, hvor du kan bruge MyPrint på vores hjemmeside: library.au.dk/MyPrint

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge MyPrint?

Du skal være oprettet som bruger/låner hos AU Library for at bruge MyPrint.

Hvis du allerede er oprettet som bruger/låner, har du også adgang til MyPrint, når du logger på din lånerkonto hos AU Library med dit CPR-nr. og din PIN-kode.

Hvis du har brug for at oprette en bruger/lånerkonto, skal du selv oprette den via library.au.dk/bliv bruger

Print

MyPrint/Print

Du kan udskrive dine dokumenter på enhver printer/multifunktionsmaskine, som er tilknyttet MyPrint.

Husk at gemme dokumentet på din printkonto først.

 

Sådan gør du: Udskriv et dokument fra din printkonto

1. Log ind: Log ind på din printkonto hos AU Library via library.au.dk/MyPrint/Print

Brug dit CPR-nr. og din pinkode til at logge på systemet

2Gem dokumenter:

  • Klik på ”Gennemse” og klik dig frem til det dokument, du vil udskrive
  • Marker dokumentet og klik på ”Åben”, klik på ”Next”
  • Vent mens systemet behandler dit dokument, det kan tage et øjeblik afhængig af din forbindelseshastighed og dokumentets størrelse
  • Når dokumentet er behandlet, skal du klikke på den knap, ”Click here:…”der svarer til den udskriftsmulighed, som du ønsker at bruge.
  • Du kan udskrive dokumenter i disse formater: Microsoft Office, OpenOffice, PDF, JPG, GIF, PNG, TIF, BMP

3.  Farveudskrifter:

  • Hvis du ønsker at udskrive bestemte sider, flere kopier eller i farve, skal du klikke i ☐ ved ”Advanced”, og foretage dine valg i den menu, som bliver vist. Herefter skal du klikke på knappen ”Click here:…”.
  • Hvis du udskriver et dokument, der indeholder farve, på en farvemaskine, betaler du farvepris for hele udskriften

4. Klar til udskrift: 

  • Nu er dokumentet klar til udskrift fra din printkonto, du skal blot gå hen til den printer/multifunktionsmaskine, hvor du ønsker at udskrive dokumentet og logge på maskinen.

Bemærk: Dokumenter gemmes i 10 dage, herefter slettes det automatisk fra din printkonto.

3. Log ud: Klik på ”Log ud"

Betaling

MyPrint/Betaling

Når du logger på din printkonto får du: 

  • Overblik over dine aktuelle gemte dokumenter
  • Pris på udskriften af hvert enkelt dokument - i sort/hvid eller farve.
  • Oversigt over dit forbrug/ din saldo
  • Mulighed for at indbetale penge på din printkonto.

Sådan gør du: Log ind på din printkonto

1. Log ind: Log ind på din printkonto hos AU Library library.au.dk/MyPrint/Betaling

Brug dit CPR-nr. og din pinkode til at logge på systemet.

2. Betaling: Klik på ”ePay” -> Indtast mailadresse og det beløb, du ønsker at indsætte på din printkonto (OBS: Minimum 10 kr.) -> Vælg betalingsmåde og fuldfør betaling.

3. Pris: Klik på ”Dokumenter” -> Klik på teksten ” Preview price based on selected charging scheme” -> klik på enten ”Farveprint” eller ”Sort/hvid” for at se prinsen for hver type udskrift (prisen vises til højre for dokumenterne).

Bemærk: Hvis du udskriver et dokument, der er gemt som farveudskrift på en sort/hvid-printer, betaler du kun for udskrift i sort/hvid.

4. Saldo og forbrug: Klik på ” Transactions” -> Din saldo vises til øverst højre ” Disposable” -> Dine udskrifter, kopier og indbetalinger vises i oversigten.

5. Behold dokument: Klik på ”Documents” -> Klik på det dokument, du vil beholde på din printkonto efter udskrivning -> Klik på knappen ”Retain” over dokumentoversigten.

6. Slet dokument: Klik på ” Documents” -> Klik på det dokument, du vil slette fra din printkonto -> Klik på knappen ”Delete” over dokumentoversigten –> Klik på ”OK”.

7. Log ud: Klik på ”Logout” øverst til højre.